Her er regeringsgrundlaget
GRUNDLAG: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har netop fremlagt regeringsgrundlaget. Få overblik her.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseStatsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede søndag middag det nye regeringsgrundlag, som har fået titlen "Sammen om Danmark".
Regeringen fremhæver i grundlaget en række punkter, som har særlig høj prioritet:
- Flere private arbejdspladser gennem en sund og ansvarlig økonomisk politik, der understøtter vækst og velstand.
- Et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde, og færre bliver forsørget af det offentlige.
- En stærk kernevelfærd, hvor vi tager os endnu bedre af de syge og de ældre, og hvor vores børn får en god uddannelse.
- En offentlig sektor, hvor vi sætter mennesket før systemet, og hvor vi styrker det frie valg for danskerne.
- En fornuftig udlændingepolitik, hvor udlændinge, der kommer til Danmark, bidrager positivt.
- En vellykket integration, hvor flere vil vores land, og færre lever i parallelsamfund.
- Et Danmark, hvor der er udvikling i hele landet.
- En stram og konsekvent kurs mod kriminalitet.
- En stærk og fokuseret udenrigspolitik, som skal sikre danske interesser og indflydelse.
Regeringsgrundlaget er "udtryk for regeringens overordnede prioriteringer, men er ikke et detaljeret arbejdsprogram. Regeringsgrundlagets prioriteringer vil i løbet af valgperioden blive suppleret med en lang række konkrete initiativer og forslag på alle områder," skriver regeringen.
Læs hele regeringsgrundlaget her.