Her er de fem centrale initiativer i Ole Birks brede ghettoaftale

Regeringen har fået en bred politisk aftale om en central del af ghettoplanen i hus, nemlig boliginitiativerne. 

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF er gået sammen med regeringen i aftalen "Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund". Radikale er ude.

Aftalen har fem hovedpunkter: 

• Nye ghettokriterier.
• Krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger.
• Boligorganisationer og kommuner får ny hjemmel til at kunne gennemføre ”de nødvendige beslutninger”.
• Regeringen og Folketinget skal kunne afvikle bestemte områder helt.
• Mere styring af, hvem der kan bo i områderne.

Find flere detaljer nedenfor.

Nye ghettokriterier
De fem hidtidige ghettokriterier bevares, men kriterierne om uddannelse og kriminalitet justeres. 

Det betyder, at uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data, så der kun medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, og som derfor kan bruges til at få et arbejde i det danske samfund. 

Derudover gøres kriteriet for andelen af dømte dynamisk, så det tager højde for udviklingen i kriminaliteten på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.

Definitionen af et udsat boligområde:
Opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.

Definitionen af et ghettoområde:
Opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og også kriterie 5.

Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det betyde, at der nu er 55 udsatte boligområder og 30 ghettoområder.

Krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger
Parterne er enige om, at målet med aftalen er en mere blandet beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammenhæng til den omgivende by.

Derfor skal de hårdeste ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, inden for seks måneder indsende en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent inden 2030.

Udviklingsplanen skal godkendes af boligministeren.

Det bliver også gjort til en betingelse for at modtage støtte fra Landsbyggefonden, at de hårdeste ghettoområders helhedsplan medfører, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent inden 2030. 

Nedbringelse af andelen af almene familieboliger kan ske på forskellige måder: Ved fortætning gennem privat byggeri af ejerboliger, andelsboliger eller private udlejningsboliger; gennem omdannelse til andre almene boligformer, eksempelvis ældre- eller ungdomsboliger; ved salg af almene familieboliger, målrettet nedrivning eller tiltrækning af erhverv og kommunale arbejdspladser.

Aftalen tager også stilling til en række spørgsmål om blandt andet, hvordan beboere skal genhuses ved salg af boligblokke, og at Landsbyggefonden skal dække eventuelt tab ved salg. Læs mere i aftaleteksten.

Boligorganisationer og kommuner får ny hjemmel til beslutninger 
Der skal gennemføres en række tiltag for at understøtte, at "de nødvendige beslutninger" træffes i kommuner og boligorganisationer.

Der indføres en hjemmel for boligorganisationens øverste myndighed til at iværksætte indsatser mod parallelsamfund, selv om den ikke har kunnet få indsatserne godkendt af afdelingen.

Og kommunalbestyrelsen får en udtrykkelig hjemmel til at give boligorganisationen påbud om at iværksætte indsatser mod parallelsamfund. Boligorganisationen kan for eksempel sætte gang i renoveringer, infrastrukturændringer, salg eller nedrivning af almene boliger i ghettoområder.

Regeringen og Folketinget skal kunne afvikle bestemte områder helt
For visse ghettoområder er udfordringerne med parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så massive, at det både praktisk og økonomisk kan være mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet, skriver partierne i aftaleteksten.

Derfor bliver der indført en mulighed for, at boligministeren efter drøftelse med aftaleparterne og med opbakning herfra som udgør et flertal i Folketinget kan beslutte en afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år.

Det er boligministeren, der konkret vurderer, om ghettoområdet skal afvikles.

Vurderingen vil basere sig på:

1) hvor længe området har stået på ghettolisten (målt i år).

2) områdets udvikling i forhold til ghettokriterierne.

3) omfanget og karakteren af kriminalitet og

4) hvorvidt boligområdets udviklingsplan vil kunne omdanne området til en velfungerende bydel inden for en rimelig tidshorisont.

Den skærpede pligt vil kunne gælde de ghettoområder, som er værst ramt af et samspil af udfordringer vedrørende arbejdsløshed, kriminalitet, sociale problemer og en høj andel af beboere fra ikkevestlige lande.

Parterne noterer sig, at et ghettoområdes afvikling som alment boligområde skal vurderes ud fra en samlet betragtning.

Hvis boligorganisationen ikke opfylder den skærpede forpligtelse til at afvikle ghettoområdet, vil boligministeren kunne gribe ind og overtage ansvaret for afviklingen - det vil ske ved lov. 

Mere styring af, hvem der kan bo i de udsatte boligområder
Partierne bag aftalen er enige om, at målet er "en mere balanceret beboersammensætning" i de udsatte boligområder.

Derfor indfører de fire nye regler:

1. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste seks måneder år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge med henblik på at sikre en mere balanceret beboersammensætning og tiltrække flere ressourcestærke beboere til boligområderne.

2. Såkaldt fleksibel udlejning bliver obligatorisk i udsatte boligområder. Det betyder, at boligorganisationen skal gøre det lettere for folk i beskæftigelse eller uddannelse at komme frem på ventelisten til en bolig i området. 

3. Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde af boligorganisationerne for at sikre større tryghed i boligområderne.

4. Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget fængselstraf for bestemte typer af utryghedsskabende kriminalitet begået i og inden for én kilometer fra den ejendom, hvor de bor, skal hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig.

Øvrige initiativer
Der skal tales dansk i beboerdemokratiet
Dansk skal være arbejdssproget i afdelings- og repræsentantskabsbestyrelser, sådan som det også er tilfældet i kommunalbestyrelser og Folketinget. Det skal sikre, at beboerdemokratiet ikke bliver et paralleldemokrati.

Penge til effektivisering af de almene boliger
Driften af boligorganisationerne skal være mere effektiv. Derfor sættes der godt ti millioner kroner af til den såkaldte Effektiviseringsenhed.

Nye analyser af området
Politikerne er enige om at følge udviklingen på området og sætte gang i to nye analyser.

Der skal laves en model, så man kan følge udviklingen i mindre boligområder med under 1.000 beboere. Og der skal laves en analyse af, hvordan nybyggeri i dag bliver styret. Den skal bruges til at se, om der skal mere styring, så der for eksempel ikke bliver bygget for stort og dyrt i den almene sektor.