Nu starter kampen mod døde havbunde. Naturforkæmpere frygter teknisk kneb fra regeringen

"Der er risiko for, at man undervurderer situationen, hvis man ikke tager udledningen fra sidste år med. Det er vigtigt, at vi har et så realistisk billede af situationen som muligt," siger Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen.

Når regeringen og Folketinget snart skal forhandle om at nedbringe udledningen af kvælstof, vil de tage udgangspunkt i, hvor meget landbruget udleder i dag og hvad tallet skal ned på.

Kvælstof bliver ophobet i jorden i tørre år, og udledningerne svinger derfor meget fra år til år afhængig af regnmængderne. Derfor bliver det afgørende for indsatsen, hvilke år der regnes med.

2023 var et regnfuldt år, og udledningerne vurderes at være højere end de foregående, tørre år.

Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer derfor Heunicke til at bestille en opgørelse for 2023 fra Aarhus Universitet, så tallene kan nå at komme med i de kommende forhandlinger.

"Man bør have 2023 med i overvejelserne. Jeg frygter, at man igen snyder på vægten, ligesom man gjorde sidste gang, man fastlagde kvælstofindsatsen," siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Meldingen spiller ind i en årets helt store miljøpolitiske debatter. Nemlig om udledningen af kvælstof, som er hovedårsagen til, at store dele af de danske farvande lider af voldsomt iltsvind, fiskedød og som har en havbund, der ligner en ørken.

Miljøminister Magnus Heunicke har lovet at løse problemet, som han selv har kaldt en skandale og et svigt fra skiftende regeringer. Konkret skal det ske i et genbesøg af landbrugsaftalen fra 2021, og ministeren har varslet, at forhandlingerne kan gå i gang før sommerferien – måske endda i denne måned.

Ministeren venter på en såkaldt second opinion om den nuværende kvælstofindsats, som ventes i maj.

"Og så er vi klar til at forhandle derefter," sagde Heunicke for nylig i DR’s Debatten.

Det er et relevant spørgsmål at rejse.

Erling Bonnesen (V)
Miljøordfører

Historien skræmmer

Danmarks Naturfredningsforening og Enhedslisten frygter, at regeringen vil bruge valget af årstal til at få problemet til at se mindre ud, end det er.

De bygger bekymringen på erfaringerne fra sidste gang, politikerne skulle redde vandmiljøet i 2021.

Den daværende S-regering valgte dengang at tage udgangspunkt i et gennemsnit af den såkaldte klimanormaliserede udledning – hvor man "renser " tallene for de årlige regnmængder – fra 2016-18. Det betød, at udgangspunktet for forhandlingerne blev en årlig kvælstofudledning på 56.300 tons.

Dengang førte det til kritik fra flere sider, at man valgte ikke at regne 2019 med, som var et år med meget høj udledning. Havde man gjort det, skulle politikerne have nedbragt udledningen af kvælstof med 3000 tons mere, end de endte med. Hvis 2019 havde været regnet med, ville behovet for at reducere kvælstof frem mod 2027 nemlig have været omkring 16.000 tons i stedet for de 13.100 tons, som partierne endte med at stadfæste i landbrugsaftalen.

Og med genbesøget kan historien nu gentage sig.

Markant stigning i 2023

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager vurderer, at udledningen i 2023 med sikkerhed har været meget højere end de foregående år. Både fordi det regnede meget det år, og fordi der i de tørre år forinden er ophobet kvælstof i jorden, som er blevet skyllet ud i vandmiljøet i 2023.

"Jeg estimerer, at vi lander på omkring 72.000 tons i 2023. Det er det samme som vi så i 2015 og 2019," siger han.

De 72.000 tons er den rene udledning af kvælstof, hvor man ikke tager højde for mængden af regn. Men man må forvente, at det klimanormaliserede tal også bliver højere end de foregående år, vurderer Stiig Markager. Han understreger, at hans beregning er mere usikker end de officielle opgørelser af kvælstofudledningen, som Aarhus Universitet normalt først offentliggør i slutningen af det efterfølgende år.

"Men jeg laver det her hvert år, og det plejer at ramme ret godt," siger han.

Stiig Markager fortæller, at hvis politikerne ønsker det, kan man på Aarhus Universitet lave et bud på kvælstofudledningen for 2023 i løbet af et par uger. Tallene kan altså godt nå at danne grundlag for politiske forhandlinger før sommerferien.

Karen Timmermann, der er professor ved DTU, påpeger, at hvis regeringen medregner 2022, bør den også inddrage 2023.

"For at få et retvisende estimat for den nuværende kvælstoftilførsel, bør man inkludere både våde og tørre år. Vi har tidligere set, at statusbelastningen bliver underestimeret, hvis man overvejende baserer beregningen på tørre år," siger hun.

Timmermann vurderer således, at det gav et for lavt billede af kvælstofudledningen, at man op til landbrugsforhandlingerne i 2021 ikke tog 2019-talle med. Netop fordi man samtidig valgte at inddrage det meget tørre 2018 med lav udledning i beregningen.

Tavs minister

Karen Timmermann forklarer, at der to skoler i forhold til at opgøre statusbelastningen. Miljøministeriet valgte i 2021 at lave et spænd på tre år af de klimanormaliserede tal. Timmermann er generelt skeptisk over for at bruge klimanormaliserede tal, og hun foretrækker derfor selv at tage et seksårigt gennemsnit af den reelle udledning.

Uanset valg af metode, så vil det have en væsentlig betydning, om 2023 tælles med eller ej, vurderer Karen Timmermann. Bruger man den reelle udledning vil et gennemsnit fra 2017-22 give et udgangspunkt for kvælstofindsatsen på 55.500 tons, mens et gennemsnit fra 2018-23 (bygget på Stiig Markagers estimat for 2023) vil give en udledning på 57.500 tons.

Altinget har henvendt sig til miljøminister Magnus Heunicke (S) for at høre, hvordan regeringen har tænkt sig at opgøre status på kvælstofudledningen, og om han vil bede Aarhus Universitet om at komme med et bud på udledningen for 2023.

Det har dog ikke været muligt at få en kommentar.

I stedet oplyser Miljøministeriet kortfattet, at "opdateringen af statusbelastningen fastlægges som led i second opinion."

Venstre har "stor tillid"

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen understreger, at "ingen har interesse i at gøre situationen værre eller bedre."

"Jeg har stor tillid til, at man fra myndighedernes side laver det korrekt og præcist som muligt," siger han.

Han afviser derfor ikke at få 2023-tallet med i overvejelserne.

"Det er et relevant spørgsmål at rejse. For mig er det vigtigt, at vi har gennemregnede og konsoliderede tal," siger han.

Men kan du forstå bekymringen for, at kvælstofniveauet bliver sat for lavt, fordi man ønsker at være venlig over for landbruget?

"Det er den evige diskussion. Og tingene flytter sig hele tiden for vejret er omskifteligt. Men de spekulationer vil jeg ikke gå yderligere ind i," siger Erling Bonnesen.