Om  
Mona Striib

Kampvalg aflyst: Udfordrer trækker sig som kandidat til forbundsformandsposten i FOA

Diana Jensen, der havde udfordret Mona Striib til posten som forbundsformand, har valgt at trække sit kandidatur. 

Efter Diana Jensen har trukket sit kandidatur, er der ingen udfordrere til Mona Striib om formandsposten i FOA.
Efter Diana Jensen har trukket sit kandidatur, er der ingen udfordrere til Mona Striib om formandsposten i FOA.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Emilie Tilma

Kampvalget er aflyst. 

Det er konklusionen efter at Diana Jensen har trukket sit kandidatur til formandsposten i FOA tilbage. Det fremgår af en pressemeddelse

Her forklarer Diana Jensen, at hun efter to online-møder med forbundets delegerede ikke følte, at hun kunne overbevise de delegerede om, at hun kunne forvalte opgaven som forbundsformand.

Læs også

"Der er især spurgt ind til OK24 og forhandlingen heraf, og jeg erkender, at jeg ikke har samme erfaring som Mona Striib. Det har en stor betydning for de delegerede til møderne, og det var tydeligt, at jeg ikke kunne overbevise dem om, at jeg også magter opgaven," uddyber hun i pressemeddelsen. 

Jensen meldte sit kandidatur til forbundsformandsposten 29. august.

Hun gik til sit kandidatur med et ønske om at opbløde løngabet mellem de højst og lavest lønnede, hvortil hun kritiserede, at fagforeninger forhandler løn i procent. "Det er ikke det samfund, jeg ønsker, og fagforeningerne bør være garanterne for lighed og solidaritet," fortæller hun. 

Med Diana Jensens tilbagetrækning er der ingen udfordrere til den nuværende forbundsformand, Mona Striib, når organisationen afholder sin sjette ordinære kongres i Aalborg fra 20. til 23. november.

Mona Striib har bestridet formandsposten siden 2018, hvor hun blev valgt ved kampvalg som afløser for den mangeårige formand Dennis Kristensen. Forinden var hun FOA's næstformand siden 2004. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Striib

Forbundsformand, FOA, formand, Forhandlingsfællesskabet
ufaglært

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024