Debat

De Grønlandske Huse: I en tid hvor selv 'Borgen' kalder på mere Grønland, vil vi gerne takke ja og på finansloven

De Grønlandske Huse er broen mellem Grønland og Danmark og varetager kritiske fællesopgaver. Derfor bør vi også modtage fast støtte fra den danske stat, skriver direktørerne for de fire grønlandske huse i Danmark.

De Grønlandske Huse i Danmark laver blandt andet uddannelsesvejledning, kulturformidling og socialt arbejde.
De Grønlandske Huse i Danmark laver blandt andet uddannelsesvejledning, kulturformidling og socialt arbejde.Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange af os der kommer fra, eller arbejder med, Grønland har længe været trætte af, at Grønland var usynlig i det danske mediebillede og i formidlingen til danske børn og unge.

Forfatterne bag indlægget
  • Bo Albrechtsen, direktør for Det Grønlandske Hus i Aalborg
  • Tanja Nielsen, direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus
  • Leise Johnsen, direktør for Det Grønlandske Hus i København
  • Nauja Bianco, direktør for Det Grønlandske Hus i Odense.

Vi er glade for at se den forandring, der er ved at ske i det danske mediebillede. Det er positivt, at rammerne for mere indsigt og bedre forståelse af Grønland, grønlændere og relationen Danmark-Grønland imellem er ved at blive forbedret.

Det summer og bobler, når ordet falder på Grønland og Danmark; Rigsfællesskabet og Arktis. Der er syden og boblen næsten ligesom et stykke indlandsis lagt i et glas whisky, hvor årtusinders luftbobler fra isen sender subtile, men klare lyde ud gennem glasset.

Grønland er her, der og alle vegne

Den nye sæson af tv-serien 'Borgen' lægger fantastisk smukt ud i åbningen af sæson tre, der starter i Grønland. Sådan! Eller "tass’ taamaappoq", som man ville sige i Grønland.

På den litterære side emmer det også af Grønland. Nordisk Råds Litteraturpris i 2021 gik for første gang til en forfatter fra Grønland, Niviaq Korneliussen, som i sin seneste bog skriver om selvmord og ungdomskultur i Grønland.

De Grønlandske Huse har bygget bro mellem Grønland og Danmark i 50 år. Broen er midaldrende og trænger til vedligehold

Leise Johnsen, Tanja Nielsen, Bo Albrechtsen og Nauja Bianco

En anden prisvindende forfatter, Iben Mondrup, som har trådt sine barnesko i Qeqertarsuaq og Nuuk, skriver med hjertet glødende for Grønland. Kim Leine har med sine seneste tre mammut-værker samtidig givet los for fortællingen om kolonialisme i Grønland.

I teaterverdenen kom 'Præsten og åndemaneren' – et stykke om Grønland, Hans Egede og kolonisering af Grønland i januar for første gang i Det Kongelige Teater.


De Grønlandske Huse er for alle

I Danmark er der fire grønlandske huse i de fire største byer: Aalborg, Aarhus, København og Odense. Huset i Aarhus blev etableret i 1972 og kan fejre 50-års jubilæum i år. Husene i Aalborg og Odense har 50-års jubilæum i 2023, mens huset i København kan fejre den halvrunde fødselsdag i 2024.

Husene er i sin tid først og fremmest etableret til og for grønlændere bosiddende i Danmark ( 16.000 i dag), men husene er også til for alle elskere af Grønland.

I en tid hvor vi fra husenes side ønsker, at det danske samfund skal interessere sig mere for Grønland og de dansk-grønlandske relationer, vil vi også være huse, der kan rumme alle i Danmark.

I De Grønlandske Huse har vi fokus på tre ting: Uddannelsesvejledning, kulturformidling og socialt arbejde.

Bro mellem Grønland og Danmark

De Grønlandske Huse har bygget bro mellem Grønland og Danmark i 50 år.

Broen er derfor midaldrende og trænger til vedligehold samt reparation her og der. Det er en fælles pligt at sikre, at den bro ikke bukker under, og at dét arbejde, De Grønlandske Huse varetager hver dag opretholdes og vedligeholdes.

I husenes uddannelsesarbejde vejledes grønlandske studerende i forhold omkring deres studier med henblik på at fastholde dem og få flere grønlændere uddannet og sendt hjem eller ud i verden for bruge deres færdigheder. Det er en gevinst for både Danmark og Grønland.

