Socialpædagogerne holder verdenskongres

Dokumentation
Socialpædagogerne holder verdenskongres I dag den 4. maj 2009 slår Socialpædagogerne dørene op for mere end 600 socialpædagoger fra hele verden. Mere end 35 forskellige nationer vil være repræsenteret, når kongressen åbner i DGI-byen i København i dag. "Socialpædagogen i en globaliseret verden" er den overordnede dagsorden for fire dages fagligt program med workshops, oplæg fra både praktikere og forskere og besøg på danske socialpædagogiske arbejdspladser. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen åbner kongressen. Kongressen er rettet mod socialpædagoger i hele verden, uddannelsessteder, forskere, organisationer, myndigheder og andre, der interesserer sig for socialpædagogernes faglighed. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er præsident for den internationale organisation for socialpædagoger, AIEJI, og er derfor vært ved kongressen. Benny Andersen siger om sine forventninger til verdenskongressen: "Det er en fantastisk fornemmelse, at invitere så mange mennesker indenfor og være vært for en så stor, faglig begivenhed. Jeg glæder mig til at opleve deltagerne vidensudveksle og netværke på tværs af fagligheder og landegrænser her i København i denne uge. En del af deltagerne er indkvarteret privat mens kongressen finder sted, og det vil jo helt sikkert også give god mulighed for at knytte både faglige og venskabelige bånd på tværs. Og så glæder jeg mig til at høre mange af de interessante forskere og praktikere tale i løbet af ugen." Kongressen finder sted i DGI-byen fra den 4. til den 7. maj. Læs mere på Kontaktperson: Eva Åkerman [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024