Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fundet ny kommunikationschef
Jesper Kirkbak er forfremmet til ny kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, efter Mikkel Harboe forlod posten.
![Peter Bjørnbak Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5263-peter-bjoernbak-hansen-2-48.jpg)
Peter Bjørnbak Hansen
RedaktionsassistentArbejderbevægelsens Erhvervsråd har fundet en ny kommunikationschef, efter Mikkel Harboe i februar meddelte, at han forlod posten til fordel for et job som pressechef i Socialdemokratiet.
Valget er faldet på Jesper Kirkbak, som siden november sidste år har været ansat i tænketanken som kommunikationskonsulent.
Det bekendtgør den nye kommunikationschef selv på Twitter.
Før sin lynkarriere hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var Jesper Kirkbak over en to-årig periode kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune, efter han i 2017 blev kandidat i journalistik fra Syddansk Universitet.
Undervejs i sit uddannelsesforløb, som også tæller en bachelor i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Jesper Kirkbak haft forskellige freelance-, studentermedhjælper- og praktikantstillinger som både sportsjournalist hos Tipsbladet, B.T. og det daværende MetroXpress og pressemedarbejder i Beskæftigelsesministeriet og Energistyrelsen.
#JOBNYT Jeg er glad, stolt og ydmyg over for ny titel som kommunikationschef i @tAEnketank.
— Jesper Kirkbak (@Kirkybak) April 2, 2020
Man må sige, at stillingsskiftet sker i en tid, hvor der i den grad er brug for samfundsmæssig og økonomisk viden - bl.a. i #dkmedier. Vi er i fuld gang. Ring/skriv endelig. Info i bio. pic.twitter.com/4Ks7VRsKf2
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/19668/jesper-kirkbak.jpg)