Vejledning omkring uddannelse er derfor en helt fundamental vigtig opgave for De Grønlandske Huse. De grønlandske studerende skal etablere nye netværk; tilpasse sig et dansk studiemiljø; bruge energi på at forstå dansk i Danmark – for ikke at tale om ironi og sarkasme - og de skal kæmpe med den ensomhed, der er en realitet, når familie og venner er tusindvis af kilometer borte.

Kulturformidling og socialt arbejde

De Grønlandske Huse er også kultur- og foreningshuse. Der er skoletjeneste; fællesspisning; udstillinger med både etablerede såvel som nye kunstnere fra Grønland; koncerter; foredrag og debatter og alt hvad der kan kravle og gå af kunst og kultur i og omkring Grønland.

Vi bruger med andre ord kunsten og kulturen til at kaste lys på de mange følsomheder og nuancer, der er i Grønland og det dansk-grønlandske forhold. Heldigvis er kunsten og kulturen en plads, hvor alle kan mødes og hvor nysgerrigheden om Grønland kan få frit løb. Kunsten og kulturen er et helle, hvor vi kan lade os inspirere og oplyse.

Det socialfaglige arbejde spiller også en stor rolle i De Grønlandske Huse, og vi sætter en ære i at bistå, rådgive og hjælpe herboende grønlændere. Vi hjælper med at forstå, hvilket samfund, det danske er; hvilke krav, det danske samfund stiller og hvad der skal til for at blive inkluderet og integreret i det danske samfund – blandt andet på arbejdsmarkedet.

Læs også

Vores fokus er på den enkelte borger, der har brug for hjælp med åben socialrådgivning til alle grønlændere, der er flyttet til Danmark eller ønsker at flytte til Danmark. Mange har brug for rådgivning. Vi har konkrete inklusionsprojekter med dokumenteret virkning, der formår at løfte borgeren fra udsathed til et værdigt liv. Vi får cirka 3000 henvendelser fra grønlandske borgere om året på tværs af de fire huse.

Vi hjælper alle – dem helt på bunden og dem som ellers er ressourcestærke i Grønland, men overvældes af den store forandring det er at flytte til Danmark, hvor alting går hurtigere og er mere konkurrencepræget, og hvor der ikke altid er plads til langsommelighed, eftertanke og tid til at lære og forstå.

En fælles opgave

Det er vigtigt at erkende, at ansvaret for den vellykkede inklusion ikke alene ligger hos borgeren og De Grønlandske Huse, men er en opgave, der skal løftes i fællesskab med det danske samfund og i særdeleshed med kommunerne.

Vi bygger gerne videre på broen, vedligeholder og reparerer den, men vil gerne på den danske finanslov med varige midler for at kunne gøre det

Leise Johnsen, Tanja Nielsen, Bo Albrechtsen og Nauja Bianco

Denne udfordring er permanent og kan ikke kan løses med tre års finansiering ad gangen. De Grønlandske Huse klæder myndigheder, kommuner og andre aktører på til at sikre integration og inklusion af grønlændere i Danmark. Samarbejdet er en forudsætning for at lykkes og har stået på i 50 år.

De Grønlandske Huse udfylder en helt igennem kritisk funktion i krydsfeltet og gråzonen mellem Danmark og Grønland.

Vi mennesker har en tendens til at se virkeligheden i sort og hvid. Enten er socialpolitikken et dansk ansvarsområde eller et grønlandsk ansvarsområde. Vi taler om det, som om der ikke var noget midt imellem. Men det er der.

Brobygning på finansloven

Det er hér, De Grønlandske Huse kommer ind i billedet. Vi vil gerne se virkeligheden i de farver, som hører med. Vi er brobyggere. Vi bistår i at krydse broen mellem Grønland og Danmark, som mange går over flere gange i løbet af et liv.

De Grønlandske Huse er selvejende institutioner med hver deres bestyrelser og finansieret primært af offentlige midler fra selvstyret (Naalakkersuisut), fra de respektive kommuner, som vi arbejder i og samarbejder med, samt fra statslige puljemidler. Finansieringen fra staten er en "lille klat" varige midler og de resterende finansieringer er midlertidige eller projektbaserede.

I en tid, hvor alle – selv i 'Borgen' – kalder på mere Grønland, vil vi fra De Grønlandske Huse sige; "ja tak". De Grønlandske Huse er for at give mere viden om Grønland. Vi er for at sikre, at grønlændere i Danmark integreres og inkluderes.

Det kræver noget andet end for 50 år siden, hvor husene blev etableret. Det kræver en forpligtelse fra både Grønland og Danmark – også økonomisk. Vi bygger gerne videre på broen, vedligeholder og reparerer den, men vil gerne på den danske finanslov med varige midler for at kunne gøre det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024