Notat afslører: Regeringens handicapreform bliver betalt af besparelser på hjælpen til udsatte børn og prostituerede

Den ekstra finansiering på finansloven til den kommende handicapreform er fundet via besparelser i Socialstyrelsen på prostitutionsområdet og i rådgivningen af kommuners håndtering af grove overgrebssager. R kræver svar fra minister om, hvorfor oplysningerne ikke var en del af finanslovsforhandlingerne.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der skal skæres millioner af kroner i rådgivningen af kommunernes håndtering af grove overgrebssager og indsatser målrettet prostituerede. 

Samtidig skæres der markant i et særligt kursustilbud målrettet kommunale sagsbehandlere, der arbejder med udsatte børn og unge. 

Besparelserne i Socialstyrelsen skal være med til at finansiere de næste skridt i arbejdet med en reform af handicapområdet. 

Det viser et dokument fra Socialstyrelsen, Altinget har fået aktindsigt i. 

Dokumentet, der er fra august, kaster lys over, hvordan det i forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 i december lykkedes regeringen at finde nogle af de i alt 30 millioner kroner ekstra til de ændringer på handicapområdet, som socialordførerne skal forhandle om senere dette forår. 

(Se faktaboks med besparelserne til højre)

FAKTA

Her er de tungeste omprioriteringer i Socialstyrelsens budget for 2022, der frigør penge til bl.a. handicapreformen:

Samlede opgaver vedr. SISO: 6,3 mio. kr.

Særlig indsats for unge kriminelle (Ungdomssanktionen): 1,1 mio. kr.

Reduktion i kursustilbuddet Børnekataloget: 8,3 mio. kr.

Viden og rådgivning på prostitutionsområdet: 2,8 mio. kr.

Vedligehold og udvikling af temaer til vidensportalen: 6 mio. kr.

Generelle opgaver i Center for Data, Analyse og Metode: 2 mio. kr.

Omprioriteringerne gør det muligt at prioritere vidensarbejdet i styrelsen. Omprioriteringerne tilfører 10 mio. kr. til det arbejde.

Se hele listen her.

Regeringen havde i sit finanslovsudspil lagt op til at bruge i alt 45 millioner kroner til opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde.

Men det beløb var langt fra nok for støttepartierne, der under forhandlingerne kæmpede for at få tilført flere penge til handicapreformen.

Tovtrækkeriet endte i den endelige finanslovsaftale med, at regeringen fandt 30 millioner kroner ekstra udover de oprindelige 45 millioner. Pengene blev fundet gennem ”intern omprioritering på socialområdet,” lød det i aftaleteksten. Det er de omprioriteringer, der fremgår af listen ovenfor.


Kilde: Aktindsigt i 'Bilag 1. Strategisk prioritering af Socialstyrelsens driftsbevilling'

Det er dog ”ikke uden politiske risici,” og ”der vil således være målgrupper, der vil opleve en reduceret indsats,” skriver Socialstyrelsen om konsekvenserne ved besparelserne, der har ført til, at der er fundet 21,2 millioner kroner i 2022 til blandt andet arbejdet med handicapreformen. 

De nye oplysninger overrasker støttepartierne, der under forhandlingerne kæmpede hårdt for at få tilført flere penge til opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde end de 45 millioner kroner, regeringen havde lagt op til. 

Radikales socialordfører, Christina Thorholm, regnede ikke med, at pengene var fundet ved at skære i støtten til andre sociale indsatser.  

Hun mener, at partierne burde være blevet oplyst om besparelserne under finanslovsforhandlingerne. 

”Jeg vil bede ministeren om en kommentar og udtrykke min uforståenhed og kritik af, at vi ikke er blevet inddraget i beslutningen,” siger hun. 

Læs også

Minister: Støttepartier blev orienteret tidligt 

I SF ser man med bekymring på den måde, pengene er skaffet på.  

Det var ikke en del af finanslovsaftalen, at pengene til opfølgningen på den igangværende evaluering af handicapområdet skulle findes via besparelser på socialområdet, påpeger handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk. 

”Hvis det er penge, der går fra gavnlige indsatser og ikke er erstattet af noget andet, så er jeg betænkelig ved det, og så er vi ude over aftalen fra finansloven,” siger hun. 

Enhedslisten mener, at regeringen nu må svare på, hvilke konsekvenser omprioriteringerne i Socialstyrelsen vil få for socialområdet. 

Hvis det er penge, der går fra gavnlige indsatser og ikke er erstattet af noget andet, så er jeg betænkelig ved det, og så er vi ude over aftalen fra finansloven.

