Ny bog: Ministerrollen under pres
Niels Th. Dahl
JournalistDe ministre, der tror, at de bliver herre i eget hus, vil hurtigt opleve, at de i virkeligheden bliver spundet ind i en strukturel magtkamp, hvor departementscheferne orienterer sig mod de tunge ministerier. De tjener så at sige mere end én herre.
Peter Mose
Forfatter og journalist
Det er blevet sværere og sværere at være minister i Danmark i løbet af bare de seneste få år.
24-timers-nyhedskanaler, aviser med deadlines hele døgnet, flere og flere spørgsmål og samråd i Folketinget og flere og flere enkeltsager på skrivebordet presser i stigende grad ministrene. De har ikke længere tid til at udvikle politik, og dermed overlades mere og mere til embedsmændene, der altid står klar til at udfylde et politisk tomrum.
Det er et af budskaberne i den nye bog "Javel, hr. minister", der er skrevet af journalisterne Peter Mose og Susanne Hegelund, og som udkommer i næste uge. Bogen giver et sjældent indblik i ministeriernes inderste cirkler og beskriver den ofte delikate magtbalance mellem departementscheferne, embedsværket og de undertiden stærke, undertiden svage ministre. En balance, som har været under forandring de seneste to-tre årtier.
Ministeriernes departementschefer:
Statsministeriet: Christian Kettel Thomsen
Beskæftigelsesministeriet: Bo Smith
Finansministeriet: David Hellemann
Forsvarsministeriet: Lars Findsen
Indenrigs- og sundhedsministeriet: Kristian Wendelboe
Justitsministeriet: Anne Kristine Axelsson (fra 1. april 2011)
Kirkeministeriet: Henrik Nepper-Christensen
Klima- og energiministeriet: Thomas Egebo
Kulturministeriet: Karoline Prien Kjeldsen
Miljøministeriet: Marianne Thyrring
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration: Claes Nilas
Fødevareministeriet: Ib Byrge Sørensen
Videnskabsministeriet: Uffe Toudal Pedersen
Skatteministeriet: Peter Loft
Socialministeriet: Jesper Fisker
Transportministeriet: Jacob Heinsen
Udenrigsministeriet: Claus Grube
Undervisningsministeriet: Sophus Garfiel
Økonomi- og erhvervsministeriet: Michael Dithmer