Hækkerup om Barnets Reform: Kommuner svigter

BARNETS REFORM 1 ÅR: Kommunerne har ingen undskyldning for ikke at leve op til Barnets Reform - økonomi og rammer er i orden, mener Karen Hækkerup, der dog vil ændre blandt andet refusionsreglerne. Enhedslisten vil tage tilsynet fra kommunerne.
Kommunerne skal stramme op i forhold til implementeringen af Barnets Reform, mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup.
Kommunerne skal stramme op i forhold til implementeringen af Barnets Reform, mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Sandheden er, at det går lidt forskelligt ude i kommunerne. Nogle kommuner hører vi kun solstrålehistorier fra, mens det halter i andre kommuner med at implementere Barnets Reform. Det er ikke heldigt, når det drejer sig om udsatte børn. Det er vigtigt, at der bliver rettet op ude i kommunerne.

Karen Hækkerup (S)
Social- og integrationsminister
Fakta
Barnets Reform:

Reformen trådte i kraft i januar 2011 og har i denne måned fungeret et år.
Reformens primære formål var:

- at sikre kontinuitet i anbringelsen.
- at sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn.
- at styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene.
- at sikre en tidligere indsats.
- at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen.
- at sikre bedre rammer for kommunernes indsats, herunder afbureaukratisering.

Derudover lagde reformen op til, at kommunerne i så høj grad som muligt skal anbringe udsatte børn i plejefamilier i stedet for døgninstitutioner.


Kilde: Social- og integrationsministeriet

Det har ikke været lutter lagkage for Barnets Reform, der trådte i kraft for godt et år siden, d. 1. januar 2011.

Barnets Reform har ikke levet op til sin målsætning om at sikre et bedre barneliv, har kritikken lydt fra flere sider, blandt andet her på Altinget |social og forebyggelse. Kritikken er blandt andet gået på manglende efterværn og uddannelse af plejefamilier, mens uhyggelige enkeltssager som Brønderslev-sagen er væltet ud af skabet.

Derfor havde Dansk Folkepartis René Christensen indkaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til samråd i tirsdags, d. 17. januar, om implementeringen af reformen, som han mener, "en hel del" kommuner stadig ikke har levet op til.

Det var social- og integrationsministeren enig i.

"Sandheden er, at det går lidt forskelligt ude i kommunerne. Nogle kommuner hører vi kun solstrålehistorier fra, mens det halter i andre kommuner med at implementere Barnets Reform. Det er ikke heldigt, når det drejer sig om udsatte børn. Det er vigtigt, at der bliver rettet op ude i kommunerne," sagde Karen Hækkerup, der roste Barnets Reform for at være en "god reform, vi kan være stolte af".

Ministeren må skære igennem
René Christensen er enig i, at kommunerne - og ikke Barnets Reform - er problemet.

"Når vi kan se, at 80 procent af alle sager ikke har haft en børnesamtale, så er det ikke enkelte kommuner, der har en udfordring. Alle kommuner skal leve op til lovgivningen. Jeg vil gerne have en hårdere minister, der fortæller kommunerne, at lovgivningen skal følges," siger han.

Karen Hækkerup fremhævede i den sammenhæng et "strategisk samarbejde" mellem ministeriet og Kommunernes Landsforening, KL.

"På grund af mange enkeltsager, der tegner et billede af en tendens, tog jeg kontakt til KL, der sammen med ministeriet skal sætte en stopper for den manglende implementering af Barnets Reform," sagde hun.

Det strategiske samarbejde med KL skal blandt andet sikre kvaliteten i anbringelserne ved at finde gode eksempler, som andre kommuner kan lære af, mens et nyt datagrundlag over implementeringstakten og -omfanget skal give et redskab til at sætte ind med de rigtige tiltag, mener ministeren.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024