Fint at forebyggelse prioriteres i satspuljen

Dokumentation
Fint at forebyggelse prioriteres i satspuljen Partierne bag satspuljeforliget har indgået en aftale på det sociale område. Aftalen betyder blandt andet, at der afsættes 454 millioner kroner til en styrket kriminalpræventiv indsats over en treårig periode. ”Positivt,” lyder det fra Socialpædagogerne, der dog også har torne på roserne. Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen siger om indholdet af satspuljeforliget: ”Overordnet er det samlede resultat af satspuljeforhandlingerne fint. Ikke mindst er det positivt, at forligspartierne kan mødes i enighed om at give penge til forebyggelse af ungdomskriminalitet, når nu kommunerne ikke kan finde ud af at afsætte de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. Det er jo indlysende rigtigt at satse kræfter og ressourcer på netop at forebygge. Men man kan jo spørge sig selv, hvordan det så vil se ud om tre år, når denne indsats er afsluttet.” Kirsten Nissen har dog også med tilfredshed noteret sig, at forslaget om blandt andet fodlænker til 12-årige børn er forhandlet ud af aftalen: ”Det er befriende, at vi nu kan koncentrere os om mere realistiske og ordentlige forslag til, hvordan vi sikrer, at børn og unge ikke havner på den forkerte side af loven,” siger Kirsten Nissen. Endelig er Socialpædagogerne glade for at se, at der med satspuljen afsættes penge til en styrket indsats over for de sindslidende. ”Jeg synes det er pinligt at se til, at et tungt område som psykiatrien i så høj grad bliver udsultet og underprioriteret. Så det er da positivt, at man i det mindste via satspuljen kan hente lidt penge til området,” siger Kirsten Nissen. Eva Åkerman [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024