L 146 (By-, Land- og Kirkeministeriet)(Vedtaget)
Med lovforslaget foreslås det at give konkrete forsøgsbyer mulighed for til og med den 31. december 2029 at afprøve forskellige indsatser, der skal understøtte bylivet i bymidten.
Lovforslaget indeholder følgende forslag til forsøg: 1) udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner, 2) tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål, 3) erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til borgernære velfærdsfunktioner, 4) udlejning af lokaler i velfærdscentre, 5) uddeling af adfærdsfremmende gaver og 6) ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter.
Endvidere foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning vil kunne yde tilskud til bylivsskabende projekter i form af refusion af udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt, og at ministeren, efter ansøgning, vil kunne forlænge forsøgsperioden med 2 år for en eller flere af forsøgsbyerne.
Lovforslaget udmønter en del af aftalen ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, indgået mellem S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD den 29. november 2021. M har senere tiltrådt aftalen.
Lovforslag som fremsatLovforslag som vedtaget
Høringssvar
---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.