Debat

Udnyt det frie valg og få kvalitet og afbureaukratisering

DEBAT: Kommunerne formår kun i lille grad at inddrage private aktører i opgaveløsningen, skriver Rikke Hvilshøj, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Udbudsmodellen skal ændres, så det bliver muligt for kommunerne at skabe frit valg af personlig og praktisk hjælp. Det mener tidligere V-minister Rikke Hvilshøj, der nu er markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Udbudsmodellen skal ændres, så det bliver muligt for kommunerne at skabe frit valg af personlig og praktisk hjælp. Det mener tidligere V-minister Rikke Hvilshøj, der nu er markedsdirektør i Dansk Erhverv.Foto: Flindt/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Hvilshøj
Markedsdirektør i Dansk Erhverv

Lov om Social Service forpligter kommunerne til at skabe større konkurrence og frit valg mellem flere leverandører, og kommunen har pligt til at godkende alle kvalificerede leverandører af praktisk og personlig hjælp. Desværre ser Dansk Erhverv med stor bekymring på de resultater, kommunerne indtil nu har opnået i forsøget på at udbrede og udnytte mulighederne ved frit valgs ordningen.

Dansk Erhverv repræsenterer en lang række private virksomheder, som hører under frit valgs ordningen. Medlemmerne kæmper dagligt med urimelige problemstillinger, som spænder ben for et godt offentlig-privat samarbejde, da kommunerne ikke løfter deres ansvar med at informere borgerne om deres rettigheder, og da de kun i meget lille grad formår at inddrage de private leverandører i opgaveløsningen.

Udfordringerne ved det frie valg
Udfordringerne ved at bruge udbud i den nuværende frit valgs model består, for kommunerne, i at sikre forsyningsansvaret. For de private leverandører er udfordringen at kunne skabe en sammenhængende forretning, herunder at have sikkerhed for tilstrækkelig volumen og en fair afregningspris.

Konsekvensen af kommunernes ringe evner til at inddrage private leverandører i den offentlige opgaveløsning er, at private leverandører i stigende grad trækker sig fra det kommunale plejemarked. Samtidig oplever kommunerne, at dette skaber usikkerhed om at bruge udbudsmodellen, og at der i det hele taget bruges for mange ressourcer til at administrere i stedet for at levere plejeopgaver.

Rikke Hvilshøj
Markedsdirektør i Dansk Erhverv

Konsekvensen af kommunernes ringe evner til at inddrage private leverandører i den offentlige opgaveløsning er, at private leverandører i stigende grad trækker sig fra det kommunale plejemarked. Samtidig oplever kommunerne, at dette skaber usikkerhed om at bruge udbudsmodellen, og at der i det hele taget bruges for mange ressourcer til at administrere i stedet for at levere plejeopgaver.

Efter seks år er det en fiasko for frit valgs ordningen, at kendskabet til ordningen stadig ikke er mere udbredt blandt hjemmehjælpsmodtagere.

Mulighed for mere frit valg i fremtiden
Dansk Erhverv arbejder for, at private leverandører skal have mulighed for selv at udarbejde markedsføringsmateriale om deres ydelser til alle de relevante modtagere af hjemmehjælp. Det vil give hjemmehjælpsmodtagere et langt bedre grundlag for at beslutte, hvilken leverandør, der passer bedst til netop deres ønsker og forventninger til levering af hjemmehjælp.

Dansk Erhverv anbefalede sidste år, at udbudsmodellen blev ændret, så det bliver muligt for kommunerne at skabe frit valg af personlig og praktisk hjælp. Løsningen er at genindføre den model, som med succes blev anvendt af flere forskellige kommuner forud for indførelsen af frit valgs reglerne i 2003 (fx Esbjerg, Greve, Frederiksberg og Gentofte). Her havde kommunen mulighed for at vedblive med at være leverandør efter et udbud, og det skabte kommunal tryghed og en høj grad af offentlig-privat samarbejde.

Delvis udbredelse af det frie valg på nogle områder
Det frie leverandørvalg er efterhånden forholdsvis udbredt i forhold til praktisk hjælp, men der er desværre, som nævnt, ikke sket en tilsvarende udvikling inden for blandt andet frit leverandørvalg af personlig pleje.

For de borgere, der modtager hjælp hele døgnet, vil forslaget betyde, at de i højere grad har mulighed for at beholde den samme leverandør til at løse både praktisk og personlig hjælp. I stedet oplever borgerne i dag, at de har en privat leverandør til at yde praktisk hjælp og den kommunale leverandør til at yde personlig hjælp og pleje. Det giver ikke den ønskede og oplevede kontinuitet for modtageren og mindsker derfor ønsket om at gøre brug af en privat leverandør og derved det frie valg.

For de private leverandører betyder forslaget, at de vil få bedre mulighed for at få tilstrækkelig volumen i den enkelte kommune til, at det også vil være rentabelt at levere ydelser i ydertimer.

For kommunerne betyder forslaget, at det vil være mere attraktivt at anvende udbud som metode til at tilbyde borgerne frit valg.

Regeringens Udbudsråd er endelig blevet en realitet, og her vil Dansk Erhverv ligge et aktivt lod. Her vil private leverandøres adgang til den offentlige velfærdsservice og styrkelse af borgernes frie valg være højt på Dansk Erhvervs dagsorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Hvilshøj

Public affairs-rådgiver, Grace Public Affairs, fhv. integrationsminister (V), bestyrelsesmedlem, Green Therma, Moranti, Grace Public Affairs og Rahbek Højskole
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024