Glenn Bech: Det er udansk og folkefjendsk, når V kæmper for skattelettelser. Lever vi ikke i et velfærdssamfund længere?

Det er simpelthen grådigt, udansk, folkefjendsk og, efter min mening, kriminelt at indkræve mere i skattelettelser, når man allerede har nok til at forsøge sig og sin familie, ikke bare resten af livet, men adskillige generationer i fremtiden, imens andre trækkes i kontanthjælp, blot de handler på den anden side af grænsen, eller må flytte fra deres hjem på grund af stigende energipriser, eller vælger universitetsuddannelsen fra, fordi forældrene ikke har ressourcerne til at hjælpe med lån og forældrekøb.

Og Ellemann (V), som lige nu lægger arm med Frederiksen (S) ved forhandlingsbordet, vil ikke kun have skattelettelser, Venstre sigter efter "topskattelettelser og skattelettelser generelt," som Pia Olsen Dyhr formulerede sig, da SF forlod regeringsforhandlingerne. Hvem ved, måske arve- og generationsafgiften ligeledes justeres, så kongerigets rigeste igen hjælpes i at "diversify" deres formuer.

Snarere end forkasteligt, vil jeg egentlig hellere sige, at her er tale om noget meget menneskeligt. At ville have og have. At sammenligne sig selv opad og ikke nedad. At horisonten hele tiden flytter sig, når først man har opnået sine mål. At man kan blive afhængig af tryghed og villig til at forsvare den.

Og at man, i kraft af sine penge, bopæl og netværk kan udvikle et menneskesyn og selvretfærdighed, hvor dem, der har mindre, formentlig selv er ude om det. "De kunne bare have truffet nogle klogere beslutninger."

Jeg ser således ingen mening med den civilisation, hvor indbyggerne holder for rødt lys og ikke slår hinanden ihjel, hvis man på samme tid kan tillade fattigdom.  

Glenn Bech

Jeg ser således ingen mening med den civilisation, hvor indbyggerne holder for rødt lys og ikke slår hinanden ihjel, hvis man på samme tid kan tillade fattigdom.

Der eksisterer en form for selvforstærkende effekt i begge ender: Du kan være født i en lavere klasse, måske dine forældre skændes og skilles, måske du har en yngre søskende at passe, måske du går med dine følelser selv og ikke udvikler dig som dine jævnaldrende, måske du kommer til at kommunikere i form af selvskade, måske du finder sammen med nogle, der minder om dig selv, måske din mor optager et kviklån for at betale vinterjakkerne, måske du selv ender i et dysfunktionelt parforhold uden at vide det,  måske du står med uddannelsesvalget alene og beslutter hellere at tage til takke med vilkårene, du tildeltes, og således aldrig tør drømme større.

Eller måske du fødes ind i den øvre middelklasse, måske dine forældre synger og læser højt for dig, så dit ordforråd vokser, og du hurtigere bliver i stand til at italesætte dine behov, måske økonomi ikke giver anledning til stress og angst i dit hjem, måske du tages med på ferie og får vist verden, måske dine forældre selv havde nogle sunde barndomme og dermed ved, hvordan de bedst støtter dig, når du begynder at gå i byen og eksperimentere, og måske du en dag sikrer dig en praktikplads på avisen, hvor din far engang arbejdede, måske du faktisk tror, at det alt sammen er noget, du har gjort dig fortjent til.

Måske du en dag sikrer dig en praktikplads på avisen, hvor din far engang arbejdede, måske du faktisk tror, at det alt sammen er noget, du har gjort dig fortjent til.   

Glenn Bech

Vi lever i et klassesamfund. Vi lever i et klassesamfund. Vi lever i et klassesamfund. At denne kendsgerning gøres til et spørgsmål vidner om en sådan mangel på samvittighed og herskerteknik, at dem, der forsøger at slette sporene af al den sociale vold og tidlige dødsfald, som et sådant samfund producerer, må opfattes som medskyldige. 

Lever vi ikke i et velfærdssamfund længere? Finder vi ingen stolthed i at møde hinanden på tværs af samfundsskellene? At sørge for et sikkerhedsnet, så dem, der falder, bliver grebet? Så vi alle kan gå en tryg alderdom i møde? Hvad skal danskerne nu prale af i udlandet?

Christiansborg består i høj grad af mennesker, som har læst på universitet, sender deres børn i privatskoler, bestredet store stillinger, tjent formuer og siddet i bestyrelser – kom ikke her og påstå, at vores demokrati er repræsentativt.

I udgangspunktet virker idéen om merit lovende: Den med det flotteste CV får stillingen. Men hvad så i virkeligheden, når meritter ophobes og sendes videre i arv? Nogle børn fødes stofafhængige uden en ærlig chance, imens andre tilhører den kulturelle, politiske- eller økonomiske elite så snart, fosterdannelsen indledes.

Jeg har selv befundet mig på bunden af tilværelsen, og jeg har også brugt uanede mængder af energi på at kæmpe mig frem. I stedet for at være barn, var jeg i alarmberedskab, og i stedet for at udleve min ungdom, læste jeg lektier og arbejdede. Mine venner fra middelklassen kunne sagtens fejle og fjumre rundt nogle år, hvilket jeg hverken havde tiden eller pengene til.

Jeg er ikke beviset på, at du godt kan selv. Jeg er reglen, der bekræfter undtagelsen, og dem kommer I til at opleve færre og færre af med jeres ulighedsskabende reformer og særlove. 

Glenn Bech

Jeg kunne næppe være lykkedes, hvis ikke Danmark havde et gratis sundhedsvæsen, eller hvis ikke jeg havde nogle venner fra andre samfundslag at spejle mig i, eller hvis ikke min mor fik forhøjet børnebidrag, eller hvis ikke dagpengesystemet muliggjorde min karriere som selvstændig, eller sågar hvis ikke Forfatterskolen var undtaget af Fremdriftsreformen.

Jeg er ikke beviset på, at du godt kan selv. Jeg er reglen, der bekræfter undtagelsen, og dem kommer I til at opleve færre og færre af med jeres ulighedsskabende reformer og særlove.

Ingen statsminister skal nogensinde bryste sig af mit forfatterskab, overrække mig en pris eller sidde på forreste række og klappe, når vedkommende systematisk har udhulet det velfærdssamfund, der muliggjorde, at jeg overhovedet nåede op på podiet.