Moderaterne har Folketingets første civilsamfundsordfører. Hun insisterede selv på at få posten

På væggene på Karin Liltorps kontor på Christiansborg hænger endnu kun gule post-its. Men de hvide flader bliver, til stor begejstring, snart fyldt ud med selvvalgte værker fra folkestyrets store, fælles kunstsamling.   

På samme måde forholder det sig med de tomme pladser i hendes kalender: De er ligeledes hastigt på vej til at blive fyldt ud.

Og det er på den ene side et sundhedstegn og en kilde til mild bekymring for folketingets eneste og, så vidt vides, første civilsamfundsordfører.

For Karin Liltorp, som blev valgt for Moderaterne med Østjyllands Storkreds med 3.375 personlige stemmer, vil gerne have tid til at fortsætte det frivillige arbejde, som på sin vis er årsagen til, at hun både selv har opfundet og påtaget sig hvervet som civilsamfundsordfører. 

Det frivillige CV siger begravelsesleder i Humanistisk Samfund, frivillig i Depressionsforeningen og tidligere frivillig i Røde Kors.

”Jeg har arbejdet frivilligt hele mit voksenliv. Jeg plejer at have faste vagter hos Depressionsforeningen, men har aftalt, at jeg bliver tilkaldevagt, så de kan ringe, hvis der mangler en. Som begravelsesleder har jeg sagt nej til alle opgaver siden valgkampen og håber, jeg får tid til det igen. Men begravelser kræver, at jeg river en hel eller halvanden dag ud af kalenderen, og jeg kan godt mærke allerede nu, at det bliver svært. Men hvis jeg så ikke får tid til at tage vagter, vil jeg gå forbi en gang imellem sige hej. Jeg VIL derned,” siger hun.

Rift om socialområdet skabte nye ordførerskaber

Det personlige engagement har givet Karin Liltorp både indsigter, erfaringer og kontante holdninger.

”Frivillige yder et kæmpestort bidrag, men det er ikke alting, der fungerer inden for det frivillige, selvom Danmark jo er et foreningsland. Jeg synes, man skal have mere fokus på dem, der arbejder gratis og kun gør noget, fordi, det er meningsfuldt. Danmark kunne ikke hænge sammen uden de frivillige,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har selv oplevet problemerne – og at der er meget begrænsede mængder penge til de frivillige sociale organisationer, og de udbetales ikke nødvendigvis retfærdigt. Vi skal sikre, at det bliver gennemsigtigt, hvem der modtager penge og hvad de modtager penge til, og selvom folk arbejder frivilligt, er der stadig udgifter til både drift og udvikling.”

Spørgsmålet om, hvorvidt det fokus ikke også snildt kunne have ligget i for eksempel et socialordførerskab findes der flere svar på.

”Når vi taler socialområdet, synes jeg ofte det frivillige arbejde drukner og slet ikke får den anerkendelse, det fortjener. Socialområdet dækker jo også alle de offentlige instanser. Og det frivillige er med til at gøre Danmark meget særpræget.”

 Hvis endnu flere frivillige kunne støtte psykisk syge i at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter to måneder i stedet for efter to år, kræver det jo ikke den store hovedregning at se, at pengene er givet godt ud

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører, M

Og så var der, forstås, meget stor interesse, hvis ikke ligefrem konkurrence om netop socialområdet og -ordførerskabet i Moderaterne. Således er partiet endt med at have to socialordførere, hvoraf den ene samtidig er udsatte-ordfører, en trivselsordfører og altså en civilsamfundsordfører.

”Vi talte om, hvad der ville være et godt ord – vi vendte forebyggelse, men det lød mere som noget inden for sundhed, og frivillighed, men det lød det lidt for meget som en fodboldtræner. Så det tog nogle dage at smage på det. Så syntes jeg selv, at det lød vildt godt,” fortæller Karin Liltorp, og tilføjer: 

”Civilsamfundet omfatter også fodboldklubber og spejdere, og det er ikke fordi, jeg ikke vil have at gøre med dem, men jeg er forankret i socialudvalget med særligt blik for civilsamfundet inden for psykiatri, beskæftigelse og social.”

Flere penge til civilt drevne indsatser er en god forretning 

Et kriteriebaseret system til driftsstøtte står jo i regeringsgrundlaget. Men det lyder som om, du også synes, den samlede ramme til støtte bør være større. Synes du det?

”Ja. For mig at se vil der være god økonomi i at bevilge flere penge til civilsamfundsindsatser inden for blandt andet – psykiatri eller beskæftigelse. Hvis endnu flere frivillige kunne støtte psykisk syge i at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter to måneder i stedet for efter to år, kræver det jo ikke den store hovedregning at se, at pengene er givet godt ud. Derfor vil det være dumt ikke at sikre sig, at de får de nogle gange små beløb, det drejer sig om, for eksempel bare for at sørge for at de kan betale husleje.”

Så hvor meget større skal rammen være – f.eks. i forhold til SSA-reserven, der sidste år var på 860 mio?

”Jeg har ikke en konkret holdning til beløbsstørrelsen, men uden at gøre mig klog på det, mener jeg der vil være god økonomi i at finde flere penge. Men jeg synes, det er en ærgerlig praksis at tage penge til for eksempel psykiatrien fra resten af socialområdet på reserven – de penge skal findes et andet sted.”

Hvor?

”Pengene kan muligvis findes i beskæftigelsesområdet, netop fordi indsatsen på socialområdet er med til at skabe mennesker i trivsel, der efterfølgende kan blive klar til job”

Vil holde minister op på finansieringsmodel

I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil igangsætte et arbejde om en ny model for en stabil grund- finansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet.