Charlotte Broman Mølbæk
Handicapordfører, SF

”Regeringen må stå på mål for hvilke risici, der er ved nedprioriteringerne af de områder, der er nævnt. Det er ikke drøftelser, vi har været nede i,” siger handicapordfører, Jakob Sølvhøj. 

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) forklarer i en mail til Altinget, at regeringen og støttepartierne i forbindelse med finanslovsaftalen blev enige om at løsne bindingerne på en række af Socialstyrelsens bevillinger, så pengene kunne bruges “hvor de gør mest gavn.”  

Og her har der været et politisk ønske om at bruge de penge, Socialstyrelsen har vurderet som mulige at frigøre, til arbejdet med at styrke handicapområdet, påpeger Astrid Krag. 

“En del af de midler, som Socialstyrelsen har vurderet kan anvendes bedre, er politisk ønsket prioriteret til en nødvendig styrkelse af det specialiserede socialområde, og det er ordførerne fra partierne bag finansloven allerede tidligt i forløbet blevet orienteret om,” skriver ministeren til Altinget. 

Fodrer hunden med egen hale 

Helt konkret viser det nye dokument, hvordan Socialstyrelsen har finkæmmet sine opgaver med henblik på at frigøre penge, der i stedet vil kunne bruges til arbejdet med den specialeplan, som den store evaluering af handicapområdet skal munde ud i. 

I gennemgangen af budgettet for 2022 er Socialstyrelsen kommet frem til, at der er en lang række penge, der er afsat til forskellige indsatser til udsatte børn og unge, prostituerede og unge kriminelle, der fremover kan bruges på nye opgaver i forbindelse med en politisk aftale om ændringer på handicapområdet. 

Altinget har forelagt dokumentet for tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup.  

Han er ikke i tvivl om, at besparelserne er fundet på bestilling fra Social- og Ældreministeriet, fordi det ikke var muligt at få tilført friske penge til området fra Finansministeriet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.  

”For mig at se er de 30 millioner kroner fundet ved at fodre hunden med dens egen hale,” siger han.  

Tidligere direktør advarer mod besparelser 

Knud Aarup peger på, at selvom styrelsen flere gange skriver, at der er effektiviseringspotentiale ved de forskellige omprioriteringer, så er det også hans vurdering, at beslutningerne vil få konsekvenser for indsatserne på de områder, hvor pengene bliver taget fra.  

For eksempel når det handler om besparelserne i det nationale videnscenter til bekæmpelse af vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO).  

Centret så dagens lys i kølvandet på de alvorlige overgrebssager mod børn i Tønder og Rebild.  

”Da det er lang tid siden, man har haft den slags sager, så tænker de, at man er nået så langt ude i kommunerne, at de kan skære væsentligt ned på det,” siger Knud Aarup og fortsætter: 

”Men det kan man kun, indtil den næste enkeltsag kommer,” siger han.

EL kræver forklaring fra minister 

Altinget har flere gange tidligere forsøgt at få svar på, hvordan de ekstra penge til arbejdet med opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde blev fundet.  

Men Social- og Ældreministeriet har gentagne gange afvist at uddybe, hvordan de ekstra 30 millioner blev fundet ved ”intern omprioritering på socialområdet,” som det lød i finanslovsaftalen.

”Vi kan ikke komme de enkelte omprioriteringer nærmere,” har svaret lydt de gange, Altinget har spurgt, efter aftalen blev indgået i december. 

Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, hæfter sig i den forbindelse ved, at dokumentet viser, at arbejdet med at frigøre penge til handicapreformen allerede var i gang 24. august.  

Derfor undrer han sig over, at regeringen i sit finanslovsudspil ikke var klar til at finde flere penge til opfølgningen på evalueringen af specialiserede socialområde, når aktindsigten ifølge ham viser, at arbejdet med at finde flere penge var i gang i kulissen. 

Samtidig undrer han siger over, at Social- og Ældreministeriet gentagne gange ikke har ønsket at oplyse Altinget, hvordan det lykkedes regeringen at finde de ekstra 30 millioner kroner til arbejdet med handicapreformen.  

Det samlede forløb kalder på en reaktion fra ministeren, mener Enhedslisten.  

”Det er besynderligt, at ministeriet er blevet spurgt, hvilke interne omprioriteringer der er foretaget, men åbenbart ikke har oplyst det. Man må forvente, at ministeren nu redegør for, hvorfor man har skullet igennem en aktindsigtssag, før vi fik tallene på bordet,” siger han. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. medlem af Folketinget (EL) 2015-22, fhv. gruppeformand
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF)
pædagog

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024