Nye tal: Udsatte københavneres brug af socialt frikort er steget massivt trods corona

Antallet af udsatte ledige københavnere, der bruger det sociale frikort som en mulighed for at tjene ekstra penge uden at blive trukket i sociale ydelser er mere end firdoblet fra 2019 til 2021. 

Det viser nye tal fra Social- og Ældreministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i. 

Således viser tallene, at der i 2019 var 127 københavnere, der havde fået ansættelse med frikortet. 

Sidste år gjorde 539 københavnske borgere brug af frikortet, og den stigning vækker glæde hos Cecilia Lonning Skovgaard, beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune (V).

"Det er enormt positivt, at flere og flere borgere bruger frikortet som en vej ind på arbejdsmarkedet, og derigennem får mulighed for at opleve den tilfredsstillelse, det er, at tjene sine egne penge," siger Cecilia Lonning Skovgaard.

Det sociale frikort blev indført i 2019 som en toårig forsøgsordning.

Ordningen blev forlænget i efteråret 2020 efter politisk pres fra særligt Liberal Alliance, og løber nu indtil 2024. 

Fremtiden for det sociale frikort skal drøftes på Christiansborg til foråret, og Cecilia Lonning-Skovgaard håber, at partierne vil skele til de gode erfaringer fra Københavns Kommune. 

"Jeg håber, at den stigning vi har set i hovedstaden, kan være med til at overbevise politikerne om, at ordningen skal gøres permanent, siger beskæftigelsesborgmesteren. 

"Det vil fjerne en del usikkerhed. Både for de borgere, der bruger frikortet, men også for de virksomheder, som måske er i tvivl om, hvorvidt det er umagen værd at kaste sig helhjertet ind i en kortvarig forsøgsordning, tilføjer hun. 

I alt blev 857 borgere i København visiteret til et socialt frikort i 2021. Et tal, der er mere end fordoblet siden 2019, hvor 387 udsatte blev visiteret til ordningen. 

"Den her ordning er født med en del administrativt besvær, som gør det svært for særligt mindre virksomheder at bruge,"

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelsesborgmester, København (V)

Borgmester: Vi står med uløst opgave 
Formålet med frikortet er at give udsatte borgere såsom hjemløse og stofbrugere mulighed for at tage små, timelønnede job i eksempelvis et supermarked eller en café.

I den seneste evaluering af det sociale frikort, der blev lavet af Social- og Ældreministeriet i 2020 kan man dog læse, at det i høj grad var Københavns Kommune, samt væresteder som Mændenes Hjem og Brugernes Akademi, der stod for en stor del af frikorts-ansættelserne. 

Derfor mener Cecilia Lonning-Skovgaard også, at der er en "uløst udfordring" i forhold til at udbrede kendskabet til det sociale frikort blandt Københavns private virksomheder. 

"Der er stadig en stor brandingopgave i forhold til at præsentere det sociale frikort for virksomhederne, og fortælle dem, at det altså eksisterer som en mulighed på linje med fleksjob og andre former for beskæftigelsesindsatser," forklarer hun 

Er det udelukkende kommunens ansvar, eller skal virksomhederne også gøre mere for at tilbyde ansættelser til borgere med socialt frikort? 

"Det er en fælles opgave. Men det, vi hører fra virksomhederne er, at de for det første meget gerne vil være med til at løfte et socialt ansvar, og for det andet har et stort behov for arbejdskraft, som frikort-brugerne kan være med til at løse, siger Cecilia Lonning Skovgaard. 

"Men den her ordning er også født med en del administrativt besvær, som gør det svært for særligt mindre virksomheder at bruge," mener borgmesteren. 

Hun peger eksempelvis på, at virksomheder ikke kan bruge deres normale lønsystemer til at udbetale løn til borgere med socialt frikort, da de så risikerer at blive trukket i sociale ydelser.

Samtidig kritiserer borgmesteren også, at de timer, som borgere arbejder gennem ordningen for socialt frikort, ikke tæller med i regnskabet for 225-timers reglen, som afgør, om en kontanthjælpsmodtager fortsat er berettiget til sin ydelse. 

"På den måde er der en række benspænd i den her ordning, som partierne på Christiansborg meget gerne må få løst, siger Cecilia Lonning Skovgaard. 

LA: En stor succes
Hos flere partier på Christiansborg, og i Rådet for Socialt Udsatte er man ligesom den københavnske beskæftigelsesborgmester klar til at gøre ordningen med socialt frikort permanent. 

”Hvis kommunerne skal have lyst til at investere i at udbrede det sociale frikort og arbejde systematisk med det, så skal der være sikkerhed for det lovgivningsmæssigt. Derfor håber jeg, at politikerne vælger at gøre ordningen permanent,” siger Kira West, formand for Rådet For Socialt Udsatte.  

Kira West opfordrer til, at politikerne på Christiansborg i højere grad forpligter kommunerne til at udbrede brugen af frikortet og vejlede borgerne om, at ordningen findes.

Eksempelvis ved at afsætte penge til, at kommunerne i højere grad kan etablere flere lokale samarbejder med civilsamfund, private virksomheder og kommunen selv om at få flere ud i småjob gennem det sociale frikort.

Hos Liberal Alliance kalder socialordfører Ole Birk Olesen, der også er nyvalgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, ligeledes ordningen med socialt frikort for "en stor succes". 

Han mener, at partierne bag aftalen hurtigst muligt skal gøre frikortet permanent.

"Ansættelsen er noget værd i sig selv. Måske får de (borgerne, red.) det bedre af at opleve, at nogen har brug for dem i et par timer om ugen. Det kan være, at det giver mod på at tage flere timer eller få et helt ordinært job på et tidspunkt," siger Ole Birk Olesen.