KL og DH: Specialområde skal ligge i kommuner

Læs hele oplægget fra KL og Danske Handicaporganisationer:  

DH og KL støtter, at de fremtidige rammer for styring og organisering af den specialiserede indsats i kommunerne skal sikre

• At borgerne får det tilbud, de har behov for.
• At samarbejde, planlægning og organisering tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov, og ikke i, hvilke institutioner eller tilbud der findes.
• At der fortsat sker faglig udvikling, så tilbuddene i kommunerne og på tværs af kommunerne/i regionerne er af høj kvalitet.
• At den enkelte kommune får effektive incitamenter til og har muligheder for at styre indsatsen, så den gennem efterspørgsel/anvendelse og udvikling af såvel egne som tværkommunale/regionale tilbud understøtter inklusion, habilitering og rehabilitering for borgerne.

Der er brug for at sikre, at værdifuld viden bruges!

DH og KL er enige om, at det er vigtigt at sikre, at specialiseret viden kommer borgerne til gavn og anvendes, hvor det er relevant.

Kommunerne skal trække på specialiseret viden, hvor det konkret står klart, at kommunerne ikke selv har denne viden. Kommunerne skal, i samarbejde med hinanden, regionerne, statslige institutioner eller andre relevante aktører, sikre den bedst mulige hjælp til borgeren.

DH og KL støtter, at kommunerne fortsætter det konstruktive samarbejde, og at sikring af socialfaglige vidensmiljøer og tilbud sker ved:

• At rammeaftalesamarbejdet styrkes gennem en national overbygning, hvor Socialstyrelsen forpligtes til at identificere og evt. tage initiativ til etablering af specialiserede vidensmiljøer. Dermed styrkes et nationalt overblik over, hvor og om specialiserede tilbud findes.
• At Socialstyrelsen får ansvar for og instrumenter til at sikre såvel tilstedeværelse som brugen af specialiserede vidensmiljøer og tilbud samt monitorere udviklingen på området
• At arbejdet med effektdokumentation styrkes til gavn for kvalitetssikring og -udvikling af såvel de kommunale som de regionale, statslige og private indsatser, herunder viden om, hvilke specialiserede indsatser kommuner, regioner og staten skal investere i.
• At de fem tværkommunale dialogforas rolle styrkes med henblik på at inddrage brugerorganisationernes viden og erfaringer om, hvilke socialfaglige miljøer, det er vigtige at fastholde og udvikle.

Civilsamfundet skal spille en større rolle

DH og KL er enige om, at velfærdstilbud, uanset regi, skal støtte op om og tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og borgerens netværk. Civilsamfundet kan og bør spille en central rolle og i samarbejde med kommunerne udvikle nødvendige løsninger med udgangspunkt i borgernes erfaringer.

Gennem "samskabelse" skal kommunerne og civilsamfundet i fællesskab skabe nye rammer for den enkeltes habiliterings- eller rehabiliteringsproces. Det skal bl.a. foregå ved, at borgerens netværk og civilsamfundets ressourcer inddrages, så borgeren opnår størst mulig selvbestemmelse og personlig autonomi og bliver mindre afhængig af offentlig støtte. Det er vigtigt, at samskabelsen sker inden for de grundlæggende handicappolitiske principper om lige muligheder, sektoransvar, kompensation og solidarisk finansiering af ydelser til personer med handicap.

Kommunerne og handicaporganisationerne har allerede gode erfaringer indenfor forskellige områder med i fællesskab at udvikle eksisterende og skabe nye løsninger og tilbud. Det er sket under inddragelse af brugerorganisationernes store viden om og erfaring med, hvordan handicaporganisationernes medlemmer oplever hverdagen, samt organisationernes erfaringer med fx at arrangere netværk blandt personer med handicap, kurser for medlemmerne og deres netværk og gennem andre handicapspecifikke tiltag, som fx når ULF arrangerer "pædagogfri ferie". Erfaringer og viden der skal udnyttes endnu bedre i fremtiden.

DH og KL støtter, at kommunerne, borgere og civilsamfund skal arbejde sammen og i højere grad finder veje til at sikre:

• At kommunerne investerer i og fremmer mulighederne for den enkelte borger eller familie, og i endnu større omfang støtter og tænker bruger- og handicaporganisationers tilbud til deres medlemmer ind som en del af den socialpolitiske vifte af tilbud til personer med handicap.
• At tilbud til borgerne tager udgangspunkt i borgerens og deres netværks individuelle ressourcer, således at den enkelte gives størst mulige ansvar og selvbestemmelse - med respekt for at nogle personer med handicap har behov for megen støtte, mens andre har behov for mindre til at kunne træffe egne beslutninger.
• At kommunerne udnytter handicaporganisationerne og de forskellige fora og råd, hvor brugerorganisationer er repræsenteret som væsentlige bidragsydere i forhold til at udvikle eksisterende tilbud og fremme brugerdreven innovation og nye løsninger.