Ny rapport giver kød og blod til de unge fra statsministerens nytårstale
Unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse, udgør en broget gruppe, viser ny rapport fra Vive. "Vi skal være bedre til at differentiere," siger analytiker. Unge mænd er i særlig risiko for at blive hægtet af.
Signe Løntoft
Redaktør"Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind."
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) for knap fire uger siden, da hun i sin nytårstale talte om de unge, der lige nu hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde. En gruppe, som SVM-regeringen har særligt fokus på at få i gang.
Nu udkommer en ny rapport fra Vive, som kan være med til at tegne et portræt af nogle af de unge, statsministeren talte om.