Jeg er bekymret: Hvilken verden giver vi videre til mine børnebørns generation?

Nogen siger, at børn i dag bliver voksne langt tidligere end førhen. De træder ud af barndommen, fordi voksenlivet sniger sig ind i deres liv og stjæler det ubekymrede og umiddelbare sind, børn ellers er velsignet med. Måske er der noget om snakken. Når jeg nyder livet med mine skønne børnebørn, som er mellem seks og 14 år, ser jeg, at rigtig mange af voksenlivets hovedbrud allerede er en del af deres bevidsthed. Der er klimakrise, krig i Europa og i Mellemøsten, et digitalt liv med urealistiske skønhedsidealer og glubske virksomheder, der kæmper om deres opmærksomhed og sparepenge. Det er problemer, der kan virke store og uoverskuelige, men som har den ene fællesnævner, at vi kun kan løse dem i fællesskab.

Farligt legetøj lokker
Tag nu de seneste måneders snak om farlig kemi i de produkter, mange af os bliver fristet af på nettet. Kinesiske hjemmesider – camoufleret som danske – der lokker med billige dukkevogne, smartwatches eller moderigtige børnesko. Problemet er selvfølgelig bare, at de er produceret under rædsomme forhold og potentielt er fyldt med farlige stoffer. Kina har ikke samme krav til sikkerhed, som vi har i Europa. Hallo, der er jo ingen af os, der har lyst til at udsætte vores børn for noget, der skader dem, så hvorfor kan de produkter så overhovedet købes i Danmark?

Svaret er selvfølgelig, at vi som et lille land ikke har en jordisk chance for selv at lukke ned for skadelige produkter på egen hånd. Det kan vi til gengæld gøre gennem EU. Der kan vi sammen sikre, at vi som forbrugere ikke får produkter ind over grænsen, der er fyldt med skadelig kemi. Vi skal sikre, at produkterne lever op til samme krav om sikkerhed, som de produkter, der produceres her i Europa. Det vigtige arbejde er i gang, men det vil være en kamp, der skal kæmpes i mange år.

Videoer af selvmord
Også i det digitale liv er der trusler mod vores børn og børnebørn. Jeg bliver ked af det helt ind i sjælen, når jeg hører, at børn og unge sidder foran skærmen og bliver bombarderet med videoer af de mest forfærdelige ting som halshugninger eller selvmord. Hvor er det dog frygteligt, at de skal udsættes for den slags – og man behøver ikke en grad i børnepsykologi for at se, at det ødelægger et barnesind. Vi skal gøre langt mere for at beskytte vores børn på de digitale platforme.

Vi kender jo resultatet på forhånd, hvis Danmark kræver af Facebook, Youtube og TikTok, at de holder deres platforme fri af den slags skadeligt indhold. Vi kommer absolut ingen vegne. Men et samlet EU har til gengæld en helt anden stemme, og det er vores GDPR-regler, der sikrer retten til at bestemme over egne data, et levende bevis på. Sådan bør vi også gribe ind over for skadeligt indhold. Det samme gælder, når vi taler om ”fake news”, der underminerer mediernes troværdighed, skaber forvirring og i værste fald er en trussel mod vores demokrati.

Tidligere på året vedtog EU en lov mod netop reklamer rettet mod børn og unge, som er et godt skridt på vejen til et mere trygt internet. Men der skal endnu mere til. Lad os få indført et system med aldersverifikation, så forbuddet reelt virker.

Når jeg ser mine børnebørn være på nettet, får jeg af og til et mentalt billede af en hare, der bevæger sig gennem skovbunden helt uvidende om rævene, der lurer bag hver et træ. Vores børn er et let bytte for virksomheder på jagt efter hurtig profit, og derfor ser vi desværre ofte annoncer på nettet, der er målrettet vores børn. Se bare på debatten om chips, der bruger kendte youtubere som blikfang. Vi ser desværre også mange unge, der bliver fristet af gambling på nettet. Det kan i værste fald føre til livslang spilafhængighed og give store økonomiske problemer i voksenlivet.

Tidligere på året vedtog EU en lov mod netop reklamer rettet mod børn og unge, som er et godt skridt på vejen til et mere trygt internet. Men der skal endnu mere til. Lad os få indført et system med aldersverifikation, så forbuddet reelt virker.

