Betydelige dele af VKO's socialpolitik ryger til storskrald

MAGTSKIFTE: Hvis regeringsmagten skifter side efter folketingsvalget i aften, vil store dele af ti års socialpolitiske tiltag ryge ud i kulden. Få her et overblik over, hvilke ændringer der er i udsigt.
En afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser er et område, en socialdemokratisk ledet regering vil gennemføre som noget af det første, hvis den får magten efter dagens folketingsvalg.
En afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser er et område, en socialdemokratisk ledet regering vil gennemføre som noget af det første, hvis den får magten efter dagens folketingsvalg. Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Selv om en række aktører og interesseorganisationer i sidste uge på Altinget ǀ Social og Forebyggelse fandt politikernes prioritering af socialpolitiske temaer i valgkampens første fjorten dage for minimal, bliver folketingsvalget ikke desto mindre skelsættende for områdets fremtid, hvis magten tipper til venstre.

Med hvad vil en ny regering med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i spidsen sammen med partiets nuværende socialordfører og formentlig kommende socialminister, Mette Frederiksen, på det sociale område? Og hvor er socialområdets største modsætninger blandt de nuværende oppositionspartier?

Altinget giver her et overblik over de største og mest centrale ændringer, der kan være på vej.

Hjælp til fattige børn
Et af hovedmålene for en ny socialdemokratisk ledet regering bliver at afskaffe de såkaldte "fattigdomsydelser," der ifølge Socialdemokraterne og SF indbefatter starthjælpen (introduktionsydelsen), kontanthjælpsloftet og 450-timers-reglen. I stedet foreslår partierne at erstatte dem med almindelig kontanthjælp.

Ifølge Helle Thorning-Schmidts plan for de første 100 dage som landets første kvindelige statsminister bliver "fattigdomsydelserne" afskaffet allerede i den periode. Enhedslisten, SF og De Radikale bakker op om forslaget. Omkostningerne ved at ændre loven bliver ifølge S-SF 560 mio. kr. årligt.

En række undersøgelser har peget på, at flere og flere danskere må nøjes med en indkomst, der karakteriserer dem som økonomisk fattige ifølge OECD's fattigdomsgrænse - et måleredskab, regeringen gang på gang har afvist at bruge:

"Fattigdom handler ikke kun om den månedlige indkomst, men også om jobsituation, uddannelse, sundhedstilstand og det sociale netværk," har socialminister Benedikte Kiær (K) sagt.

Men en samlet opposition ønsker en fattigdomsgrænse indført. Spørgsmålet er, hvordan den eventuelt skal se ud? Derfor lægger Socialdemokraterne og SF op til at nedsætte en kommission, der skal komme med et forslag til en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024