Global viden skal bruges lokalt - og omvendt

Burgere, B-film og PMT (sidstnævnte kommer jeg tilbage til). Al erfaring viser, at det ikke er et spørgsmål, om det sker, men mere om hvornår og hvordan. Amerikansk kultur, værdier og metoder finder ofte vej til vores himmelstrøg.

Global inspiration
I en global verden er der ingen grund til at beklage dette, så længe vi formår at tage det bedste - ikke blot fra USA, men fra andre lande i det hele taget - og bruge det, som giver bedst mening i netop vores kontekst. For selvfølgelig skal vi tænke os om og kritisk overveje, hvilke erfaringer der kan overføres til danske forhold, og hvad vi skal lade ligge. Men det handler også om at lade sig turde inspirere og tænke i andre baner. Om udvikling og innovation, hvor ny viden er hele fundamentet.

Eksemplet fra USA
Her er PMT et fint eksempel. Forkortelsen står for Parent Management Training og er en behandlingsmetode til brug i familier med børn, der har adfærdsproblemer. Metoden er importeret fra USA, hvor det har vist sig at anvendelsen af PMT kan give en betydelig reduktion i barnets adfærdsproblemer. Det er viden, der i disse år arbejdes med at omsætte til danske forhold, bl.a. gennem uddannelse og samarbejde med otte kommuner. Et samarbejde, der i øvrigt også trækker på norske erfaringer og understreger, at det er sund fornuft at udvikle samarbejdet inden for det sociale felt, ikke kun globalt, men i høj grad også lokalt, i Europa, Norden og med danske kommuner.

Fri adgang til viden øger presset
Eksplosionen i nyhedsstrømmen og internet betyder, at vi konfronteres med ny viden - også inden for det sociale felt - i et hidtil uset tempo. Men viden er ikke længere forbeholdt de udvalgte, men stilles frit til rådighed, ganske vist i varierende kvalitet, men i rigelige mængder.

Borgere og organisationer bruger selvfølgelig denne viden. Vi kender alle eksempler på, hvordan det kan manifestere sig i borgere, der - ofte med mediernes venlige hjælp - lægger massivt pres på myndigheder og eksperter for at få adgang til nye behandlingstilbud og metoder.

Hjælp til kommunerne
Men er vi rustet til at give svar på tiltale? Ofte ikke.

I kommunerne er der ikke ressourcer til at forholde sig til al den nye viden om alskens behandlings­metoder til børn, bedre forhold til demente eller nye erfaringer fra Italien med at skabe tålelige livsbetingelser for grupper af udsatte borgere.

Omvendt er der for mig at se ingen tvivl om, at vi i fremtidens velfærdssamfund bliver nødt til at se ud over landets grænser. Løsningerne på vores udfordringer ligger ikke altid i baghaven. Men måske i Tyskland, Norge, Japan eller USA.

Tilsvarende skal vi ikke tage fejl af, at vi selv har rigeligt at bidrage med. Danmark er langt i udviklingen af den sociale velfærd og har årtiers traditioner for at udvikle og afprøve nye metoder og indsatser. Naturligt nok er der derfor også interesse for at få viden om danske erfaringer i udlandet.

Viden fra Varberg?
Kvalificeret viden er en helt grundlæggende parameter i vores velfærdssamfund. Men det stiller krav til alle parter i det sociale landskab. Landets kommuner, regioner og brugerorganisationer er selvfølgelig et helt afgørende led. Det er her, man ved hvor skoen trykker, og hvor der mangler viden.

Behovet for ny viden i den enkle kommune kan dog ikke altid opfyldes hos kolleger eller i nabokommunen. Kravene til effekt og dokumentation er stigende, og det samme er borgernes forventninger. Hvad virker, og hvad virker ikke. I Danmark, i Norden og i resten af verden.

Her spiller Servicestyrelsen en nøglerolle, hvor en af hovedopgaverne netop er at opsamle, kvalificere og dele ny viden inden for det sociale felt - uanset om den kommer fra Wisconsin, Varberg eller Vejle.