NB: Kære Astrid Krag, frigør mennesker med handicap fra kommunens kløer

Det er nu over to år siden, Astrid Krag (S) blev socialminister, hvor hun i forbindelse med overdragelsen understregede, at hun som minister blandt andet vil have fokus på at forbedre forholdene for unge med handicap.

Som socialordfører for Nye Borgerlige blev jeg naturligvis glad over fokusset, men der mangler desværre stadig handling bag ordene. Mange sager er behæftede med fejl, sagsbehandlingstiderne er lange, fristerne overskrides rutinemæssigt, og mennesker med handicap og deres pårørende fortæller mig igen og igen om nærmest absurde afgørelser, der tyder på udbredt kassetænkning ude i kommunerne.

For os i Nye Borgerlige står det klart, at kommunerne ikke magter opgaven.

Vi har derfor en klokkeklar vision om, at handicapområdet skal væk fra kommunerne hurtigst muligt. Vi skal ikke længere acceptere, at kommunerne administrerer ulovligt, så mennesker med handicap ikke får den hjælp, de er berettigede til. Det nuværende system bør nedlægges og et nyt etableres.

Brug for ensartet behandling

Jeg og Nye Borgerlige ønsker, at alle mennesker med handicap får en ensartet behandling. De vilkår, der gælder for støtte og hjælp, skal være de samme for det enkelte menneske med handicap, uanset om man bor i Struer eller Stenløse. Og hvis man flytter hen over en kommunegrænse, skal man kunne tage sin hjælp med sig og ikke starte forfra med at søge igen i den nye kommune.

Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling foreslår vi at oprette et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap, hvilket skal finansieres over staten og dermed tages væk fra den kommunale kassetænkning.

Det objektive visitationsråd skal etablere sig med teams i hele landet, som bør være selvorganiserede og selvstyrende under ansvar for loven og det nationale råds koordinering. Der skal aldrig være langt til den nærmeste, og der skal ansættes teams af fagpersoner til at møde og vurdere den enkelte som et helt menneske, hvor alle aspekter af ens situation inddrages med hensyn til pårørende, venner, boligsituation, funktionsnedsættelse, job, uddannelse og så videre.

Det samme team følger den enkelte helt til dørs, bevilger den nødvendige hjælp og følger op med jævne mellemrum for at tilpasse hjælpen efter behovene. Det skal være slut med et hav af kommunale sagsbehandlere, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør.

Kan ende med en win-win-win

Isoleret set vil et nyt system, der bygger på en stærkere faglighed i sagsbehandlingen, blive dyrere. Færre omgørelser i Ankenævnet og fjernelse af kommunernes mulighed for at spekulere i at give mennesker med handicap mindre end det, de har krav på, vil alt andet lige føre til, at flere får mere hurtigere.

Men der er også en anden side af mønten, hvor mere enkle regler, korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde til en højere grad af selvforsørgelse. Og de pårørendes økonomiske tab i form af tabt arbejdsindkomst, når kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, hvor de pårørende i lange perioder må passe familiemedlemmet selv, giver også et samfundsøkonomisk tab og reducerede indtægter fra skatter og afgifter.

Samlet set er jeg ikke overbevist om, at det vil blive dyrere for samfundet at skabe et bedre system til at sørge for den rigtige hjælp til mennesker med handicap. Det kan ende med en win-win-win, hvor både det enkelte menneske med handicap, de pårørende og resten af samfundet får noget godt ud af det.

Socialminister Astrid Krag bør tage det seriøst, for der er brug for markante ændringer på handicapområdet. Jeg drikker gerne en kop kaffe, så jeg kan fortælle nærmere om de tanker, vi gør os i Nye Borgerlige.