Dansk Flygtningehjælp: Asyldebat fuld af myter

Af Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

For at diskutere den danske asylpolitik på et rationelt grundlag, er det nødvendigt at have fakta på plads. Debatten præges undertiden af en række misforståelser og myter, der alt for ofte overdøver den saglige argumentation.

Dansk Flygtningehjælp er en af de aktører, der har ekspertindsigt i gældende internationale konventioner. På det grundlag fremhæver vi somme tider svagheder og problemer i den (i øvrigt velfungerende) danske asylprocedure. Det gør vi i overensstemmelse med vores mandat og opgave.   

Skæv logik i debat
Vi bliver ofte mødt af argumenter, der synes at hente deres logik i en art modsætning mellem modtagelsen af asylansøgere i Danmark, og det humanitære arbejde i nærområdet – vi kan ikke modtage flygtninge fra hele verden, vi må hjælpe dem i nærområdet i stedet. 

Argumentet hviler på to grundlæggende misforståelser eller myter, om man vil. For det første den antagelse, at en stor del af verdens flygtninge ønsker at komme til Europa og Danmark og derfor sætter kursen mod vore breddegrader, og for det andet, at den største del af den danske indsats for flygtninge og fordrevne består i at modtage de, som når frem til vores land.

Størstedelen får hjælp nærområder
Der er i alt omkring 45 millioner mennesker på flugt på verdensplan – og mere end 80 procent af disse hjælpes i nærområderne – verdens fattigste og mest ustabile lande. Også i Dansk Flygtningehjælp bruger vi mere end 80 procent af vores omsætning på nærområdeindsatsen. I 2013 ydede vi således nødhjælp og langsigtede løsninger til 2,5 million flygtninge og fordrevne i 36 af verdens konfliktområder.

Det er konflikterne, der skaber flygtningestrømmene - hverken Danmarks eller Europas asyllovgivning.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Hvis vi tager krisen i Syrien som et aktuelt eksempel på de reelle proportioner, har konflikten bragt næsten 10 millioner mennesker på flugt. De befinder sig både i selve Syrien og nabolandene Libanon, Jordan, Irak og Tyrkiet. Dansk Flygtningehjælp arbejder i samtlige af de nævnte lande, og jeg kender derfor lidt til det pres, der er på regionen.

Til sammenligning har omkring 81.000 syrere søgt beskyttelse i Europa. Af disse er omkring 3.000 kommet til Danmark, siden konflikten begyndte. Det er altså under en procent af de syrere, der er på flugt, som hjælpes i Europa - de resterende mere end 99 procent hjælpes i nærområderne.

Krig skaber flygtningestrømme
En anden forestilling, vi ofte møder, er, at antallet af asylansøgere i Danmark først og fremmest afhænger af vores lovgivning. Nogle gange skabes der nærmest et billede af, det er den danske lovgivning, der skaber flygtninge og flygtningestrømme, mens det jo reelt er de konflikter og den forfølgelse, vi kender fra Syrien, Somalia, Afghanistan og andre steder. Lovgivningen er ikke uden betydning, men reelt set er der ikke nogen, der præcist ved, hvilke faktorer, der er de mest afgørende for, hvorhen - eller mod hvilket land – flygtninge søger.

Vi ved, at det basalt set handler om muligheden for at få adgang til beskyttelse – og en fremtidig tilværelse. Der er som bekendt ingen legale rejseruter fra verdens brændpunkter til Europa, og derfor er asylansøgere nødt til at tage bekostelige og farlige, illegale rejseruter.

Det fåtal af asylansøgere, der faktisk når Europa, strander for en stor dels vedkommende i Sydeuropa under kummerlige forhold – eller sendes retur til Sydeuropa via Dublin- forordningen, hvis det kan dokumenteres, at de er ankommet ad den vej. 

Netværk afgør modtagerland
For den brøkdel af verdens flygtninge, der kommer til Danmark, er det tænkeligt, at netværk, herunder venner og familiemedlemmer, vores sociale sikkerhedsnet, og vores velfungerende asylsystem har en betydning. Ingen ved det præcist – men vi må kunne enes om, at billedet af flygtninge i verdens krigszoner, der laver en komparativ analyse af nye lovgivningsinitiativer på tværs af Europa, før de flygter, er en anelse karikeret. 

Antallet af asylansøgere i Danmark følger derfor nogenlunde flygtningestrømmenes overordnede bølgeslag. Når det samlede antal asylansøgere til Vesten stiger, følger en nogenlunde parallel udvikling i de danske tal – og det samme sker, når flygtningestrømmene aftager. Antallet af asylansøgere er naturligvis primært afhængigt af krige og konflikter ude i verden. Det er konflikterne, der skaber flygtningestrømmene – hverken Danmarks eller Europas asyllovgivning.

Der kommer flere asylansøgere til Danmark i dag end i midten af 00’erne – men det er en tendens, der ses i hele den vestlige verden. Det kan tilføjes, at Danmark tager lidt flere flygtninge end EU-gennemsnittet målt både i forhold til indbyggertal og BNP, men vi tager stadig færre end lande som Belgien, Holland, Østrig, Norge – og ikke mindst Sverige, der på dette område kræver et helt kapitel for sig selv.

Jeg ville ønske, at den fremtidige debat om flygtningespørgsmålet ville tage udgangspunkt i, at det er verdens skæve gang – altså krige og konflikter – som skaber flygtningestrømmene, og at det faktisk forholder sig sådan, at langt, langt de fleste flygtninge hjælpes i de såkaldte nærområder.