Kofoeds skole: Hvis det sociale frikort skal virke i praksis, bør vi skabe flere jobs til udsatte borgere

At kunne tjene penge og føle sig nyttig har positive virkning på udsattes mentale sundhed og generelle trivsel. Derfor bør staten skabe flere og bedre mulighed for at få folk i frikortsjobs, skriver Robert Olsen.

Formålet med det sociale frikort er at hjælpe socialt udsatte borgere med at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundet, skriver Rasmus Olsen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Robert Olsen

Forstander, Kofoeds Skole, medlem, Rådet for Socialt Udsatte

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Historien om det sociale frikort er historien om en hjemløs mand, der hed Krølle.

Krølle levede i mange år på gaden på Vesterbro med sin hund.

Men Krølle havde en ide: Selv om man var hjemløs, var rusmiddelafhængig eller havde andre problemer, kunne man godt bidrage i form af arbejde – bare i mindre udstrækning end den gennemsnitlige borger.

Det sociale frikort er også historien om en gadejurist, som lyttede til Krølles ide og fik ideen til at leve i form af et ’socialt frikort’ til mennesker i udsatte positioner, som havde været under for arbejdsmarkedet i flere år.

23. maj 2024 – fik den historie endnu et kapitel, da Folketinget gjorde ordningen om det sociale frikort permanent.

Formålet med det sociale frikort er at hjælpe socialt udsatte borgere med at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundet.
Robert Olsen
Forstander, Kofoeds Skole

Øger selvværd og livskvalitet

Formålet med det sociale frikort er at hjælpe socialt udsatte borgere med at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundet.

Det giver personer, der lever i udsatte situationer, mulighed for at tjene op til et bestemt beløb om året, uden at indtægten påvirker deres offentlige ydelser, som kontanthjælp, førtidspension eller andre sociale ydelser.

Med det sociale frikort vil man gerne reducere fattigdom og social marginalisering ved at give økonomisk og socialt incitament til at deltage i småjobs og andre indkomstgenererende aktiviteter.

Mange brugere af frikortet har rapporteret, at det har givet dem en følelse af værdighed og formål. Det har muliggjort økonomisk selvstændighed og en mere aktiv deltagelse i samfundet.

Småjobs som rengøring, mindre håndværksopgaver eller hjælp i lokale butikker, har givet dem en hverdag med mere struktur og social kontakt.

For mange socialt udsatte har frikortet ført til en stigning i selvværd og livskvalitet. At kunne tjene penge og føle sig nyttig, har haft positive effekter på deres mentale sundhed og generelle trivsel.

Ingen roser uden torne

Her kunne man slutte historien på en rosenrød note. Men roser har, som bekendt, torne, og ordningen om det sociale frikort har også haft sine udfordringer. Ifølge hjemmesiden socialtfrikort.dk er 13.000 personer visiteret til ordningen – men kun lidt over 5000 er rent faktisk kommet i gang med at bruge sit frikort.

Årsagerne er blandt andet, at ordningen er ikke særlig kendt og har heller ikke en fremtrædende rolle på den offentlige jobsøgningsplatform Jobnet.

Læs også

Seks indsatte fædre: Ingen kan være en nærværende far på under halvanden time om ugen

Debat

I praksis er det ofte mindre ngo’er og sociale tilbud, der har brugt ordningen. Et interessant og fint initiativ har været på Vesterbro i København, hvor en række sociale tilbud (Mændenes Hjem, Reden, Brugernes Akademi med flere) fik fondsstøtte at skabe frikorts-job. Erfaringerne var, at det var svært at få mindre lokale arbejdsgivere med.

Erfaringen var også, at borgeren med frikort også skulle have støtte og hjælp til at finde og fastholde et forløb, hvilket ikke er overraskende set i lyset af, at målgruppen er socialt udsatte.

Staten skal gå forrest

Når nu Folketinget har permanentgjort ordningen, er det oplagt, at staten går foran og skaber flere og bedre mulighed for at få folk i frikortsjob.

Når nu Folketinget har permanentgjort ordningen, er det oplagt, at staten går foran og skaber flere og bedre mulighed for at få folk i frikortsjob.
Robert Olsen
Forstander, Kofoeds Skole

Man kan forstille sig, at de statens i sine indkøbsaftaler (man indkøber for over 200 milliarder) indfører sociale klausuler, som forpligter leverandører til at tage personer med frikort i job. Det samme kunne kommunerne så indskrive i deres købsaftaler.

Man kan også forestille sig, at statslige institutioner skulle tænke personer med frikort ind i deres arbejde. Det kunne for eksempel være en frijobber, som laver kaffe i et ministerium, fejer foran den lokale kirke eller har forefaldende arbejde i en statslig styrelse. Hvis statslige tilbud kunne gøre dette, kunne kommuner og private måske følge efter.

Man bør vel også med lovens gennemførelse, udvikle den offentlige jobportal Jobnet med socialt frikort arbejde, hvor både arbejdsgivere og frijobbere kan melde ind. Og her skal man huske på, at det skal være enkelt og nemt for både borger og arbejdsgiver.

Erfaringerne fra blandt andet Vesterbro viser, at det er vigtigt, at de mindre ngo’er støttes til at hjælpe de borgere, som de kender til, med at komme i gang med socialt frikort.

Det vil kræve, at beskæftigelsesministeriet ikke kun sætter penge af til administration, it og færre skatteindtægter, men også afsætter puljer, som understøtter ngo’ernes arbejde med at få udsatte borgere i frikortsbeskæftigelse.

Jeg tror, at Krølle, som i dag er død, ville være stolt over, at ordningen nu er blevet permanent.

Men jeg tror, at han ville glæde sig endnu mere, når flere udsatte kommer i frijob, og at nogen går foran for at skabe disse små nichejob til udsatte borgere.

Politik har aldrig været vigtigere