Det vil regeringen på socialområdet

Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de rige lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor vi bekæmper fattigdom, men ikke rigdom.

Regeringen ønsker et Danmark, hvor vi alle har lige muligheder for at leve vores liv og forfølge vores ambitioner, som vi hver især ønsker det. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og så mange som muligt skal kunne forsørge sig selv og deres familie på et rimeligt niveau.

Derfor har regeringen sat det mål, at Danmark fortsat skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Sammenhængskraften i samfundet skal ikke styrkes ved at bremse dem, der klarer sig godt, men ved at sikre, at så mange som muligt får del i fremgangen. Derfor vil regeringen ikke bekæmpe rigdom, men vi vil bekæmpe fattigdom.

Regeringen har siden 2001 arbejdet målrettet på at bryde den negative sociale arv og forbedre vilkårene for de svage grupper. Der er hvert år blandt andet via satspuljen afsat betydelige beløb til de mest udsatte grupper i samfundet. Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der eksempelvis afsat 5,3 mia. kr. i perioden 2009-13 til initiativer målrettet alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, prostituerede, hjemløse, sindslidende og udsatte børn og unge.

Det er lykkedes at reducere antallet af danskere, for hvem det ikke eller kun dårligt kan betale sig at arbejde, fra 146.000 i 2001 til 64.000 i 2009. Og selvom den verdensomspændende økonomiske krise også har ført til en stigning i ledigheden i Danmark, er ledigheden fortsat langt lavere i Danmark end i de fleste andre europæiske lande.

Danmark er da også blandt de rige lande i verden, hvor den økonomiske forskel mellem rig og fattig er mindst, og hvor den sociale tryghed er størst takket være et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Men der er desværre stadig mennesker og familier, der hver dag slås med meget vanskelige vilkår - økonomisk og på anden vis. Både i opgangstider og i sværere økonomiske tider som nu.

Regeringen ser det som en samfundsopgave at støtte op om personer og familier, så færrest muligt oplever sociale problemer eller mister tilknytningen til samfundet i længere perioder. Regeringen vil derfor fortsat løbende forberede målrettede initiativer, der kan forbedre vilkårene for vanskeligt stillede og socialt udsatte enkeltpersoner og familier, herunder udsatte børn. Samtidig vil vi tage målrettede og markante initiativer i forhold til boligghettoer, så parallelsamfund ikke får fodfæste, og så alle byer og boligområder sikrer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge.

For at nå målet vil regeringen:

Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de lande i verden der er mest frie, både hvad angår politiske rettigheder og generelle frihedsrettigheder. Vi skal være verdensmestre i demokratisk integration. Samtidig skal Danmark i 2020 være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Vi skal være bedre til at udnytte de potentialer, som ethvert menneske har at tilbyde. Derfor har regeringen sat som mål, at Danmark skal være blandt de bedste lande i Europa til at integrere de mennesker, der kommer hertil, både i vores demokratiske værdier og på arbejdsmarkedet.

Regeringen har siden 2001 ført en fast og fair udlændingepolitik. Det har givet overskud til en fordomsfri, effektiv og målrettet integrationsindsats, der virker. Men resultaterne må ikke blive en sovepude. Regeringen vil derfor give såvel udlændingelov som integrationslov et fornyet serviceeftersyn. Regeringen vil også styrke den demokratiske integration, dvs. bevidstheden blandt danskere med indvandrerbaggrund om Danmark som et stærkt fællesskab med frihed til forskellighed, men samtidig med pligt og ansvar over for det fælles.

Regeringen har taget en række markante initiativer for at sikre forståelsen for vores fælles dannelseshistorie og kulturelle grundlag. Vi har fremlagt en kulturkanon og en demokratikanon, og vi har løbende søgt at bevare og formidle kulturarven, fx gennem gratis adgang til udvalgte museer. Kvalitetsbegrebet er i dag centralt for kunststøtten, så det sikres, at de bedste kunstnere bliver tilgodeset, og at borgerne får den bedste kunst for skattekronerne. Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke og udvikle et frit og aktivt kulturliv. Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv.

Et solidt frihedsbåret folkestyre forudsætter en vidtgående ytringsfrihed, der sikrer en kritisk debat til gavn for samfundets udvikling. Derfor skal vi opretholde og styrke den demokratiske debat. Det forudsætter tilstedeværelsen af en fri presse. Regeringen vil sikre, at mediestøtten fortsat bidrager til et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud.

For at nå målet vil regeringen:

Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.

I 2020 skal Danmark fortsat være i den absolutte verdenselite, når det gælder borgernes tillid til hinanden og til myndighederne. Danmark skal i 2020 fastholde sin topplacering af lande uden korruption. Og i 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Danmark er et land præget af tillid mellem borgerne. Internationale undersøgelser viser, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, og at korruption og magtmisbrug er stort set fraværende. Vi stoler på hinanden, og vi forstår normalt hinandens motiver. Det gør os til et af verdens mest fredelige samfund. Det gør os til et succesrigt og effektivt samfund i den forstand, at vi kan indgå aftaler, der holdes, og omgås hinanden uden de store problemer.

Regeringen ønsker, at danskerne fortsat skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.

Tillid er først og fremmest et spørgsmål om normer og opdragelse, respekt og tolerance. Regeringens indsats siden 2001 har på den ene side søgt at skabe tillid til, at samfundet reagerer tilstrækkeligt hårdt og konsekvent over for kriminalitet og anden asocial adfærd. På den anden side har regeringen søgt at tilskynde borgerne til at tage et større medansvar - fx gennem nye ordninger med retsmægling og konfliktråd.

Der er desværre alt for mange eksempler på, at vi ikke udviser den nødvendige respekt og tolerance. Både i forhold til hinanden og i forhold til de autoriteter, der er i vores samfund. Det gælder i folkeskolen, hvor der ikke er nok respekt om læreren, og hvor elever mobber hinanden. Det gælder i forhold til miljøet, hvor der bliver forurenet og smidt affald i byen og naturen - i forventning om at andre rydder op. Der er også eksempler på danskere, der ikke viser respekt og indlevelse over for mennesker, der kommer hertil med et andet sprog og en anden kulturel bagage.

Regeringen ønsker et skifte mod væsentlig større respekt mellem danskerne, trods vores forskelligheder.

Kriminalitet er det måske mest synlige bevis på, at samfundets grundlæggende normer er under pres. Kriminalitet fostrer et parallelsamfund og nedbryder samfundets bærende værdier, mens lav kriminalitet opnået ved konsekvens og forebyggelse styrker tilliden mellem folk og øger tryghed og vækst. Regeringen har flere gange skærpet straffene for personfarlig kriminalitet og har - senest ved bandepakken - vist, at vi er villige til at slå hårdt ned over for den grove kriminalitet. At knække kriminaliteten vil kræve en stærk og systematisk videreførelse af indsatsen både over for den grove og den mindre grove kriminalitet. Og det vil kræve en stærk videreførelse af den markant styrkede forebyggende indsats med øget konsekvens over for kriminelle unge, som er en del af regeringens pakke af initiativer mod ungdomskriminalitet.