Hvem har den største atombombe?
Jeg må indrømme, at jeg også er bekymret for den sikkerhedssituation, mine børnebørn kommer til at leve i. Forleden blev jeg spurgt af mit seksårige barnebarn, hvilket land der har den største atombombe. Det satte godt nok tankerne i gang. Tænk, at en seksårig overhovedet bekymrer sig om den slags. Men realiteten er, at verden er blevet mere usikker. Vi har et truende Rusland mod øst, og et USA med en potentielt kommende præsident, der sår alvorlig tvivl om NATO-samarbejdet. For slet ikke at tale om en ulmende storkonflikt i Mellemøsten, og et Kina, der spiller med musklerne og truer med at besætte Taiwan – en selvstændig, demokratisk stat. Magtpolitikken er tilbage, og vi er nødt til at tage ansvar for vores egen sikkerhed.

Vi skal styrke det fælles europæiske forsvarssamarbejde, som skal udgøre en stærkere EU-søjle i NATO. Det er helt afgørende og skal gå hånd i hånd med de nødvendige investeringer i forsvaret i de enkelte lande. EU og EU-landene skal også fortsætte støtten til Ukraine, så længe det er nødvendigt. Falder Ukraine i russiske hænder, er konsekvenserne både uoverskuelige og skræmmende.

Støtten til Ukraine og den generelle styrkelse af de europæiske forsvar skal koordineres bedre. Vi har på nuværende tidspunkt 178 våbensystemer i Europa, USA har 30. EU bør derfor have en forsvarskommissær med ansvar for helheden, herunder for at opbygge en fælles forsvarsindustri, og for at koordinere vores våbensystemer og vores indkøb af militært udstyr.

En brændende klode
Der er især ét område, hvor jeg er bekymret for, at vi reelt giver vores kommende generationer dårligere kort på hånden, end vi selv har haft, og det er klimaet. Vi skal selvfølgelig passe på med dommedagsscenarierne, men ærlig talt: Det er skræmmende læsning at dykke ned i de forudsigelser, der drypvis kommer fra FN’s Klimapanel. Alt tyder på, at mine børnebørn og deres efterkommere vil komme til at leve på en ganske anderledes klode end den, jeg kender. Det er ikke overraskende, at nogle børn og unge får klimaangst.

Vi oplever allerede nu tiltagende konsekvenser af alle krisers krise. Historisk tørke og skovbrande mod syd og ekstrem nedbør og oversvømmelser i hele Europa.

Vi er klar over det, og vi har i fællesskab sat ambitiøse klimamål. Nu skal der konkrete løsninger til, og der skal handling bag ordene. Der er mange forskellige tiltag, som samlet set skal være med til at skabe et bedre klima for os selv og for kommende generationer. Lad mig slå fast, at efter min og Moderaternes opfattelse skal landbruget naturligvis bidrage ligesom alle andre sektorer.

Landbrugsstøtten udgør næsten en tredjedel af EU’s budget, og det ville være fuldstændig utænkeligt, at det kan fortsætte uden klare, konsekvente og rimelige krav om at bidrage til at løse klimakrisen, som sektoren har en væsentlig andel i. Landbrugsstøtten skal omlægges til støtte for grønne investeringer.

I Moderaterne synes vi, at det er glimrende at Danmark går foran og løfter ambitionsniveauet. Men i sidste ende vil vi selvfølgelig kæmpe for en fælleseuropæisk løsning, som virkelig vil batte. Klimakrisen løses bedst i fællesskab.

Vi har absolut en chance for at aflevere en bedre verden til mine børnebørns generation – men det kræver en indsats. Vi står overfor udfordringer og trusler af et omfang, der kræver et uset niveau af samarbejde landene imellem, og det skal vi leve op til. Derfor bliver EU’s stemme så meget vigtigere på den internationale scene. Når jeg hører folk, der skælder ud på EU, kan jeg ikke lade være at tænke i mit stille sind: Lad os nu ikke bryde ned, men spille hinanden gode og finde løsninger. Så vi faktisk efterlader en bedre verden. Det vil jeg gerne give mine børnebørn.

Læs her hvorfor du skal stemme på mig