Man kunne sikkert godt føre den politik, der er blevet ført, uden civilsamfundet, men der ville komme nogle kæmpe huller

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører, M

Og eftersom Karin Liltorp mener, at civilsamfundets største udfordring netop er uvisheden om selv den meget nære fremtid, fordi rammerne – primært de økonomiske – er så uforudsigelige, er det en opgave, der ligger hende meget på sinde.

Hvordan vil du som ordfører i et regeringsparti, som dog ikke har posten som socialminister, sikre, at opgaven med den kriteriebaserede finansieringsmodel bliver løst? 

”Jeg skal til mit første møde hos Socialministeren i dag, og jeg har masser af ideer, kontakter, konkrete idepapirer og input til. Jeg skal nok holde hende op på, at der skal gøres noget, og jeg er også gået i gang med at tale med dem i psykiatridelen af socialområdet for at finde ud af, hvad der er en rimelig fordeling, og hvordan kan vi kanalisere flere penge fra psykiatrikassen over til civilsamfundet. Jeg har bedt om en oversigt og holder samtaler med aktører.”

Praktiserende læger skal have oversigt over frivillige tilbud

Hvis der er noget, Karin Liltorp er en lille smule ærgerlig over ved politikergerningen, uden at det dog fornemmes, at det rigtig hæmmer begejstringen over det nye hverv, er det netop at opgaven i så høj grad handler om penge. Fordeling, prioritering og at finde nok af dem.

”Men derfor vil jeg godt være med at synliggøre, hvor stor en værdi, civilsamfundet skaber og være med til at sikre, at der bliver sat et rimeligt beløb af. Man kunne sikkert godt føre den politik, der er blevet ført, uden civilsamfundet, men der ville komme nogle kæmpe huller. Hvis de ikke var der, ville man have endnu større udfordringer, for eksempel inden for psykiatrien, og der ville være endnu flere psykisk syge,” siger hun.   

Vi har talt om, at det er meget uhensigtsmæssigt med de skarpe skel mellem hvem, der gør hvad, i stedet for at glæde sig over, at nogen faktisk vil gøre noget frivilligt.

Karin Liltorp
Civilsamfundsordfører, M

Ud over det med pengene, hvad er så politikernes vigtigste opgaver i forhold til civilsamfundet?

”Selv har jeg tænkt at kaste mig over at skabe bedre oversigter over, hvad der er af tilbud, og at vi overordnet kommer bedre i kontakt med organisationerne og finder ud af, hvad de har brug for. Nogen kunne måske have gavn af at slå pjalterne sammen men ved ikke, hvem der ellers er på området, nogen kan måske bruge deres kræfter anderledes, og måske findes der områder, hvor der mangler nye initiativer. Som noget af det første har jeg sammen med Camilla Fabricius (S) et mål om at der skal ligge oversigter over de forskellige tilbud hos alle praktiserende læger. Så når der kom en, der havde det dårligt, men ikke dårligt nok til at komme til psykiater, og der er ventetid hos psykologen, kunne de henvise til et af de tilbud. Det er nogle af de lavthængende frugter i forhold til at give hjælp til psykisk syge.”

Det lyder som om, du også vil være fortaler for såkaldt social prescribing – at læger kan skrive recept på deltagelse i forskellige typer frivilligt, socialt arbejde. Hvad tænker du om det? 

”Det tænker jeg er supergodt. Det er ikke fordi, samfundet ikke har et ansvar, men frivillige kan tilbyde noget helt andet. Mennesker med depression kan både have gavn af selv at hjælpe andre og få hjælp. Det er noget specielt at få hjælp af en ikke-professionel, som ikke får 600 kroner i timen for at udføre et arbejde. Det føles mere ligeværdigt, og man kommer helt ud af sådan en offer-patient-redder-rolle. Det er jo sjældent, man har en venskabelig relation til sin lægen eller sin psykolog - det kan man med en frivillig.”

Med åbenhed om faggrænser kan frivillighed afhjælpe velfærdskrisen

Alt handler dog ikke om penge. Især ikke, når der er rekrutteringskrise i store velfærdsfag. Hvordan ser Karin Liltorp på civilsamfundet og frivillighedens rolle i forhold til at afhjælpe velfærdskrisen?

Kan man overhovedet tænke frivillighed ind i en velfærdskontekst?

”Det tror jeg helt sikkert. Hvis man er åben på arbejdspladserne, og det sker jo allerede nogle steder. Jeg ved godt, at der rører man ved faggrænser, og der kan komme noget, hvad skal man kalde det, fnidder, men jeg håber de fleste kan se fordelen ved, at frivillige kan supplere, i hvert fald når der som lige nu ikke er så mange andre muligheder. Så nogen, der ikke har den specifikke uddannelse, godt kan løse nogle af opgaverne, det kunne være at servere maden på hospitalerne eller andet, der kan aflaste sygeplejersker, som jo er ultrapressede.” 

Og netop det med faggrænser er der, ifølge Karin Liltorp blevet talt meget om hos Moderaterne.  

”Vi har talt om, at det er meget uhensigtsmæssigt med de skarpe skel mellem hvem, der gør hvad, i stedet for at glæde sig over, at nogen faktisk vil gøre noget frivilligt.”

Karin Liltorps ordførerskaber tæller, ud over civilsamfund, blandt andet klima, uddannelse og energi. Tunge og brede områder. Alligevel er hun ikke nervøs for, at civilsamfundsordførerskabet kommer til at blegne som et venstrehåndsordførerskab. 

”At jeg gerne ville gøre noget for psykisk syge var nærmest grunden til, at jeg gik ind i politik, så det område glemmer jeg ikke! Men det er da rigtigt, at de andre områder – især klima - er kæmpestore, så allerede nu er det nogle meget lange arbejdsdage.”