Danske Universiteter: Unges stigende behov for specialpædagogisk støtte kalder på en gentænkning af systemet

De nye initiativer er dog kun et mindre skridt på vejen mod målet om at løfte den tunge rygsæk fuld af både administrativt arbejde, ventetid og bekymringer af skuldrene på studerende med for eksempel ADHD, angst, autisme og ordblindhed.

Der er brug for at se mere grundigt på det nuværende system omkring de studerende, og her peger pilen især på den specialpædagogiske støtte.

Stigende behov stiller højere krav

Siden 2019 er antallet af studerende på universiteterne, som modtager specialpædagogiske støtte steget med 78 procent.

I dag får 8.000 universitetsstuderende specialpædagogisk støtte.

For alle de videregående uddannelser er antallet steget fra 12.100 i 2019 til 20.200 i 2023, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Forvaltningen af specialpædagogisk støtte trænger til at blive gentænkt.

Hanne Leth Andersen og Arnold Boon
Hhv. forperson for uddannelsespolitisk og forperson for uddannelsesgruppen, Danske Universiteter

I Danske Universiteter mener vi, at stigningen giver anledning til et serviceeftersyn af systemet for specialpædagogisk støtte.

Det er en helt anden opgave at tilvejebringe specialpædagogisk støtte, når der ikke længere kun er tale om en mindre gruppe af studerende, som har brug for hjælp.

Forvaltningen af specialpædagogisk støtte trænger til at blive gentænkt.

Den traditionelle offentlige tilgang til bevillinger giver snubletråde for universiteternes ambition om, at de studerende skal have den rette specialpædagogiske støtte af høj kvalitet fra første studiedag uden unødigt ressourceforbrug.

Vi har brug for mere opdaterede rammer for den specialpædagogiske støtte, som afspejler den virkelighed, der er på uddannelserne.

Danske Universiteter har fem forslag til, hvordan systemet kan blive bedre og mere effektivt til gavn for de studerende med funktionsnedsættelser.

Forslag 1: Hurtig igangsættelse af SPS

Danske Universiteter foreslår, at universiteternes vejledere for specialpædagogisk støtte kan bevillige og igangsætte støtten, når de har haft en samtale med den studerende og konkluderet, at den studerende har dokumentation for sin funktionsnedsættelse og et behov for støtte.

I dag skal den studerende have en ansøgning forbi Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet til en ekstra vurdering, før universiteterne kan bestille specialpædagogisk støtte hos leverandøren af hjælp.

Og det selvom tallene viser, at universiteternes vejledere næsten altid har foretaget den rigtige vurdering af de studerendes ret og behov.

Det betyder, at de studerende må vente en ekstra postgang på at få hjælp.

Hvis universiteterne får kompetence til at bevillige specialpædagogisk støtte, kan der spares et tidskrævende led i ansøgningsprocessen.

Det betyder, at støtten kan bestilles med det samme, så de studerende ikke skal vente flere uger på den hjælp, som er nødvendig for, at de kan studere på lige fod med deres medstuderende.  

Forslag 2: Specialpædagogisk støtte til en hel uddannelse

I dag skal studerende ofte søge om specialpædagogisk støtte flere gange i løbet af deres uddannelse.

Også selvom de har en diagnose, som ikke forsvinder.

Det ser nemt ud, når processen for genansøgning bliver beskrevet som en administrativ affære mellem uddannelsesinstitutionen og bevillingsmyndigheden.

Men bagved ordene gemmer sig evalueringssamtaler med de studerende, rapporter og masser af arbejdstimer for de ansatte i systemet.

Det vil sige ressourcer brugt ved skrivebordet, som kunne være brugt til gavn for de studerende. 

Vi mener, at det vil være langt bedre at stoppe udbuddet og lade faste leverandører tage sig af opgaven.

Hanne Leth Andersen og Arnold Boon
Hhv. forperson for uddannelsespolitisk og forperson for uddannelsesgruppen, Danske Universiteter

For at mindske den administrative mølle, mener Danske Universiteter, at specialpædagogisk støtte skal gives til hele uddannelsen eller i hvert fald for så lang en periode som muligt.

Selvfølgelig under hensyn til at den studerendes vilkår og situation kan ændre sig.

Forslag 3: Fjern udbud af personlig SPS

Specialpædagogisk støtte består for nogle studerende af personlig hjælp.

Det kan være en faglig støttelærer eller en studiementor.

I dag bliver denne type SPS sendt i udbud på universiteterne ligesom rengøring eller andre opgaver i den offentlige sektor.

Den praksis mener universiteterne giver en forkert anvendelse af ressourcer, og det skaber en enorm usikkerhed for de studerende med funktionsnedsættelse, når de midt i deres studier risikerer at skifte støtte-leverandør.

Personbåren specialpædagogisk støtte er en kompleks ydelse, som i forvejen egner sig dårligt til at være i udbud.

Vi mener, at det vil være langt bedre at stoppe udbuddet og lade faste leverandører tage sig af opgaven.

Det kunne være universitet selv eller en fast ekstern leverandør.  

Forslag 4: Løbende udvikling af støttetyper og integration i fagmiljøerne

Vi har brug for et system, som fokuserer mindre på konkurrence og mere på at skabe kvalitet og kontinuitet i den specialpædagogiske støtte til de studerende.

Hvis udbudskravet fjernes, vil der blive mulighed for videndeling mellem de forskellige leverandører af personbåren specialpædagogiske støtte.

Vi drømmer også om, at der bliver nogle rammer i støtte-systemet, så den viden, som støttegiverne opbygger i deres tætte samarbejde med de studerende, bedre kan anvendes i fag- og studiemiljøerne.

Således kan vi på tværs af arbejdet med de studerende med funktionsnedsættelse opnå en synergieffekt med henblik på at styrke og forberede vilkårene for denne gruppe.

Forslag 5: Specialpædagogisk støtte til studerende på erhvervskandidatuddannelser

Til sidst foreslår Danske Universiteter, at studerende uden ret til SU får adgang til SPS.

Det er for eksempel helt aktuelt med kandidatreformen, hvor universiteterne skal udbyde flere erhvervskandidatuddannelser.

Disse uddannelser giver ikke adgang til SU og dermed, som det er nu, heller ikke specialpædagogisk støtte.

I det hele taget betyder de forandringer af uddannelseslandskabet, som finder sted disse år, at der er ekstra meget brug for at skabe bedre forhold for studerende med funktionsnedsættelse.

Når studietiden bliver forkortet og SU'en bliver mindre, er denne gruppe af studerende nogle af de første til at blive presset.

Så viden om inkluderende læringsmiljø og mere vejledning er et godt skridt i den rigtige retning, men langt fra nok.