Kommuner sløser med lange ventetider til truede børn

Kommunerne er så langsomme med at sende elever til specialundervisning, at næsten halvdelen af forældrene mener, at det er et problem.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der knap tre år efter at kommunerne overtog opgaven fra amterne, har undersøgt området.

Undersøgelsen viser, at der generelt er stor forskel på ventetiderne til specialundervisning fra kommune til kommune. Nogle kommuner visiterer hver måned, mens andre kommuner kun gør det en gang om året, og den lange ventetid kan, ifølge forældrene, få store negative konsekvenser for børnene.

Og Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, ser ventetiden som det helt klart største problem.

Selvfølgelig skal forældrene synes, at det går for langsomt, men der skal visiteres efter behov og ikke kun hvert år. Det er dybt kritisabelt, hvis kommunerne ikke overholder reglerne.

Charlotte Dyremose
Konservatives uddannelsesordfører

"Det tager et halvt til et helt år at få en udredning for et barn, fordi sagerne hober sig op. Ventetiden er ødelæggende for det enkelte barn og for hele klassen, når der går op til et år, før eleven får et tilbud," siger Christine Antorini.

Også Charlotte Dyremose, de Konservatives uddannelsesordfører, ser kritisk på kommunernes lange ventetid.

"Selvfølgelig skal forældrene synes, at det går for langsomt, men der skal visiteres efter behov og ikke kun hvert år. Det er dybt kritisabelt, hvis kommunerne ikke overholder reglerne, og derfor vil jeg overveje, om ministeren skal indstille til kommunerne, at de skal overholde reglerne," siger Charlotte Dyremose.

Forsøg med 10 kommuner 
Socialdemokraterne foreslår, at man sætter gang i et forsøg med 10 kommuner, der over en fireårig periode sætter et mål om at nedsætte udgifterne til specialundervisning, for til gengæld at få penge til undervisningsassistenter og få midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden i PPR, så der samlet kommer en garanti for det rette tilbud til elever inden tre måneder.

"De lange ventetider er med til at gøre problemet langt værre, så hvis ventetiden kunne afkortes, ville udgifterne blive mindre," siger Christine Antorini.

Men de Konservative afviser forslaget.

"Det burde være åbenlyst logik for kommunerne, og det er grotesk, at kommunerne ikke gør det allerede," siger Charlotte Dyremose.

Ministeren skal ind i sagen
Marlene Harpsøe, Dansk Folkepartis uddannelseordfører vil nu tage fat i undervisningsminister Bertel Haarder.

"Jeg kræver en forklaring på langsommeligheden, og derudover vil jeg have ministeren til at svare på, hvordan han vil sikre en effektiv behandling af ansøgningerne. Det er vigtigt, at elever, der har behov for specialundervisning, ikke skal vente for længe på at få behandlet deres ansøgninger, men at de hurtigt kan komme i gang med specialundervisningen, hvis ansøgningen imødekommes. Ofte er det jo elever som har behov for specialundervisning, og det er vigtigt at disse svage elever hurtigt får den ekstra undervisningshjælp som de behøver, således at de ikke fagligt sakker bagud," siger Marlene Harpsøe.

KL: Det er ikke så dårligt
Selvom 41 procent af forældrene har oplevet, at ventetiden er for lang, viser undersøgelsen også, at 76 procent af forældrene generelt er tilfredse med deres barns undervisningstilbud, og det hæfter Jørn Sørensen (R), formand for KL's Børne og Kulturudvalg, sig ved.

"76 procent er tilfredse med specialundervisningen, og det er ikke så dårligt. Det kunne måske være lidt højere, men vi kommer ikke op på mere end 80 procent," siger Jørn Sørensen.

Han erkender dog, at den lange ventetid kan være et problem.

"Det er et problem, når der kun visiteres en gang om året. Det er for lang tid. Det skal gøres kontinuerligt, og det er et problem, som kommunerne skal forholde sig til. Det er jo dyrt for kommunerne i længden at vente med at sætte ind, så det burde være nok. Men det er en supertanker, der skal vende på en tallerken," siger Jørn Sørensen, der nu vil tage kritikken op internt i KL.

Kommunalreformens politikere har ansvaret 
For Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er der ingen tvivl om, at det er politikerene bag kommunalrefformen, der har det overordnede ansvar.

"Rapporten fra EVA viser, at løfterne i forbindelse med kommunalreformen ikke holder. En række af de svageste elever i folkeskolen, som har behov for særlig støtte, er øjensynligt kommet i klemme efter reformen. Undersøgelsen viser, at kommunerne ikke i tilstrækkelig omfang har magtet at løfte arven efter de amtslige tilbud. I sidste ende falder ansvaret tilbage på politikerne bag kommunalreformen," siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.