Generalsekretær for BRYD TAVSHEDEN

BRYD TAVSHEDEN søger en visionær og dedikeret generalsekretær, der kan stå i spidsen for vores organisation og fortsætte arbejdet med at bekæmpe vold i hjemmet og i kæresteforhold. Som generalsekretær vil du være ansvarlig for at sikre BRYD TAVSHEDENs strategiske udvikling, organisatoriske drift og position i samfundet.


Børne- og ungevold er så tabubelagt, at det er svært at tale om for mange unge. Men tavshed fastholder negative tankemønstre og en negativ magtbalance. BRYD TAVSHEDEN arbejder for at bryde tavsheden og hjælper børn og unge i alderen 13-24 år med at tale om vold, og for at voldsudsatte unge kan få hjælp til følgerne af volden, så de kan blive livsduelige voksne.

Således arbejder BRYD TAVSHEDEN aktivt og målrettet for at skabe opmærksomhed om emnet gennem oplysning, rådgivning og samarbejde med offentlige og private aktører.

Vi er et lille sekretariat, der brænder for emnet. Derudover er sekretariatet et meget arbejdsomt team. Vi har fokus på bolden, hvor vi spiller hinanden gode på banen. Det vil sige, at ansvar er noget, vi taler åbent om, og vi hjælper hinanden, hvor der er behov.

Den nye generalsekretær kommer særligt til at fokusere på:

  1. Mere volumen i rådgivning til voldsudsatte unge samt

  2. Mere oplysning til unge om vold og særligt til målgrupper i høj risiko

I begge indsatser adresseres såvel fysisk som psykisk vold.

Som generalsekretær vil du:

Lede og udvikle organisationen i tæt samarbejde med bestyrelsen og sikre, at BRYD TAVSHEDEN når sine mål. BRYD TAVSHEDEN har vedtaget en ny strategi, som den nye generalsekretær vil få mulighed for at præge.

Repræsentere BRYD TAVSHEDEN udadtil og sikre stærke relationer og synlighed blandt politiske beslutningstagere, medier, partnere og støtter.

Etablere forpligtende samarbejder.

Fundraising – til kerneaktiviteter, strategisk fundraising og etablering af en bæredygtig forretningsmodel.

Sikre den daglige ledelse af og i høj grad trivsel hos organisationens medarbejdere og frivillige samt skabe et inspirerende og trygt arbejdsmiljø.

Ansvar for budget- og økonomistyring, fundraising og sikre en bæredygtig økonomi.

Udvikle og implementere strategiske planer og initiativer for at styrke vores indsats mod vold.

Sikre høj kvalitet i vores rådgivnings- og oplysningsarbejde samt styrke organisationens synlighed og indflydelse i samfundet.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring fra en lignende rolle, gerne i en NGO eller anden samfundsorienteret organisation.

  • En anerkendende og moderne ledelsesstil med erfaring i at skabe resultater gennem medarbejdere og frivillige.

  • Erfaring med politisk interessevaretagelse og evnen til at opbygge og vedligeholde netværk og relationer.

  • Erfaring med fundraising, økonomistyring og projektledelse.

  • En stærk strategisk forståelse og evnen til at omsætte visioner til handling.

  • Tydelige kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt.

  • En stærk viden om eller passion for BRYD TAVSHEDENs mission og evnen til at agere som organisationens ansigt udadtil.

  • Stor arbejdskapacitet som ”spillende træner” på et lille sekretariat med store ambitioner.

Vi tilbyder

  • En mulighed for at gøre en kæmpe forskel for børn og unge (13-24 år), sammen med et motiveret sekretariat og en aktiv bestyrelse.

  • At udføre praksisnær og rammesættende ledelsesstil.

  • At kvalificere et højt fagligt og relevant tilbud for børn og unge, der oplever vold i nære relationer.

  • En lille NGO, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og som har vokseværk.

  • Et fællesskab på kontoret, der er indbydende og fagligt velfunderet.

  • At danne et kritisk blik sammen med sekretariatet og bestyrelsen, der holder BRYD TAVSHEDEN på et praksis- og strategisk relevant spor.

  • Kontoret ligger centralt i København.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV til [email protected] senest mandag den 25. november 2024. Stillingen kan også søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Steen M. Andersen (tlf. 2844 3830) eller næstformand Morten Gade (tlf. 9360 9490). Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. december 2024.

Forventet ansættelse 1. februar 2025.

BRYD TAVSHEDEN opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

BRYD TAVSHEDEN er en landsdækkende organisation. Vores mission er at bryde tavsheden omkring vold og sikre, at alle har ret til et liv uden vold.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024