Maja Panduro sygemeldt med depression
Socialdemokraternes miljøordfører Maja Panduro er blevet sygemeldt fra Folketinget. Årsagen er depression og angst.
![Ida Routhe](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4827-ida-routhe-2-48.jpg)
Ida Routhe
RedaktionsassistentMaja Panduro er startet i behandling for depression og angst og er derfor sygemeldt fra Folketinget. Det skriver hun på sin Facebook-profil.
"Jeg er blevet sygemeldt med depression og angst efter igennem alt for lang tid ikke at have lyttet til min krops stress-signaler. Selv ikke da den råbte højest og midt i valgkampen i sommer sendte mig i gulvet på en måde, så jeg troede, det var en hjerneblødning, lyttede jeg," lyder det på den 33-årige politikers Facebook.
Frem til sygemeldingen var Maja Panduro formand for Social- og Indenrigsudvalget, medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, stedfortræder i OSCE's Parlamentariske Forsamling samt miljøordfører for Socialdemokratiet.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3784/maja-panduro.jpg)