Kommunernes adfærd hæmmer pædagogisk udvikling og innovation

Af Rikke Hvilshøj
Markedsdirektør, Dansk Erhverv

Danmark har mange veldrevne private botilbud og opholdsteder, som kommunerne benytter og samarbejder med til at hjælpe socialt udsatte og psykisk syge børn, unge og voksne.

Desværre stiller mange kommuner en række urimelige administrative og driftsmæssige krav, der skaber stor usikkerhed i de private socialpædagogiske tilbuds hverdag.

Men ikke nok med det. Det hæmmer også den pædagogiske udvikling og innovationen til stor skade for de børn, unge og voksne, der er så afhængige af at få den bedst mulige hjælp og støtte.

For at give nogle konkrete eksempler kan der til eksempel nævnes:

• Dansk Erhverv har på den baggrund søgt aktindsigt hos alle landet 98 kommuner, og af denne aktindsigt fremgår det, at der er stor forskel på, hvilke krav kommunerne stiller til private tilbud.

  Rikke Hvilshøj
  Markedsdirektør, Dansk Erhverv

  Manglende godkendelse af årligt budget/stor indblanding i budget

• Kontrol med anvendelsen - og størrelsen af virksomhedens overskud, herunder krav om, at et evt. overskud skal udlignes via krav om efterfølgende planlagt underskud

• Kommunal fastsættelse af virksomhedens lønniveau samt omkostninger til faste udgifter mv.

• Fastsættelse af virksomhedens priser og kontrol med kontering

De private socialpædagogiske tilbud møder også en anden udfordring. De skal godkendes og kontrolleres af konkurrenten. Kommunerne fungerer både som godkendende og tilsynsførende myndighed, som bestiller af private tilbudsydelser samtidig med, at kommunerne selv driver konkurrerende institutioner. Det skaber stor usikkerhed og ulige vilkår for de private tilbud, der i dag ikke har nogen uvildig ankeinstans, hvis der opstår tvivl i samarbejdet med kommunen.

Konsekvenser
Der er i dag et stort råderum for kommunal fortolkning af kravene til godkendelse. Det betyder, at der i de forskellige kommuner stilles meget forskellige krav til driften af private tilbud, hvilket resulterer i, at retsstillingen på tværs af landet er meget varierende.

Dette er et generelt problem, som er med til at skabe stor usikkerhed for de private virksomheder. Dansk Erhverv har på den baggrund søgt aktindsigt hos alle landet 98 kommuner, og af denne aktindsigt fremgår det, at der er stor forskel på, hvilke krav kommunerne stiller til private tilbud.

Kravene til godkendelse betyder, at det enkelte botilbud eller opholdssted f.eks. ikke kan træffe fremadrettede driftsmæssige fornuftige dispositioner, eller foretage tværgående samarbejde mellem forskellige afdelinger.

De driftsmæssige krav betyder også, at det er vanskeligt for private tilbud at udvikle sig organisatorisk og pædagogisk, og det spænder ben for udvikling og innovation. Dem, der betaler prisen for det, er som tidligere nævnt den socialt udsatte eller psykisk syge borger, der har brug for hjælp.

Løsning
Dansk Erhverv vil forbedre private socialpædagogiske tilbuds rammevilkår gennem en liberalisering af branchen. En oplagt løsningsmodel på de mange kommunale kasketter er at oprette en uvildig ankeinstans, som de private tilbud kan benytte, hvis der opstår uenighed med den godkendende kommune.

Derudover skal de administrative og driftsmæssige krav, der stilles til private tilbud, være objektivt konstaterbare, og ikke underlagt et kommunalt skøn, så retsstillingen i forhold til godkendelse og drift af socialpædagogiske tilbud bliver lige på tværs af kommunegrænser.

Kravene til godkendelse af tilbud bør derudover fokusere på den anvendte pædagogik og de fysiske rammer og i mindre grad på det rent administrative og driftsmæssige.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis dette bliver til virkelighed, vil kvaliteten i de tilbud, der gives til socialt udsatte og psykisk syge borgere, stige betragteligt.