Ny velkomst til nye statsborgere

NYHED: Styrken i det danske demokrati er den direkte kontakt mellem borgere og politikere. Det vil Folketingets formand Christian Mejdahl (V) fortælle nye danske statsborgere, når Christiansborg for første gang nogensinde slår dørene op til statsborgerskabsdag.
Ole Hall

Jeg har fået tilsagn fra godt 50 folketingspolitikere, der vil deltage. Det er udmærket, selvom jeg selvfølgelig gerne så, at der havde været endnu flere.

Christian Mejdahl
Folketingets formand
Folketingets formand Christian Mejdahl (V) er ved at finpudse programmet. Der skal være både popmusik, taler og møder med folketingspolitikere.

Sådan bliver mikset, når Folketingets præsidium søndag inviterer nye danske statsborgere til statsborgskabsdag på Christiansborg. Formålet er at fortælle, hvordan demokratiet fungerer i Danmark.

”Det er centralt, at vi giver mulighed for mødet mellem nye danskere og politikere. Vi vil vise dem, at vi har en demokratitradition for, at man let kan møde politikerne. Hvor som helst og i masser af sammenhænge. Og det gælder naturligvis også ved statsborgerskabsdagen,” siger Christian Mejdahl.

Alle partier bakker op
Idéen til statsborgerskabsdagen har cirkuleret på Christiansborgs gange blandt flere politikere. Noget konkret kom dog først på banen, da Christian Mejdahl tog det op i præsidiet. Ifølge ham bakker alle partier fra højre til venstre op om initiativet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024