En anbringelse skal være den rigtige første gang

Dokumentation
En anbringelse skal være den rigtige første gang ”Thor-sagen” er anskueligheds-undervisning i, at hvor vigtigt det er, at kommunerne gennemfører en grundig udredning af et barn. Inden det placeres i en familiepleje, siger Socialpædagogerne. Med udgangspunkt i en konkret sag, hvor et tvangsfjernet spædbarn skifter plejefamilie tre gange på et halvt år, har Danmarks Radio taget fat i problemet med de såkaldte ”svingdørs-børn”. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen siger i en kommentar til sagen: ”Sagen er et ulykkeligt eksempel på når en anbringelse ikke lykkes. Og det sker desværre. Og hver gang er det barnet, der betaler den høje pris. Vi håber, at der med Barnets Reform kan komme ekstra fokus på barnets rettigheder og behov, og at kommunerne skærper deres ansvar i forhold til det helt nødvendige udredningsarbejde, der skal ske hver gang et barn skal fjernes fra hjemmet. Hvordan skal de ellers kunne finde lige det tilbud, der passer til det konkrete barns behov og krav.” ”Det kan bekymre mig, at socialministeren i sin Barnets Reform lægger så ensidigt op til, at børn, der fjernes fra hjemmet skal anbringes i familiepleje. Familiepleje er en god og fornuftig løsning for rigtig mange børn. Men det kræver en faglig forberedelse af plejefamilien, en seriøs udredning af barnet inden så det kan matches med den rigtige plejefamilie, og en grundig forberedelse af de biologiske forældre på deres nye rolle. Alt sammen vigtige elementer i en langtidsholdbar anbringelse. Flere af landets højt specialiserede døgninstitutionerne har rigtig gode erfaringer med at uddanne et korps af familieplejere, hvor børnene kan anbringes efter en grundig udredning og behandling på døgninstitutionen. På den måde sikrer man sig også bedst muligt mod de brud i anbringelsen, som er så ødelæggende for de her små drenge og pigers liv,” siger Benny Andersen og lover, at Socialpædagogerne vil holde regeringen fast på, at anbragte børn tilbydes ”det rigtige tilbud” første gang. ”Men den store prøve kommer til at stå i at få kommunerne til at leve op til deres ansvar og til lovens intentioner. Det er her vi ser sjusk og mangel på udredning af det enkelte barn. Og det er den slags der fører til Thor-sager. Eller til sager som ”Mors lille dreng”,” siger Benny Andersen. Eva Åkerman [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024