"En god plejefamilie er noget, man lærer at blive"

Vi stiller store krav til nye plejefamiliers kvalifikationer fra starten - de skal vel helst skal være uddannede pædagoger eller lærere for at blive set som potentielt gode plejeforældre. Men helt almindelige mennesker kan også blive gode plejefamilier, hvis vi understøtter dem til det. Det gælder om at se det som en proces.

Tobias B. Stax
Børn- og ungedirektør i Køge Kommune

Forhandlingerne om Barnets Reform er i fuld gang i Folketinget, men det er kommunerne, der i sidste ende skal implementere reformen.

Derfor har Altinget│Social fanget børne- og ungedirektør Tobias B. Stax fra Køge Kommune, der har stor erfaring på området og til daglig arbejder i Køge Kommune med problematikken, til en snak om de kommende udfordringer med Barnets Reform.

Han har blandt andet tidligere været kontorchef i socialforvaltningen i Københavns Kommune med ansvar for børne- og ungeområdet og forsker ved Socialforskningsinstituttet. 

Tillægsbevillinger på rutinen

Hvor meget fylder anbringelser af børn i Køge Kommune om året?

"Vi bruger ca. 90 mio. kr. om året på anbringelser og ca. 50 mio. kr. om året på forebyggelse på udsatte børn og unge. Om det er mange eller få penge, kan jeg ikke svare på, men jeg kan sige, at det er et område, der har krævet ekstra bevillinger i flere år, så det er klart, at det presser vores økonomi. I år har vi f.eks. måttet hente 8 mio. kr. i tillægsbevillinger. Så ja, det fylder meget i den kommunale økonomi, men om vi bruger for mange penge, ved jeg ikke. Vi bruger de penge, vi har afsat med budgettet, og lidt til - eller med andre ord: Vi bruger de penge, vores sager kræver for at understøtte et godt liv for de børn, det drejer sig om."

Institution er sidste udvej

Regeringen har i sit udkast til Barnets Reform ønsket at satse mere på at anbringe børn i plejefamilier i stedet for på institutioner. Hvad mener du om den strategi?

"Det er meget i tråd med det, vi gerne vil. For en del børn og unge vil en anbringelse i en plejefamilie eller hos en slægtning sandsynligvis være både bedre og billigere. Her kan vi nok godt lære meget af f.eks. Norge og Sverige, der i højere grad end Danmark benytter sig af plejefamilier til anbringelser af børn.

I Danmark har vi traditionelt benyttet os mere af institutioner til anbringelse af børn end vores naboer, men et liv på en institution bør være sidste udvej. Det skal kun være for de børn og unge, der har gavn af den professionelle behandling under institutionaliserede forhold. Derfor skal vi lade os inspirere af vores nabolande - det er det, vi prøver at gøre i Køge."

Forskning til efteruddannelse

Hvordan gør I det?

"Det handler bl.a. om at understøtte vores sagsbehandlere i at tænke på familiepleje som en kvalificeret indsats, der skal overvejes som en naturlig del af § 50-undersøgelsen om at lade sig inspirere af andre kommuner, der arbejder meget med familiepleje og slægtsanbringelser, således at vores sagsbehandlere understøttes i at søge relevant forskningsbaseret viden. I det hele taget handler det om at opbygge en kultur, hvor familiepleje og slægsanbringelser ses som et positivt socialfagligt valg.

Det, man skal huske, er, at valget af indsatser til socialt udsatte børn tager afsæt i et fagligt skøn truffet af vores fagligt dygtige sagsbehandlere. Der er ikke en facitliste, der giver svar på, hvad vi skal gøre med det enkelte barn. Derfor glæder det om at hjælpe sagsbehandleren med at se forskellige muligheder og kende til virkningerne og effekterne af de forskellige indsatser. Langt om længe er der begyndt at komme dansk forskning i, hvad effekterne af indsatserne for vores socialt udsatte børn er. Det er en meget vigtig ny trend, som vi kan bruge, når vi uddanner eller efteruddanner vores frontlinjemedarbejdere, der ikke kan være for godt klædt på."

Man lærer at blive en god plejefamilie

Kan man frygte, at mere fleksible regler for anbringelser i familiepleje, som regeringen foreslår, vil betyde, at flere uegnede kan blive plejefamilie?

"Igen vil jeg gerne henvise til praksis i andre lande. Nogle steder ser man i højere grad det at blive familiepleje som en opgave, man påtager sig og så skal hjælpes til at løse. Så bliver det vigtigt, at man understøtter plejefamilierne med råd, vejledning og uddannelse. Man skal simpelthen løbende opkvalificeres til at kunne tage vare på de børn, man har i pleje."

Hvordan gør man det i Danmark i dag?

"Vi har for mig at se et væsentligt anderledes fokus. Vi ser i højere grad på, om plejefamilierne har en professionel baggrund frem for at anskue plejefamilieopgaven som en opgave, der skal understøttes og indlæres. Vi stiller store krav til nye plejefamiliers kvalifikationer fra starten - de skal vel helst skal være uddannede pædagoger eller lærere for at blive set som potentielt gode plejeforældre. Men helt almindelige mennesker kan også blive gode plejefamilier, hvis vi understøtter dem til det. Det gælder om at se det som en proces." 

Pas på med symbolpolitik

Kommer det ikke til at koste mange penge at få opkvalificeret området?

"Jeg tror, at enhver del af den offentlige sektor - såvel i staten som i kommunerne - altid kan blive mere effektiv og bedre til at gøre det, vi gør - også selv om vi gør det rigtigt godt. Det kan vi gøre indenfor det nuværende budget, men samtidig sætter det overordnede budget naturligvis nogle rammer for arbejdet, i og med at budgettet udstikker pejlemærker for det serviceniveau, der skal gælde. Det, jeg synes, man skal passe på med, er, hvad jeg vil kalde symbolpolitik - f.eks. når man taler om væsentligt udvidede rådgivningsforpligtigelser i borgernes hjem, og så får en kommune af Køges størrelse DUT-ressourcer svarende til en eller to måneders arbejde.

Men for at vende tilbage til dit spørgsmål: Flere penge giver som oftest og alt andet lige bedre arbejde, men man kan alle steder altid gøre det bedre."

Har I nogensinde genovervejet eller undladt at anbringe et barn af økonomiske årsager?

Nej, det er ulovligt. Så må vi bede om en tillægsbevilling eller finde ressourcer andre steder i systemet og så fremadrettet effektivere processerne i anbringelsessager og de indsatser, der visiteres til.