Danmark sidder for bordenden, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles. Nu udlægger fødevareministeren de danske prioriteter

Med den snilde, vi kan have som formandskabsland, kan vi prøve at trække det i den retning, som er bedst for Europa, og som giver nogle fordele for danske landmænd.

Jacob Jensen (V)
Fødevareminister

En anden måde at gøre det på

Tidligere på året blev det besluttet at justere i EU's landbrugspolitik, så de europæiske landmænd fremover får færre regler at skulle leve op til.

Mest bemærkelsesværdigt sløjfede politikerne kravet om, at fire procent af landbrugsarealerne hvert år skal lægges brak.

Jacob Jensen mener dog ikke, at EU's landbrugspolitik af den grund er blevet mindre grøn, selvom det ellers mange steder er blevet udlagt sådan.

"Jeg oplever det sådan, at man nu giver nogle mere fleksible muligheder til landene. For eksempel i forhold til de her fire procent brak. Nu er det ikke længere et krav, men en frivillig ordning," siger han og uddyber:

"Det er ikke ensbetydende med, at man skal gøre mindre. Det er bare en anden måde at gøre det på. Og mere fleksibelt og lettere at tilpasse nationalt."

Men det er vel mindre ambitiøst, hvis det går fra at være et krav til at være frivilligt?

"Jo, det kan du selvfølgelig sige. Så vil jeg give dig den. Det er klart, at hvis man siger, at man skal gøre noget, bliver det sådan. Hvis man altså antager, at reglerne bliver overholdt."

"Men min pointe er, at der ikke er nogen, der har sagt, at vi ikke længere skal levere på vores klimaambitioner. Hverken i Danmark eller på EU-plan. Nu er der bare andre virkemidler, som man kan vælge at bringe i anvendelse på forskellig vis i de enkelte nationalstater. Rammerne er de samme, men virkemidlerne er nogle andre."

Jacob Jensen vil desuden arbejde for, at Danmark fortsat kan beholde kravet om fire procent brak, selvom det er sløjfet i EU. Det er dog op til EU-Kommissionen at vurdere, om Danmark må det.

Gyllespreder i Bruxelles

Når Danmark går ind til landbrugsforhandlingerne med et mål om at udfase den direkte hektarstøtte, er det ud fra et ønske om at sikre mere lige konkurrencevilkår over hele kontinentet.

Det er et ønske, som Danmark og de markedsorienterede fæller i nord længe har haft.

"Alt andet lige skævvrider en EU-støttet grundbetaling et marked, fordi det ikke nødvendigvis er den mest effektive, der overlever. Der er simpelthen nogle, der overlever, som ikke burde overleve," siger Jacob Jensen.

"Det er ikke, fordi jeg har noget imod bjergbønder, men bare for at sætte det på spidsen, så leverer ineffektive bjergbønder i et europæisk samlet hele ikke den værdi, man får i sin EU-støtte," siger ministeren.

Alt andet lige skævvrider en EU-støttet grundbetaling et marked, fordi det ikke nødvendigvis er den mest effektive, der overlever.

Jacob Jensen (V)
Fødevareminister

Udfasningen skal dog ske i et roligt tempo, understreger han.

"Det er ikke sådan, at vi kan knipse med fingrene og sige, at det så er væk. Den direkte støtte er jo bygget ind i økonomien, og man har lavet forretningsplaner efter det. Så det vil være helt uansvarligt at sige, at det fra næste periode er væk. Men det er den retning, vi gerne ser, at det går."

Og så skal man også tage den politiske situation i Europa i mente, understreger ministeren.

Europa-Parlamentet har bevæget sig en smule til højre, men endnu vigtigere er det, hvem der sidder i regeringskontorerne rundt omkring i EU, når landbrugsforhandlingerne går i gang, påpeger Jacob Jensen.

"Kommer der en anden tysk regering på et tidspunkt, hvad er det så for en retning? Det samme kan man sige om alle mulige andre lande. Holland har lige fået en ny regering, som nok ikke vil trække i den grønne retning."

"Der er mange efterhånden, der har en anden position end den danske, hvad det her angår," vurderer fødevareministeren.

En anden position har de traktordemonstranter, som har protesteret foran EU-kvarterne, givetvis også.

"Jeg tror ikke, at vi har set den sidste demonstration med en gyllespreder i Bruxelles' gader," siger Jacob Jensen.