Almene boligselskaber: Psykiatriplanen er også et redskab til at skabe bæredygtige boligområder
Der venter et langt, sejt træk for at få implementeret psykiatriplanen. Inddrag også den almene boligsektors perspektiver, for mennesker med psykiske problematikker skal have værdige og trygge boligvilkår, skriver Michael Buch-Barnes og Bo Mouritzen, der kommer med fem ønsker for psykiatrien.
Michael Buch-Barnes og Bo Mouritzen
Formand for Brøndby Boligselskab og sekretariatsleder i Brøndby Strand ProjektetI den almene boligsektor er vi rigtigt glade for den brede politiske opbakning til at forbedre vilkårene i forbindelse med aftalen om den nye 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.
Det første skridt er taget. Nu udestår arbejdet med udmøntningen og en kontinuerlig sikring af de ressourcer, det kræver at få realiseret planen. I den forbindelse vil vi gerne bidrage med perspektiver fra vores hjemmebane, hvor psykiatrien spiller en stor rolle for mange – ikke blot dem, der er i direkte berøring med den.
I de almene boligområder er der en overrepræsentation af personer, der har psykiske udfordringer, når vi sammenligner med resten af befolkningen. Ligeledes er det den almene sektor, der i høj grad står som modtager, når borgere med psykiske problematikker skal boligplaceres efter et ophold på en psykiatrisk afdeling eller i et fængsel.
Et kæmpe hul i indsatsen
Vi vil gerne løfte sociale opgaver. Men strategien om, at personer med mentale problematikker skal leve så tæt på normalområdet som muligt og helst være i eget hjem uden støtte har efterladt et kæmpe hul i indsatsen.
Hvad der skulle være et forsøg på en afinstitutionalisering af personer med mentale problemer, ender i stedet med, at personen overlades til sig selv
Michael Buch-Barnes og Bo Mouritzen
Formand, Brøndby Boligselskab og sekretariatsleder, Brøndby Strand Projektet
Tilsyneladende har de, der udtænkte strategien, glemt, at de psykisk syge eller psykisk sårbare også har en hverdag, hvor de ikke nødvendigvis er tilknyttet socialpsykiatrien eller får hjælp fra psykiatriske afdelinger.
Konsekvensen er, at den primære indsats i forhold til de beboere, der har psykiske udfordringer, iværksættes og betales af beboerne i den almene sektor.
Det er ofte andre beboere, ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelser eller boligsociale medarbejdere, der opdager, at der er en beboer, som har det skidt.
Det kan handle om, at der er lugtgener fra lejemålet, at personen er udadreagerende og for eksempel råber efter andre eller truer andre beboere i nærheden af lejemålet. Det kan være beboere, der klistrer vinduer helt til og aldrig lufter ud. Det kan også være beboere, der har vendt op og ned på dag og nat eller kaster ting ud af vinduet - også fra meget store højder.
Boligselskaberne bliver en kastebold
Alt for ofte kommer vi som boligorganisation først ind, når konfliktniveauet er så højt, at det ikke længere er muligt at skabe en ramme, så den psykisk syge kan blive boende i opgangen.
Vi oplever, at det, der skulle være et forsøg på en afinstitutionalisering af personer med mentale problemer, i stedet ender med, at personen overlades til sig selv, selv skal sørge for sin medicinering og selv skal bevare kontakten til systemet. Der handles egentlig først, når personen har det så skidt, at naboerne har fået nok, eller politiet har været inde over.
Når vi forsøger at handle, så ender vi ofte med at blive kastebold mellem de forskellige enheder. En væsentlig del af de borgere med psykiske problemer, som vi er i kontakt med, har også misbrugs- og kriminalitetsproblematikker. Der må vi erkende, at der ikke er et system til kombinationen misbrug og psykisk sygdom, mens psykisk sygdom, der inkluderer kriminalitet, ofte venter på et retssystem, der har et meget langt efterslæb.
Ikke kvalificeret til at tackle problemet
Vi vil rejse spørgsmålet, om et menneske reelt kan magte at bo i egen bolig, når vi kommer ind i lejemål, der er beskidte, lugter eller ved fraflytning skal renoveres for flere hundrede tusinde kroner.
Psykisk syge er sandsynligvis det største enkeltstående ”problem”, vi har i den almene sektor
Michael Buch-Barnes og Bo Mouritzen
Formand, Brøndby Boligselskab og sekretariatsleder, Brøndby Strand Projektet
Det er problematisk, både fordi vi har at gøre med mennesker, der lever under meget uhumske og ind imellem også sundhedsskadelige forhold. Det er uværdigt, og det kan vi ikke være bekendt. Vi kan heller ikke være bekendt, at regningen skal betales af lejerne i den almene sektor.
