Danskerne "prepper" i tilfælde af krig. Men myndighederne er på ingen måde selv forberedte

Lejeindtægterne udgjorde 4,2 millioner kroner, som, må man forstå, er gået til istandsættelse og vedligeholdelse af bunkerrummene. En ganske ny business for mig. Jeg var ikke klar over den forretningsmodel.

Bunkerrum udlejes til almindelig oplysning bredt til forvaltninger, institutioner, private, ejerforeninger med videre. Udlejning sker i meget høj grad til kulturelle aktiviteter som til musik-øvelokaler, teater/film eller seniorklub, men det kan også være til opbevaring af vin eller dyre cykler.

I en af de nu nedlagte bunkere i mit nabolag var der vinkælder, og det er vel ikke så dårligt at havne der i krigstilfælde. Jeg kan som en service til interesserede oplyse, at prisen for at leje en bunker ifølge takstkataloget ajourført for 2024 fra Hovedstadens Beredskab per rum med strøm er 2.163 kroner per måned og per rum uden strøm 1.194 kroner per måned.

Det vidner måske lidt om, hvor beredte vi er på krig.

Lisbeth Knudsen

For de bunkere, som ikke udlejes, besigtiger Hovedstadens Beredskab disse minimum en gang hvert fjerde år med henblik på at sikre, at bunkerne og deres adgangsveje er i forsvarlig stand, så de ikke udgør en risiko for borgerne. Det fremgår ligeledes af det føromtalte notat. Hver fjerde år! Nok ikke særligt betryggende.

Der tilføjes dog: "De fleste fejl, skader og mangler på bunkers bliver dog løbende opdaget af kommunale medarbejdere (for eksempel gartnere og parkbetjente) eller borgere, som derefter henvender sig til Hovedstadens Beredskab, der sikrer en løsning på problemet."

Tak for det. Det vidner måske lidt om, hvor beredte vi er på krig. 

Men fred være med de gamle bunkere, hvis man bare kunne få at vide, at det så er andre steder eller i metrostationer, parkeringshuse eller lignende, man skal søge dækning sammen med den nyerhvervede FM-radio med håndsving i det usandsynlige tilfælde af en fjendtlig droneregn over København.

Efter at Danske Beredskaber har råbt op i årevis om, at vores nationale og kommunale beredskaber var stærkt nødlidende, ser det nu ud til, at der med den nye aftale mellem KL og regeringen for nogle uger siden og med forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) ord lægges op til et stort beredskabsforlig til efteråret, som skal forhandles mellem forsvarsforligspartnerne.

En større analyse er sat i gang, og forhandlingerne skal starte til august og gerne ende i et forlig i slutningen af august eller begyndelsen af september.

Formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, har, i takt med at flere og flere danskere er begyndt at udtale sig om sandsynligheden for krig med Rusland, sagt det klart og tydeligt: Redningsberedskabet har ikke noget på hylderne, der er egnet til ekstraordinære hændelser, hvis for eksempel strømmen går, eller en i forvejen kritisk situation eskalerer.

"Jeg er generelt glad for, at danskerne har tillid til myndighederne. Men når det handler om vores civile beredskab, er det lidt som kejserens nye klæder. Alt er skåret ind til benet, så vi i dag er stort set uforberedte på større kriser. Efter Den Kolde Krig besluttede man at nedlægge det civile beredskab, og alle de kapaciteter, man havde opbygget i kommunerne, blev skrottet. Nu er trusselsbilledet skiftet, og så må vi altså bruge nogle ressourcer på at få det bygget op igen," var hans klare udmelding for kort tid siden.

Forhenværende ambassadør Michael Zilmer-Johns, der stod i spidsen for regeringens rapport 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035', har også udtalt sig i stærke vendinger om beredskabet i Danmark:

"Man har behov for en grundlæggende reform af hele vores tilgang til samfundssikkerhed. Trusselsbilledet har ændret sig markant de seneste år, og jeg tror ikke, man i tilstrækkelig grad har tænkt vores samfunds sårbarheder igennem."

I rapporten tales der om, at en reform af beredskabet er nødvendig, fordi Danmark står med et helt andet trusselsbillede end før krigen i Ukraine og dermed de facto er i hybridkrig med Rusland.

"Rusland har jo selv sagt, at de ser sig selv værende i hybridkrig med Vesten, og samfundet udsættes den ene gang efter den anden for forskellige former for cyberangreb. Vi har set sabotageaktioner i Østersøen, som også illustrerer, at vi har en stor sårbarhed ved vores undervandskabler og rørledninger. Jeg tror ikke, vi har sikret os, at alle vitale samfundsfunktioner har de backup-systemer, man kan få brug for, og jeg tror slet ikke, at vi kan håndtere større strømafbrydelser eller andre sabotagehandlinger mod infrastrukturen," har Michael Zilmer-Johns sagt i forbindelse med sikkerhedsrapportens offentliggørelse.

I regeringsgrundlaget står der, at det danske samfund bør gøres "mere robust". Der skal tages initiativ til at "styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab, krisestyring, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed", hedder det.

Skal vi have et særligt ministerium med ansvaret for koordinering af det nationale civile beredskab?

Lisbeth Knudsen

Og tilsyneladende handler det ikke alene om at tilføre flere penge til området, men i høj grad om, hvem der har ansvaret for hvad i vores model for sektorberedskab, og hvem der har den koordinerende opgave.

Den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, bidrog onsdag med sine synspunkter på beredskabet i et interview i Jyllands-Posten.

"Vi får mange henvendelser fra virksomheder, som siger, at de gerne vil være en del af samfundets beredskab. Men hvem ringer de til, hvis de vil bidrage med entreprenørmaskiner, generatorer, vandopbevaring, logistik eller sundhedsudstyr? Ja, de ringer til os, og så forsøger vi at hjælpe så godt, vi kan, for der er ingen central dansk myndighed at ringe til," sagde han.

Sektoransvar betyder, at hver sektor har ansvaret for beredskabsplanlægningen på deres områder. Sektorerne er underlagt forskellige ministerier.

Men hvis nogen saboterer vandforsyningen eller varmeforsyning eller elforsyning, så påvirker det jo snart sagt alle sektorer på tværs. Skal vi have et særligt ministerium med ansvaret for koordinering af det nationale civile beredskab?

Sverige har en minister for civilt forsvar med det samlede ansvar for den civile sikkerhed. I Norge ligger Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab og politiet i samme ministerium. I Danmark har Beredskabsstyrelsen i 20 år ligget i Forsvarsministeriet.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvad der vil være den bedste organisatoriske løsning, men blot konstatere, at de seneste års erfaringer med hybridkrig, cybertrusler, trusler mod vores infrastruktur og en hel ny samfundsmæssig sårbarhed på grund af vores afhængighed af digitale systemer, undersøiske rørledninger med videre gør det nødvendigt, at politikerne ikke kun tænker at poste flere penge i det danske beredskab.

Hele organiseringen må tænkes på ny i en kontekst af det trusselsbillede, vi ser nu.

Det er jo fint, at vi som borgere nu sikrer os en tredages lagerbehandling af vand, mad, varme tæpper og medicin, hvis politikerne ikke kan komme med overbevisende svar på, hvordan og hvornår, vi får effektivt styr på det nationale beredskab til de efterfølgende dage.