Autismeforening: Børn med autisme tvangsfjernes på forkert grundlag

Af Heidi Thamestrup,
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skriver i sit udspil til Barnets Lov, at regeringen vil styrke indsatsen for udsatte børn og unge, så de får hjælp og støtte tidligt. 

Loven skal indrettes, så det er børnenes ønsker og behov, der sættes først. Det er en vindersag, at børn, der ikke trives, skal have hjælp, og at det skal gå stærkt. Det er svært at være uenig med Astrid Krag, og det er jeg ikke, men det er mig magtpåliggende at gøre opmærksom på, at dem, der lige nu fjerner andre folks børn, ikke altid ved, hvad de laver. 

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at autistiske børn tvangsfjernes tre gange oftere end andre børn. Det er en markant overrepræsentation og en voldsom markør i retning af afspecialisering. 

I Landsforeningen Autisme får vi hver uge henvendelser fra forældre, der har fået anbragt deres barn og fra forældre, der føler sig truede. Enten fordi en socialarbejder i kommunen er blevet træt af gentagne henvendelser med krav om opfølgning på deres sag, eller fordi de føler sig magtesløse.

Kommunen bærer skylden for mistrivsel
Vi hører også gang på gang, at ordet "forældrekompetenceundersøgelse" bruges som en trussel eller som et sidste våben for at få forældre til at makke ret. Når jeg taler med forældrene, er der én ting, der går igen: Kommunerne mangler basal viden om autisme. 

Autisme skal være et eksklusionskriterium ved tvangsanbringelse. Når en udredning af barnet peger på en autismediagnose, skal statens eksperter konsulteres.

Heidi Thamestrup,
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Sagsbehandleren vurderer, at barnets mistrivsel skyldes enten manglende tilknytning eller symbiose. Men det sker ofte, når autismeeksperter læser sagsakterne, at de finder observationer af adfærd, der nok er problematiske, men som peger på autisme.

Forældre til børn med autisme kæmper i årevis for at få rådgivning og autismespecialiserede tilbud til deres børn. En hjælp, som kommunerne er forpligtet til at yde, men som aldrig kommer eller som kommer alt for sent.

Imens mister børnene fodfæste, de udvikler ikke relationer, og måske udvikler de sig ikke i det hele taget. Børnene, der ikke bliver set og mødt, mistrives mere og mere. 

Når hvert tredje barn med autisme har skolevægring, er det ikke forældrenes skyld, men summen af manglende støtte, marginalisering og ensomheds. Det sker, fordi kommunerne ikke bevilger den støtte, som barnet har brug for.

Barnet skal udredes før tvangsanbringelse
Den nye udligningsreform giver yderligere incitament til at tvangsfjerne børn med autisme, idet kommunerne nu får refusion for 75 procent af udgiften i enkeltsager, der overstiger to millioner kroner. 

Samtidig bliver det muligt at samle udgifter for flere søskende til én refusionssag, og dermed bliver det i nogle tilfælde også rentabelt at fjerne flere børn fra samme hjem, nu de alligevel er i gang.

Jeg vil pege på fem konkrete tiltag, der kan sikre viden i kommunerne, øge tilliden mellem kommuner og forældre og sikre retssikkerheden.

Det første tiltag er, at familier i risiko for at få tvangsfjernet eller anbragt et barn, skal have ret til en udredning af barnet. Udredningen skal sikre, at kommunen har viden til at understøtte barnet bedst muligt, uanset om det bliver i hjemmet eller anbringes på institution eller i familiepleje. 

Autisme skal være et eksklusionskriterium ved tvangsanbringelse. Når en udredning af barnet peger på en autismediagnose, skal statens eksperter konsulteres. Viso skal have ret til at pålægge kommunerne indsatser før anbringelse og til at foretage en grundig opfølgning. 

Indsatsen skal sikre, at kommunerne ikke tvangsfjerner børn, udelukkende fordi de eller deres forældre har en autistisk neurologi, der kan fejltolkes som manglende trivsel og tilknytning.

God sagsbehandling skal betale sig
Fra 2016 til 2018 omgjorde Ankestyrelsen mere end 50 procent af de indklagede akut tvangsanbringelser. Det er altså "fifty-fifty", om kommunerne anbringer dit barn lovligt eller ej.

På børnehandicapområdet, hvor forældre søger støtte og hjælpemidler til deres børn, får 51 procent af de forældre, der klager, medhold. Tallene vidner om et massivt svigt fra kommunerne med masser af fejl, både når familierne søger om støtte, og når man vælger at tvangsanbringe deres barn. Det har ingen konsekvens for kommunen at fejlbehandle en sag, men det har til gengæld massive konsekvenser for de autistiske børn og for deres familier. 

Landsforeningen Autisme foreslår en præmie til kommuner, der laver god sagsbehandling. Det skal være prestigefyldt at følge landets love, lovene skal være tekster, som kommunerne sætter en ære i at følge, og ikke noget, som de ansætter jurister til at finde kulsorte smuthuller i.

Familier skal vide hvordan de støtter deres børn
Når man har anderledes børn, har man brug for anderledes "værktøjer". Alligevel får familier med handicappede børn ofte afslag, når de søger kurser for at få indsigt i deres barns handicap. 

Autisme er en anden neurologi og dermed en helt anden måde at tænke og forstå verden på. Som forældre til et barn med autisme kan man ikke nøjes med besøg af sundhedsplejersken og bedsteforældrenes gode råd.

Kurser kan give familierne indsigt i barnets handicap og redskaber til at håndtere det, og sådan forebygger vi samtidig anbringelser. Der er ikke to familier, der er ens, så familiebehandlere skal kunne rumme og rådgive mennesker med forskellige erfaringer og kompetencer. 

Vi oplever tit, at familiebehandlerens fokus på hele familien betyder, at man glemmer at familien blev henvist, fordi den havde et handicappet barn. Vi hører fra forældre, der er glade for deres familiebehandler.

Men vi hører også fra forældre, som over længere tid har fået hele deres familie under behandling – dog mangler der stadig hjælp til det handicappede barn. Derfor foreslår vi, at familiebehandlere, der rådgiver familier, hvor børn eller forældre har autisme, skal have specifikke autismerettede kompetencer. 

Vi har brug for en forvaltningsdomstol
Før anbringelse er der ofte en hel række år, hvor familierne kæmper mod systemet. 

Mange føler sig magtesløse, når de beder om nødvendig hjælp til at klare hverdagen og hjælpen ikke bevilges. De mange sager, der omgøres i Ankestyrelsen, vidner om helt ekstrem, mangelfuld og fejlagtig sagsbehandling.

En forvaltningsdomstol, hvor en borger kan klage over forvaltningsafgørelser, vil øge retssikkerheden for den enkelte og for familierne. Domstolen vil også kunne præcisere sociallovgivningen, lette sagsbehandlingen og sikre vores retssikkerhed. Der skal rettes op på tilliden imellem familierne og det kommunale system – ikke mindst i familier, hvor børn eller voksne har handicaps.

De fem forslag vil kunne mindske antallet af tvangsfjernelser i autismefamilier. Det vil de, fordi de øger retssikkerheden, giver bedre betingelser for samarbejde mellem forældre og kommune samt sikrer, at kommunerne involverer specialister med viden om autisme, inden de trykker på den store røde anbringelsesknap.