Mindeord: Knud Vilby om fhv. indsamlingsleder Kjeld Juul (94)

Kjeld Juul var en pioner og blandt de meget vigtige arkitekter i skabelsen af dansk ulandssamarbejde i årene efter Anden Verdenskrig, kulminerende omkring 1962.

Han var siden i en årrække blandt andet ansvarlig for uddannelsen af de eksperter, som Udenrigsministeriet gennem Danida sendte ud i verden.

Med en baggrund som cand.theol. og med et supplement af etnografiske studier blev Kjeld Juul en ledende figur i Mellemfolkeligt Samvirke (MS), der blev stiftet i 1943 som Fredsvenners Hjælpearbejde.

Fredsvennerne og siden MS indledte i 1945 et selvstændigt mellemfolkeligt internationalt arbejde kombineret med dansk oplysningsarbejde, og da bistand til nye selvstændige stater senere blev et politisk tema, var det MS, der havde viden og erfaringer.

Dansk ulandssamarbejde skete tit i et tæt samarbejde mellem civilsamfundet (selv om man ikke dengang brugte det ord) og nogle få fremsynede politikere, som bl.a. Bodil Koch og Viggo Kampmann. Derfor blev bistand og oplysningsarbejde også set som to sider af samme sag.

De ledende organisationer var Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Ungdoms Fællesråd, og en central folkelig aktivitet frem mod den første lov om samarbejde med udviklingslandene, var Landsindsamlingen Danmarks ulandshjælp. MS stod for sekretariatsarbejdet, og Kjeld Juul var medlem af indsamlingens arbejdsudvalg og den daglige indsamlingsleder.

Målet var at give den kommende statslige ulandsorganisation en hurtig og effektiv start og fra begyndelsen placere den i den folkelige bevidsthed.

Det lykkedes, for sådan blev det. Og Danmark, der startede uden statslige erfaringer med bistand, blev hurtigt et fremtrædende land i udviklingssamarbejdet.

Kjeld Juul var otte år i Mellemfolkeligt Samvirke. Siden var han blandt andet i en årrække leder af Danidas kursusvirksomhed, og han var også selv udsendt til blandt andet Indien og Somalia.

I 2002 udgav han bogen ’Mod nye grænser. Fra europæisk genopbygning til ulandsamarbejde 1943-63’. Det var et resultat af en omfattende forskning og gav vigtig dokumentation af de første år.

Kjeld Juul var på alle tænkelige måder en hædersmand. Derfor kunne han også blive både sur og let bitter, når politikere og embedsmænd svigtede de ideer, der havde stået så stærkt og givet så rige muligheder i de tidlige år. Den slags svigt stødte han ofte ind i, ikke mindst de senere år, og det kunne godt skabe en vis tristhed.

Men det mindsker ikke hans betydning. For sagen og for de utallige professionelle danskere, der gennem ham blev lidt bedre forberedt på nye vigtige internationale samarbejdsopgaver.