I 2016 ville Trump "dræne sumpen" af embedsmænd. Det vil han stadig, men denne gang er det personligt

Biden-administrationens modtræk

Donald Trump har imidlertid talt om at genindføre Schedule F eller noget tilsvarende, hvis han bliver præsident i 2025.

Men i april 2024 indførte Biden-administrationen nye regler, der gør det sværere at fyre de ansatte og øger beskyttelsen mod politisk udpegning.

Vurderer du, at det er et stærkt bolværk mod Donald Trumps ønsker om at gøre det lettere at fyre folk og skifte karriereembedsmænd ud med politiske udnævnelser?

"Det er et klart forsøg på at gøre det sværere for Schedule F at vende tilbage. Men i praksis er det en regel, hvilket betyder, at en ny præsident kan skrive en ny regel og gøre den til lov. Så det har den effekt, at det kan forsinke implementeringen af Schedule F med sandsynligvis et halvt års tid," siger Donald Moynihan.

Biden-administrationens nye regel kan dog også have den funktion at sikre en stærkere juridisk begrundelse, hvis en tidligere ansat måtte vælge at sagsøge regeringen for at blive fyret med henvisning til Schedule F, vurderer professoren.

"Der er altså noget juridisk materiale i den regel, som modstandere af Schedule F kan bruge i retten. I sidste ende synes jeg dog ikke, det er en stærk beskyttelse, hvis du har en meget konservativ domstol, der tror stærkt på præsidentens magt. Og det er en god beskrivelse af vores nuværende Højesteret," siger Donald Moynihan. 

Magten over budgetter

Langt mere vanskeligt ser det ud for Donald Trump, når det kommer til at levere på sine ambitioner om at "presse det oppustede føderale bureaukrati for massive besparelser", som det står beskrevet i et såkaldt Agenda47-forslag fra juni 2023.

På kampagnesiden herfor fremgår, at præsidenten på "dag ét" vil få alle statslige agenturer til at identificere "store bidder af deres budgetter" som kan skæres væk. Dog med undtagelse af nationalt forsvar, sundhed og social sikkerhed. 

Men i USA har en præsident ikke magten til at skære i et budget, som Kongressen har vedtaget.

De ødelægger dette land. De er skæve mennesker. De er uærlige mennesker. De vil blive holdt ansvarlige.

Donald Trump i et interview med den tidligere Navy Seal soladat Shawn Ryan i august 2024

Derfor skal de betydelige besparelser på de statslige agenturer i givet fald ske ved at udfordre Kongressens magt over pengekassen, som er knæsat i "the Congressional Budget and Impoundment Control Act of 1974".

"Hvis vi antager, at vi har et relativt normalt Trump-præsidentskab, hvor han stadig accepterer forfatningen, og det er ikke givet, så vil han ikke være i stand til at skære i budgettet for mange af disse agenturer."

"Men det, han vil være i stand til at gøre, er at fyre en masse medarbejdere, der arbejder i disse agenturer og på den måde gøre dem dysfunktionelle. Det, tror jeg, er en mere plausibel ramme for, hvordan han vil ændre den måde, regeringen fungerer på," siger Donald Moynihan.

Donald Trump har talt om at gøre forretningsmanden og Tesla-direktøren Elon Musk til leder af det effektiviseringsprogram, han ønsker at introducere.

Og her er en risiko for en betydelig interessekonflikt, pointerer Donald Moynihan, eftersom Elon Musk har flere store virksomheder med konflikter med regeringen.

"Risikoen er, at det her effektivitetsprogram vil være et dække for et angreb på agenturer, som bliver set negativt på af Trump eller af de virksomheder, som de regulerer," siger han.

Myndigheder i sigtekornet

Et andet dokument, der har fyldt i den amerikanske valgkamp, er Project 2025, fremlagt af den højreorienterede tænketank The Heritage Foundation.

På mere end 900 sider fremføres bemærkninger om og ønsker til, hvad der for eksempel bør ske med administrationen og de enkelte ministerier.

Her fremgår det blandt andet, at en ny administration "skal fylde sine rækker med politisk udpegede", og at de politisk udpegede skal have "værktøjerne, viden og støtte til at overvinde den føderale regerings obstruktionistiske personaleafdelinger".

