De er gået fra ingenting til en usynlig og omstridt magtfaktor i dansk politik. Men hvem er lobbybureauerne egentlig?

Sælger netværk

En opgave, som Altinget har fået aktindsigt i, viser, at netværk stadig spiller en rolle. I 2018 indgik Ringkøbing-Skjern Kommune nemlig en aftale med Primetime, der skulle hjælpe med at få udvidet rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.

I sagsfremstillingen til de lokale politikere fremhæves Thomas Juul-Dam, tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, og Lars Barfoed, tidligere transportminister, der "begge har et særdeles attraktivt netværk på Slotsholmen".

“Et samarbejde med Primetime forventes at øge sandsynligheden for at få udvidet rute 15 betragteligt,” skriver embedsfolk i kommunen.

Politikerne samarbejdede med Primetime fra september 2018 til juli 2020 til 38.000 kroner om måneden. Et flertal i Folketinget besluttede i juni 2021 at udvide rute 15 for over en milliard kroner.

Markant udvikling

Fremvæksten af public affairs-branchen er en del af et større billede, hvor mange flere mennesker arbejder professionelt med interessevaretagelse.

De klassiske interesseorganisationer har fået større sekretariater, men det er også blevet mere hyppigt at se ansatte, der arbejder med interessevaretagelse, i private virksomheder og offentlige institutioner, fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz:

“Så det er en meget markant udvikling. Også i det helt store perspektiv for vores demokrati.”

Alligevel ser hun en særskilt potentiel udfordring for demokratiet ved public affairs branchen, både for politikere og befolkningen.

“Ved interesseorganisationer ved man, hvem de har ansat, og hvilke interesser de varetager. Public affairs-bureauer arbejder for mange forskellige kunder, hvilket gør det svært at gennemskue, hvem der arbejder for hvad, og hvor mange ressourcer der bruges,” siger hun.

Øget ulighed

Anne Skorkjær Binderkrantz ser også en risiko for, at branchen skaber en større ulighed, når det kommer til interessevaretagelse. 

Folk i virksomheder tænker ofte meget rationelt og i bundlinjer. Derfor bliver de tit forundrede, når politikerne ikke bare kan se, at dét her faktisk er den eneste fornuftige løsning.

Jan Juul Christensen
Tidligere partner i Rud Pedersen og partisekretær i Socialdemokratiet

“Det er jo ikke alle, der har råd til at få adgang til deres netværk og procesviden,” siger hun. 

Benny Damsgaard påpeger omvendt, at “så længe, der har været politiske beslutningsprocesser, har der været politiske aktører, som har haft større gennemslagskraft eller flere ressourcer til at udøve indflydelse”. 

Så jeres branche har ikke været med til at forstærke den tendens? 

“Nej. Det skævvrider ikke mere end tidligere," siger Benny Damsgaard. 

Anne Skorkjær Binderkrantz bekymrer sig også for, at en lille gruppe af folk – som kender hinanden, bevæger sig i de samme kredse, har haft lignende stillinger og ofte deler ensartede ideer om politik – kan få for stor indflydelse.

“Du risikerer at få en klasse af professionelle interessevaretagere, der bliver for forskellige fra dem, de skal repræsentere. Det kan skabe afstand til befolkningen,” siger hun og uddyber:

“Via interesseorganisationer får vi alle mulige forskellige synspunkter ind i politik, om det så er patientforeninger, miljøorganisationer eller erhvervsinteresser. Men hvis alle de stemmer bliver fremført af professionelle lobbyister, der ligner hinanden, så fungerer den kanal ikke så godt længere.” 

EU-lande regulerer 

I de senere år er EU’s medlemsstater begyndt at regulere lobbyvirksomheder betydeligt.

Ifølge EU’s Revisionsret har otte medlemsstater obligatoriske registreringssystemer for lobbyister, mens fire har frivillige systemer. 

Finland har som første nordiske land indført et åbenhedsregister i år, og i Sverige vil et parlamentarisk udvalg i februar 2025 afgøre, om landet skal indføre regler for gennemsigtighed, der blandt andet vil kræve indberetning af møder med interesseorganisationer.

“Det er slående, at Danmark er et af de eneste lande, hvor man ingen regulering har af lobbyisme helt generelt. Det eneste, vi har, er de her regler om partistøtte, og det er jo også nogle voldsomt hullede regler. Vi har bare ingenting,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

Hun mener, at Danmark med fordel kan overveje regulering, eksempelvis ved at sige at offentlige myndigheder skal oplyse, hvis de bruger public affairs bureauer, eller at public affairs bureauer skal være åbne om deres kundeforhold.

Fortrolighed før åbenhed

Det er stifter og partner i Grace Public Affairs Sune Wæsel uenig i. Han mener derimod, at regulering ville blive en hæmsko for den demokratiske samtale.

“Public affairs handler også om, at nogen har brug for at forstå politik i fortrolighed, og hvis det hele skal lægges frem i medierne og udstilles af alle mulige, så får man ikke den samtale. Men behovet er der stadig, og den ville bare flytte et andet sted hen,” siger Sune Wæsel i et længere interview med Altinget. 

Det er slående, at Danmark er et af de eneste lande, hvor man ingen regulering har af lobbyisme helt generelt.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

For Benny Damsgaard er lobbyisme som udgangspunkt positivt for det politiske system: 

“Lovgivningen bliver alt andet lige bedre, når politikeren får mere information ind fra aktører, som han eller hun måske ikke talte med ellers.” 

Men det bør foregå åbent og transparent, mener han: “Jeg synes, det er helt naturligt, at man har et register, hvor lovgivere kan slå op, hvem der ringer til dem, og hvem de arbejder for.”

I forsøget på at belyse public affairs branchens usynlige magt, har Altinget kontaktet fire nuværende og en tidligere folketingspolitiker på tværs af politiske skel for at høre om deres erfaringer. De er enten ikke vendt tilbage eller har afvist at tale med Altinget.

Magtudredning 2.0

I starten af nullerne vurderede forskerne bag Danmarks første magtudredning, at public affairs-branchen var for lille til at undersøge nærmere.

Samme vurdering kom Anne Skorkjær Binderkrantz frem til i 2010, da hun forskede i interessevaretagelse i de politiske arenaer. 

I dag er hendes vurdering en anden.

“Det meste lobbyisme kommer stadig fra de klassiske organisationer. Men i dag får man ikke et overblik over lobbyisme og interessevaretagelse i Danmark uden at have public affairs-branchen med,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

I 2010 var forskernes bedste gæt, at lobbybureauerne bestod af 30-40 personer i alt. I 2024 svarer det til antallet af ansatte i blot ét af de større bureauer.

En vigtig opgave for Magtudredningen 2.0, der i 2022 blev sat i gang af Folketinget, bliver derfor at skabe et overblik over lobbyverdenen, lyder det fra Anne Skorkjær Binderkrantz, der selv er medlem af forskningsledelsen.

“Jeg forventer klart, at public affairs-branchen bliver en del af magtudredningen denne gang.”