Appel: Ny lov kan forværre vilkårene for skolebørn med handicap
DEBAT: Det er ikke let at være et barn med handicap i folkeskolen. Heller ikke for forældrene. Og noget tyder på, at vilkårene bliver yderligere forringet. Med ny lovgivning vil regeringen gøre det muligt for kommunen at trække forældrene i børneydelse, hvis deres barn har for meget fravær, skriver Liselotte Hyveled, Heidi Thamestrup og Camilla Louise Lydiksen.
Af Liselotte Hyveled, Heidi Thamestrup og Camilla Louise Lydiksen
Hhv. formand for det Centrale Handicapråd, landsformand i Landsforeningen Autisme og direktør i ADHD-foreningen
Alt for ofte hører vi historier om børn med autisme eller ADHD, der ikke passer ind i det skoletilbud, kommunen tilbyder dem. Det kan være autistiske børn med svære sanseforstyrrelser, som overstimuleres i en klasse med 28 andre elever. Eller børn, der forventes at kunne navigere i en skolegård uden støtte til at skabe venskaber.
Det er i sig selv et kæmpe problem, at børn med forskellige handicap ikke kan få et skoletilbud, hvor de rummes. Men nu ser det ud til, at situationen for børnene og deres forældre forværres yderligere.
Folketinget skal inden længe færdigbehandle et nyt lovforslag, som gør det muligt for den enkelte kommune at straffe forældre til børn, der har for meget ulovligt fravær ved at standse deres børneydelse. Det er i dag op til den enkelte skoleleder at vurdere, om fravær skal registreres som lovligt eller ulovligt – når der ikke er tale om fravær på grund af sygdom. Skolelederen har derfor ansvaret for at vurdere, om handicappet og effekten af dette forklarer fraværet.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Højere fravær
Problemet er, at børn med særligt psykiske og kognitive handicap som angst, ADHD og autisme gennemsnitligt har et højere fravær. Det kan der være mange grunde til.
Somme tider anser skolen ikke udfordringer i forbindelse med et handicap som en gyldig årsag til fravær – for eksempel når overstimulering fører til skolevægring. Måske fordi skolen ikke har den tilstrækkelige viden.
I vores optik er der fare for, at den nye lovgivning vil blive endnu et pressionsmiddel over for nogle familier, der i forvejen kæmper en hård kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.
Liselotte Hyveled, Heidi Thamestrup og Camilla Louise Lydiksen
Hhv. formand for det Centrale Handicapråd, landsformand i Landsforeningen Autisme og direktør i ADHD-foreningen
Det kan også handle om, at kommunikationen mellem hjemmet og skolen er kørt fast, eksempelvis hvis barnet er i problemer, og voksne rundt om barnet ikke er enige om, hvad årsagen til fraværet er.
Et pressionsmiddel
Børne- og socialministeren har sagt, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ramme børn med handicap og deres forældre. Det værdsætter vi, men vi er stadig bekymrede for, at den enkelte kommune vil tolke loven forkert og straffe netop disse forældre med pålæg om at få børnene i skole.
ADHD-foreningen og Landsforeningen Autisme møder mange forældre, der føler, at kommunen ikke forstår, hvorfor de ikke kan få deres barn i skole, og allerede i dag truer dem med bål og brand, hvis de ikke får barnet afsted. Vi hører for eksempel fra forældre, der er blevet pålagt at tvinge børn i skole – også selvom barnet måske stadig er i nattøj.
I vores optik er der fare for, at den nye lovgivning vil blive endnu et pressionsmiddel over for nogle familier, der i forvejen kæmper en hård kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.
Appel til politikerne
Det er totalt uholdbart. Og det kan ikke være rigtigt, at børnene og deres forældre risikerer at blive straffet, fordi den enkelte kommune ikke lever op til sit ansvar om at give barnet et skoletilbud, det kan trives i.
Vores appel til politikerne er derfor helt klar: Tænk jer om, inden I stemmer loven igennem, som den er formuleret nu. Det kan godt være, at intentionen i lovforslaget ikke er at ramme børn med handicap, men det kan blive virkeligheden.
I stedet for at gøre det muligt for kommunerne at straffe forældrene, burde I sætte spot på, hvordan skoletilbuddet til børn med angst, autisme og ADHD kan forbedres. Børn, der får passende skoletilbud har mulighed for at indfri deres potentiale – det gavner både det enkelte barn og vores fælles fremtid.