Barnets Reform i hus: Udsatte børn kan sige nej
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørDet er ikke lykkedes for os at overbevise regeringen om en ny finansieringsmodel for anbringelsesområdet. Dermed kan vi ikke imødekomme de kæmpe problemer, der er med, at det er manglende kroner i kommunekassen, der bestemmer, om børn anbringes uden for hjemmet.
Mette Frederiksen (S)
Socialordfører
KORT OM BARNETS REFORM:
- Styrkelse af plejefamilieområdet
- Styrkelse af børns rettigheder og styrkelse af klagesystemet
- Øget adgang for fagpersoner til at udveksle oplysninger om bekymring for udsatte børn
- Skærpelse af underretningspligten for fagpersoner
- Mere efteruddannelse til sagsbehandlere
- Afbureaukratisering af regler og indberetninger
Sent tirsdag aften nåede alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten frem til et forlig, der skal styrke indsatsen mod udsatte børn og unge. Forliget kaldes Barnets Reform og bygger videre på Anbringelsesreformen fra 2006.
Hovedpunkterne i aftalen er, at børn nu kan sige nej til at bo hos en voldelig forælder og bliver taget mere med på råd i anbringelsessager. Derudover skal flere uddannelsesmuligheder og bedre supervision støtte plejefamilierne, og fagfolk skal i højere grad end i dag kunne diskutere problemerne i en familie.
Forliget har ikke overraskende skabt glæde hos Venstre.
"Nu kan børnene selv sige fra i anbringelsessager, hvor de tidligere har været tvunget til samvær. Vi har desuden sikret, at den tidlige indsats kommer i fokus. Ingen børn og unge må overlades til sig selv - der skal altid være en hjælpende hånd. Aftalen styrker både socialrådgivere og frontpersonalet og giver konkrete redskaber til at hjælpe udsatte børn og unge," siger Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby.
Opposition: Barnets Reform vol.1
Der er generelt begejstring hos oppositionspartierne i forligskredsen for de mange nye tiltag i reformen. Selv om Socialdemokraterne, De Radikale og SF er en del af forligskredsen, så står det klart til slut i teksten til Barnets Reform, at de ikke er enige i de økonomiske vilkår i forliget.
Barnets Reform skal finansieres med ca. 928 mio. kr. i perioden 2010 til 2013, der kommer fra satspuljen for 2010 samt via omprioritering af satpuljemidlerne. Men det er slet ikke nok, mener Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen:
"Det er ikke lykkedes for os at overbevise regeringen om en ny finansieringsmodel for anbringelsesområdet. Dermed kan vi ikke imødekomme de kæmpe problemer, der er med, at det er manglende kroner i kommunekassen, der bestemmer, om børn anbringes uden for hjemmet."
Derfor vælger hun at kalde Barnets Reform for Barnets Reform 1.
"De øvrige forbedringer, der er behov for, kan vi desværre først gennemføre med et nyt flertal efter næste folketingsvalg," siger Mette Frederiksen.
Hun bakkes op af De Radikales socialordfører, Anne Marie Geisler Andersen, der ønsker at igangsætte en undersøgelse af den kommunale økonomi på anbringelsesområdet.