Muslimsk plejehjem på vej i København
Marie Louise Gørvild
SkribentFakta om Muslimernes Fællesråd:
Muslimernes Fællesråd er en fælles organisatorisk platform for muslimske foreninger i Danmark.
Medlemsforeningerne repræsenterer tilsammen ca. 40.000 medlemmer.
Fællesrådet blev oprettet 24. september 2006.
Og projektet kan gå hen og blive virkelighed. Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (K) er umiddelbart åben for initiativet.
"Jeg har endnu ikke hørt andet end, at en kreds af mennesker arbejder på at åbne et muslimsk plejehjem i København, og som udgangspunkt synes jeg, at det er en god idé. Det er min grundholdning, at man i alderdommen naturligvis også skal have lov til selv at vælge, hvem man vil bo sammen med. Hvis man vil bevare et særligt værdifællesskab, skal man naturligvis have lov til det," siger Mogens Lønborg.
Stigende behov
Og det glæder Muslimernes Fællesråd.
"Vi ser, at stadig flere etniske ældre kommer i en situation, hvor deres etnicitet eller religiøse forhold betyder, at de ikke får den optimale pleje. F.eks. er der flere ældre, der får problemer med dansk i alderdommen. Derfor er det vigtig, at de kan gøre sig forståelige på deres modersmål. På et muslimsk plejehjem vil man kunne imødekomme de ældres særlige sprog- og kulturbehov, " siger Ismail Gögenur, der sidder i bestyrelsen for Muslimernes Fællesråd.