Debat

Moderaterne: Frivillige tilbud har et enormt potentiale for at løfte en psykiatri i knæ

Vi ønsker, at de frivillige organisationer skal inkluderes i behandlingsplaner og indskrives som et selvstændigt krav. Det er både god forretning for samfundet, og en kæmpe hjælp til den enkelte, skriver civilsamfundsordfører Karin Liltorp (M).

<span>Jeg efterlyser ideer til, hvordan jeg kan
gøre dagsordenen mere nærværende, og jeg vil være lykkelig, hvis også nogle
journalister vil gå aktivt ind i kampen, skriver Karin Liltorp (M).<br>
<br>
</span>
Jeg efterlyser ideer til, hvordan jeg kan gøre dagsordenen mere nærværende, og jeg vil være lykkelig, hvis også nogle journalister vil gå aktivt ind i kampen, skriver Karin Liltorp (M).

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Karin Liltorp
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er sur og frustreret. Det bliver man nemt i politik, når man synes, man har nogle gode løsninger, og ingen gider lytte.

Mere konkret handler det lige nu om, at jeg har sendt personlige invitationer ud til en høring* om frivilligorganisationernes vilkår til både alle finansordførere og sundhedsordførere i Folketinget, men kun meget få er vendt tilbage.

Vi kan ikke fremtrylle hverken psykiatere, sygeplejersker eller sengepladser på kort tid. Heller ikke, selvom der, som varslet, kommer investeringer.

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører (M)

Det er helt fint at melde afbud, fordi man skal noget andet, vi politikere har jo travlt. Men for de flestes vedkommende frygter jeg, at det handler om, at de ikke mener, at det vedrører dem.

Dét der med frivillige organisationer er nok mest noget for hattedamer, der synes, det er synd for hjemløse katte. Men det er så forkert. Uden de frivillige organisationer ville vi på blandt andet psykiatriområdet være meget ilde stedt.

Frivillige tilbud skal benyttes mere aktivt

Jeg er altså ikke sur over, at de ikke gider komme til ”min fest” på torsdag, men på den manglende interesse for området. Derfor efterlyser jeg ideer til, hvordan jeg kan gøre denne dagsorden mere nærværende, og jeg vil være lykkelig, hvis også nogle journalister vil gå aktivt ind i kampen.

Manglerne i psykiatrien kender vi til, for det har været på forsiderne i mange år. Man får et indtryk af, at problemerne er uløselige. Hertil skal det siges, at der er udarbejdet en fin psykiatriplan, og der er sat penge af, så det lysner i øst.

Ved at få alle fagfolk til aktivt at inkludere de mange gode frivillige tilbud i den enkeltes patients plan, vil man kunne fremme helbredelsen, uden at det bliver omkostningsfuldt.

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører (M)

Men når man ved, at det allerede bløder, kunne det være rart at komme i gang med at sætte plastre på allerede nu. De tilgængelige, frivillige tilbud i psykiatrien udgør netop disse plastre, men desværre bliver de ikke brugt i tilstrækkelig grad.

Vi kan nemlig ikke fremtrylle hverken psykiatere, sygeplejersker eller sengepladser på kort tid. Heller ikke selvom der, som varslet, kommer investeringer.

Tilbud kan hindre genindlæggelser

Frivillige sociale organisationer spiller allerede nu en rolle for helingsprocessen af psykisk syge patienter, og de vil gerne bidrage meget mere, hvis de får lov.

Et eksempel er organisationen Håb i Psykiatrien, der sørger for, at psykisk syge får motion og bliver motiveret kreativt. Andre organisationer udbyder skrive- og teaterkurser, imens nogle har stor succes med at genvinde psykisk syges tro på sig selv ved at ansætte dem som mentorer. Fælles for tilbuddene er, at de med relativt små indgreb, kan hindre genindlæggelser og aflaste en presset psykiatri.

Mit håb er derfor, at folketingets politikere vil engagere sig i dialogen om de frivillige tilbuds enorme potentiale for at løfte en psykiatri i knæ.

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører (M)

Ved at få alle fagfolk til aktivt at inkludere de mange gode frivillige tilbud i den enkeltes patients plan, vil man derfor kunne fremme helbredelsen, uden at det bliver omkostningsfuldt, og der er mange tilbud på alt fra gå-fællesskaber til mødesteder. En oversigt over de mange tilbud findes endda allerede via hjemmesiden Socialkompas.dk.

Mit håb er derfor, at folketingets politikere vil engagere sig i dialogen om de frivillige tilbuds enorme potentiale for at løfte en psykiatri i knæ, så vi tager hånd om patienterne både nu og på sigt. Moderaterne ønsker, at de frivillige organisationer skal inkluderes i behandlingsplaner og indskrives som et selvstændigt krav. Det er både god forretning for samfundet, og en kæmpe hjælp til den enkelte.

* Efter publicering af indlægget er Altinget blevet gjort opmærksom på, at høringen er blevet udskudt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Liltorp

MF (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024