Kommuner har dækket socialudgifter med penge fra skoler og dagtilbud. Men "det er vi lidt ude af” med ny aftale, siger KL-formand
Kommunerne får mulighed for at bruge 3,4 milliarder mere på velfærd næste år. Det betyder ifølge KL, at kommunerne fremover ikke længere skal dække stigende socialudgifter med penge fra andre velfærdsområder.
Simon Lessel
RedaktørBorgere med handicap kan med fredagens økonomiaftale ikke længere risikere at få skylden for, at kommunerne må spare på skoler, dagtilbud og ældrepleje for at dække stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Det 3,4 milliarder kroner store løft af kommunernes serviceramme i økonomiaftalen betyder nemlig ifølge KL, at der både er penge nok til at prioritere det specialiserede socialområde og investere i andre velfærdsområder.
Der er i hvert fald nogle borgere med særlige behov, som har følt, at de blev et modsætningsforhold til den borgernære velfærd. Det er jo regnskabsmæssigt korrekt. Men jeg kan fornemme fra dem, at de føler, at det er deres skyld, at man ikke kan have den brede velfærd. Det har været en nødvendig prioritering, og det er sådan det rent økonomisk er foregået. Det er vi lidt ude af nu.
Martin Damm
Formand, KL