Midler til socialt udsatte unge mødre

STØTTE: Indenrigs- og Socialministeriet har sat 20,9 mio. kr. af til ambulante tilbud, som skal støtte sårbare unge mødre.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta

De fire ambulante tilbud:

I Odense modtager den selvejende institution Dagkollegiet for unge mødre 8,7 mio. kr. til oprettelse af et kollegielignende tilbud med en døgndækket indsats.

Randers Kommune modtager 4,7 mio. kr. til oprettelse af "Studiemødregrupper".

Ringsted Kommune modtager 4,2 mio. kr. til et ambulant tilbud til unge, enlige og sårbare mødre.

Vordingborg Kommune modtager 3,3 mio. kr. til projekt "Bryd den sociale arv".


Kilde: Indenrigs- og Socialministeriets nyhedsbrev

Undersøgelser påviser, at unge mødre i mange tilfælde er særligt socialt udsatte. De har ofte ingen uddannelse og ikke ressourcer til at tage en, de mangler tilknytning til arbejdsmarkedet og står som følge af et mangelfuldt socialt netværk ofte alene med problemerne.
Ydermere præger problemer som mangelfuld kontakt med barnets far og generel ensomhed ofte billedet for de unge mødre.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) siger i ministeriets nyhedsbrev:

"Vi skal sikre, at disse unge kvinder får de samme muligheder for at få en uddannelse, få et job og danne sociale netværk som deres jævnaldrende. Samtidig får mødrene mulighed for at være gode rollemodeller for deres børn og vise, at de kan selv."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024