LOKK: Kvindekrisecentre skal måles på deres voldsfaglighed
Der er et generelt højt niveau kvalitet på kvindekrisecentrene i Danmark. Det skyldes en stærk voldsfaglighed, som vi skal sikre, også er målbar i tilsynsrapporterne, skriver Laura Kirch Kirkegaard.
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk), formand, Lev Uden VoldDanske kvindekrisecentre leverer en særdeles høj kvalitet i deres arbejde for at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn. Det er et faktum, jeg er stolt over og lige så glad for som Mads Roke Clausen i hans indlæg her på Altinget 25. november.
I LOKK har vi haft lejlighed til at gennemgå det samme materiale, som Clausen omtaler i sit indlæg: Samtlige driftstilsynsrapporter, som Socialtilsynet har udarbejdet i perioden januar 2021 – september 2022 på danske kvindekrisecentre.
De over 2.200 kvinder, der hvert år henvender sig på et krisecenter, kan stole på, at kvaliteten er i orden, uanset hvor de henvender sig
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, LOKK
I indlægget peger Clausen på, at privatejede krisecentre performer bedre end kommunalt ejede krisecentre. Det er lidt af en lidt stor fortolkning af en meget lille forskel: På den 5-tals skala, som tilsynet anvender, ligger de kommunale krisecentre på 4,51. ApS'erne ligger 0,05 point højere.
Det må siges at være i småtingsafdelingen. Det gennemsnitlige tal dækker i øvrigt over forskelle, hvor de kommunale tilbud på nogle områder faktisk klarer sig bedre end de privatejede.
Deler man krisecentrene op på de øvrige virksomhedsformer, der angives på virk.dk, får man et lidt mere nuanceret billede, omend fortsat med så godt som ubetydelige forskelle:
Virksomhedsform | Gennemsnit |
Foreninger | 4,63 |
Fonde og andre selvejende institutioner | 4,61 |
Øvrige virksomhedsformer | 4,57 |
ApS'er | 4,56 |
Det ensartede høje niveau er værd at fejre, for det betyder, at de over 2.200 kvinder, der hvert år henvender sig på et krisecenter, kan stole på, at kvaliteten er i orden, uanset hvor de henvender sig, når de akut søger tilflugt og beskyttelse.
LOKK arbejder for, at det solide faglige niveau holdes, og vi vil fortsat udvikle indsatserne og den måde, de bliver målt på. Dét har været et hovedfokus for de danske kvindekrisecentre, siden de første af slagsen blev etableret i slutningen af 1970’erne.
Voldsfaglighed i tilsynene
I de fire årtier, der er gået, har krisecentrene været en afgørende drivkraft i udviklingen af samfundets hjælp til voldsudsatte kvinder og børn. Sektoren har også i dag en hovedrolle i det store oplysningsarbejde, der er nødvendigt for at aftabuisere, opspore, bekæmpe og forebygge volden og ikke mindst i indsatsen for at øge den politiske forståelse for, at vold er et samfundsproblem.
Det skyldes ikke mindst den stærke voldsfaglighed, der er groet frem med afsæt i krisecentrenes praksis og deres omfattende erfaring.
Vi mangler en grundlæggende diskussion af, hvordan voldsfaglighed overhovedet indgår i tilsynene
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør, LOKK
Men vi mangler en grundlæggende diskussion af, hvordan voldsfaglighed overhovedet indgår i tilsynene. For lige netop voldsfagligheden er nemlig ikke en indikator i socialtilsynenes vurderinger af kvindekrisecentrene.
Modellen, der anvendes i tilsynene, er den samme som på alle andre bosteder. Derfor kan man sige, at tilsynsrapporterne har en begrænset udsagnskraft, når det gælder om at vurdere, om den specialiserede voldsfaglige indsats er til stede.
Det at hjælpe en voldsramt kvinde og hendes børn med at bryde ud af vold og etablere et nyt liv kræver en stor og specialiseret socialfaglig indsats, som indtil videre ikke bliver eksplicit vurderet i tilsynsmodellen. Dét vil vi gerne måles på, for det er faktisk kernen i krisecentrenes indsats.
Kvindekrisecentrene har et solidt fundament for at definere specifikke kvalitetsparametre for tilsyn med krisecentre. Hvor viden om vold, og hvad den gør ved voldsudsatte, er i fokus. Hvor vurdering af sikkerhed og risiko for den enkelte kvinde og hendes medfølgende børn er i centrum.
Den dialog glæder vi os til at genoptage med Socialtilsynet, det nye Folketing og med den kommende regering.