Handicapråd: Mennesker med handicap er en uudnyttet guldgrube

Af Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Beskæftigelsen er høj, virksomhederne skriger på arbejdskraft, og alligevel er det kun halvdelen af mennesker med handicap, der er i arbejde. Det er en guldgrube, som regeringen kunne udnytte bedre, end finansloven lægger op til. Derfor kommer jeg med tre­­­ konkrete forslag, der kan få flere mennesker med handicap i job.

Mange mennesker med handicap står i dag uden for arbejdsmarkedet, selvom de gerne vil bidrage. Det giver både værdighed og frihed at kunne forsørge sig selv.

Men når man vil grave guld, er man nødt til at investere i redskaberne til det. Det kan jeg se, at regeringen er enig med mig i. Finanslovsforslaget lægger vægt på, at flere med handicap skal i job.

Tre veje til bedre vilkår for handicappede
Jeg håber, at der kan findes flere midler end blot ”en prioriteret del af satspuljen”, som der står i finanslovsforslaget, til at finansiere det kommende handicappolitiske beskæftigelsesudspil fra Mai Mercado og Troels Lund Poulsen.

Mennesker med handicap er en investering værd. Det viser vores tre forslag:

Når man vil grave guld, er man nødt til at investere i redskaberne til det.

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

1) Jobcenteret bør kunne give borgere med handicap et kompensationsbevis, der beskriver, hvilken støtte der følger, når en virksomhed ansætter en person med handicap.

I dag er der alt for mange virksomheder, der undlader at ansætte personer på grund af uvidenhed og berøringsangst. Det er helt menneskeligt, men med den her simple ændring ville det blive markant lettere for virksomhederne at ansætte medarbejdere med handicap.

2) Reglerne om fleksjob bør ændres, så det bliver lettere at blive på den samme arbejdsplads, hvis man får behov for et fleksjob.

Der bør ske en ophævelse af kravet i de såkaldte fastholdelsesfleksjob om, at en person ikke kan ansættes i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, før vedkommende har været ansat på virksomheden i mindst 12 måneder. Det vil betyde, at mennesker, der får et handicap, ikke i samme omfang vil miste deres job på grund af rigide regler.

3) Varigheden af et ressourceforløb bør passe den enkelte borger og ikke indeholde en minimumsgrænse på et år. Maksimumgrænsen for længden af ressourceforløb bør sættes ned til tre år.

Alt for mange mennesker med handicap sidder fast i ressourceforløb, der ikke giver mening for dem. Hvis man ændrer længden på ressourceforløbene, vil flere mennesker hurtigere kunne få afklaret deres sager, så de enten kan komme i job eller på førtidspension frem for at sidde fast i lange udredelsesprocesser.

Der er behov for politisk vilje
Da Det Centrale Handicapråd deltog på konferencen ”Alle kan bidrage om handicap og beskæftigelse” i januar 2018, blev der lagt op til et meget ambitiøst handicappolitisk beskæftigelsesudspil.

Jeg håber fortsat, at der kan findes vilje til justeringer i den nuværende lovgivning omkring de kompenserende ordninger og en opkvalificering af jobcentrenes kompetencer på handicapområdet.

Viljen til job fejler ikke noget hos mennesker med handicap, men viljen fra politikerne til investeringer i guldgruben af uudnyttet potentiale skal følge med, hvis vi skal i mål.