Man kan nøjes med forebyggelse

Dokumentation
Man kan nøjes med forebyggelse Justitsministeren og socialministeren har fremlagt 40 punkter til, hvordan de vil rette op på indsatsen over for kriminelle unge. ”Fint med fokus på forebyggelse, men fri os for fodlænker og indespærring af børn,” siger Socialpædagogerne. ”Vi er jo helt enige i, at der skal skrues op for forebyggelsen af ungdomskriminalitet. Og der ligger ikke noget i de her forslag, som ikke allerede i dag kan gennemføres. Så det handler bare om at gøre ord til handling. Men vi er direkte imod at nedsætte den kriminelle lavalder. Den vilkårlighed, vi oplever i forhold til trangen til at låse børn inde, synes jeg er stærkt bekymrende. Ligesom jeg ikke er vild med, at grænsen for, hvor længe børn og unge må sidde på en sikret institution, forslås udvidet. Det er forslag som hverken er drevet af viden eller faglighed, men af trangen til at tælle til 90 sammen med Dansk Folkeparti. Og det synes jeg er beskæmmende, når det handler om noget så vigtigt som behandlingen af sårbare unge,” siger Kirsten Nissen. ”Og i forhold til forslaget om, at man skal løse de her problemer ved at sætte fodlænker på børnene, må jeg sige, at det er da noget af det mest bizarre forslag, der nogensinde har været på bordet i den socialpolitiske debat,” siger Kirsten Nissen.   Eva Åkerman [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024