Og så må vi erkende, at hverken vores beboere, ejendomsfunktionærer, beboerdemokrater eller boligsociale medarbejdere som udgangspunkt er kvalificerede til at takle borgere med psykiske problemer. Som udgangspunkt kender vi heller ikke til baggrunden eller eventuelle diagnoser hos den enkelte beboer.
Psykisk syge er sandsynligvis det største enkeltstående ”problem”, vi har i den almene sektor.
I den forbindelse skal man huske, at en del af de domme, der gives til beboere i de almene områder, og som vi bliver bedømt på i forhold til ghetto- og forebyggelseslister, er til psykisk syge borgere. Det vil sige, at der er et overlap her, som ikke bare skal løses med at sætte en psykisk syg beboer ud.
Fem ønsker for psykiatrien
Vi ser i høj grad frem til, at der sker mere på det psykiatriske område. Fra den almene sektor har vi blandt andet ønsker om, at der etableres én indgang til psykiatrien.
I dag oplever vi langt hen ad vejen, at det er vores eller politiets problem at finde en placering til borgeren. I den sidste ende har det den konsekvens, at vi sætter borgeren ud af boligen. Indgangen skal også dække de borgere, der har flere problematikker, som for eksempel psykisk sygdom og misbrug. Flere diagnoser skal ikke danne grundlag for, at borgeren ender som kastebold i systemet, og at vi, der skal hjælpe, sendes fra sted til sted.
Vi ønsker, at der oprettes akutpladser til indlæggelser og korte behandlingsforløb, så beboeren hurtigt kan komme i behandling med henblik på at blive stabiliseret. Der mangler også fungerende psykiatriske skadestuer, hvor borgeren eller de, der er i kontakt med borgeren, kan henvende sig.
For det tredje ønsker vi, at der er lettere adgang til socialpædagogisk støtte i boligen. For det fjerde ønsker vi, at de psykiatriske afdelinger følger borgeren længere. Det vil hjælpe i forhold til, at borgeren tager sin medicin. Og så ønsker vi, at der er støtte og hjælp til rengøring i boligen. Der er en del, der horder, ligesom der er lejemål, der er decideret uhumske, og hvor der ligger rådden mad.
En bæredygtig beboersammensætning
I det almene vil vi gerne være rummelige, men det skal være til gavn for alle dem, der bor i området.
Med en styrket indsats er vi ikke i tvivl om, at mange med psykiske udfordringer kan have gavn af og bidrage til det gode liv i de almene boligafdelinger, hvor fællesskab og social ansvarlighed er i højsædet
Michael Buch-Barnes og Bo Mouritzen
Formand, Brøndby Boligselskab og sekretariatsleder, Brøndby Strand Projektet
En del mennesker med psykiske problemer er ikke egnet til at bo alment, ligesom vi ikke kan stille et kvalificeret personale til rådighed.
Derfor bør der i forbindelse med, at personen udskrives fra en psykiatrisk placering til egen bolig, afholdes et møde mellem borgeren, psykiatrien, kommunen samt en eventuel boligorganisation, som borgeren skal udskrives til.
I den forbindelse er det også vigtigt, at den kommunale boligplacering har øje for, at koncentrationen af psykisk syge i et boligområde eller i en opgang ikke bliver for høj.
Et af målene med den nye psykiatriplan bør være, at mennesker med psykiske problematikker skal have nogle boligvilkår, så de ikke ydmyges eller er til gene og fare for sig selv eller andre. Med en styrket indsats er vi heller ikke i tvivl om, at mange med psykiske udfordringer kan have gavn af og bidrage til det gode liv i de almene boligafdelinger, hvor fællesskab og social ansvarlighed er i højsædet.
Vi glæder os over, at nogle af vores ønsker er adresseret i psykiatriplanen, men vi ved også, at der venter et langt, sejt træk for at få implementeret forandringerne. I den forbindelse er det vigtigt også at inddrage den almene boligsektors perspektiver.
Fra politisk hold har der gennem en del år været fokus på at skabe en blandet og bæredygtig beboersammensætning i en række almene boligområder. I den forbindelse ses der på parametre som etnicitet, indkomst og uddannelse og forskellige greb som nedrivning, omdannelse og særlige udlejningskriterier er i brug.
Det er på tide, at vi også ser psykiatriplanen som et redskab til at skabe trygge og socialt bæredygtige boligområder.