Dansk Psykiatrisk Selskab udpeger ny formand
En af Danmarks mest respekterede psykiatere, Merete Nordentoft, er blevet valgt som ny formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Cindy Shummontien Green
ResearcherOverlæge og professor Merete Nordentoft er den nye formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Det stod klart efter selskabets årlige generalforsamling fredag 11. marts i Billund.
Det skriver Dansk Psykiatrisk Selskab i en pressemeddelelse.
Merete Nordentoft får nu til opgave at fremme dansk psykiatri de næste to år. Hun har tidligere været formand for selskabet fra 2000-2002 og overtager posten fra Gitte Ahle, som har været formand de sidste fire år.