En opgave for de politisk udpegede bliver også at "overvåge" og "tøjle" de føderale agenturer, heriblandt skattemyndigheder og et agentur under Beskæftigelsesministeriet, der, ifølge tænketanken, har forsøgt "at tvinge" Covid19-vacciner ud på millioner af amerikanere gennem deres arbejdspladser.

Der er også et ønske om at reducere eksempelvis Environmental Protection Agency (EPA) og Office of Oceanic and Atmospheric Research (OAR), hvor sidstnævnte kritiseres for "klimaalarmisme".

Der argumenteres for væsentlige reformer af FBI, der beskrives som "en oppustet, arrogant, stadig mere lovløs organisation, især i toppen".

Og så er der ønsker om at afvikle Uddannelsesministeriet, hvor bureaukrater "injicerer racistiske, anti-amerikanske, ahistorisk propaganda ind i Amerikas klasseværelser".

Kritik og afstandtagen

Project 2025 er gentagne gange blevet hevet frem og angrebet af Demokraterne.

Det har fået Donald Trump til flere gange at tage afstand fra planen og sige, at han ikke har noget med den at gøre. 

Hvis vi antager, at vi har et relativt normalt Trump-præsidentskab, hvor han stadig accepterer forfatningen, og det er ikke givet, så vil han ikke være i stand til at skære i budgettet for mange af disse agenturer.

Donald Moynihan
Professor i offentlig politik ved University of Michigan

Men Project 2025 er stadig den bedste måde at forudsige, hvordan Trump vil regere, hvis han får en periode mere, vurderer Donald Moynihan.

Årsagen er, at mere end 100 konservative organisationer, der støtter Trump, også står bag dokumentet.

"Og hvis vi kigger på de folk, der har forfattet kapitler i Project 2025, så har størstedelen allerede arbejdet for Trump, og de fleste vil nok have en eller anden rolle i en ny Trump-administration," siger han og tilføjer:

"Det er også først efter, at der er kommet kritik af nogle meget radikale ideer i dokumentet, at Trump er begyndt at tage afstand fra det. Men virkeligheden er, at når valget og kampagnen er slut, så vil han få brug for folk til at regere, hvis han vinder. Og disse mennesker er dem, der står bag Project 2025."

BBC skriver da også, at Heritage et år inde i Donald Trumps seneste præsidentperiode pralede med, at Det Hvide Hus havde vedtaget næsten to tredjedele af dets forslag fra dengang.

Kampagne-punchline eller ej

Donald Moynihan hæfter sig ikke så meget ved retorikken om at skære i det bureaukratiske fedtlag.

For Donald Trump er ikke den første republikanske præsidentkandidat til hverken at tale om at dræne sumpen eller eksempelvis udtrykke ønske om at nedlægge Uddannelsesministeriet.

Den irsk-amerikanske professor ser derimod et skifte i retorikken, hvor det centrale nu mere er ønsket om at øge den politiske kontrol.

"Og her er jeg mest bekymret for Justitsministeriet".

Donald Moynihan peger på, at der historisk har været en uafhængig distance mellem Justitsministeriet og landets præsidenter. For eksempel at præsidenten ikke kan lede undersøgelser.

"Men det tror Trump ikke på. Og folk omkring ham tror ikke på den norm. De mener, at præsidenten burde være i stand til at instruere, hvad Justitsministeriet gør, hvilket i praksis kunne være at lukke ned for undersøgelser af Trump og lade Trump lede undersøgelser af sine politiske modstandere."

Og blandt andet undersøgelserne af Donald Trumps virke, kan spille ind på, at han i denne valgkampagne er så optaget af at kontrollere embedsapparatet og de offentlige myndigheder, vurderer Donald Moynihan.

"I 2016 talte han også om at dræne sumpen, men det virker til, at det først er efter hans første rigsretssag, at Trump er blevet så optaget af det, han nu kalder den dybe stat. Så jeg tror, at det gik fra en slags kampagne-punchline, han ikke brød sig specielt om, til noget, han nu personligt er meget investeret i."